Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 08
TEMA: DET PÆDAGOGISKE GRÆNSELAND. Familiepædagogen
"Jeg lytter og skaber selvtillid"
Der er langt fra velfungerende børn i parcelhusene til stærkt udsatte familier, har Jane Rasmussen erfaret.
Af: Mikkel Kamp
En baggård i Milano, et italiensk plejehjem for pensionerede kunstnere og et ældrecenter i Struer. Det er et lille udpluk af de steder, hvor teatergruppen fra Dagcenter Sønderland i Holstebro har optrådt de seneste år.
Det jobskifte foretog pædagog Jane Rasmussen for et år siden. Her byttede hun jobbet i en integreret institution i Højbjerg syd for Aarhus ud med et job, hvor hun blandt andet er støtteperson for en ung mor, der er i fare for at få tvangsfjernet sit barn, og en mor, der har fået fjernet sin 14-årige datter.
Arbejdet består blandt andet i at tale med mødrene og hjælpe dem med praktiske opgaver som at formidle indholdet i et brev, som mødrene ikke helt har forstået indholdet i.
Samtidig hjælper hun moderen, der har fået fjernet sit barn, med at sætte mål for, hvad hun skal lave om i sit liv for måske at få datteren tilbage.
»Det handler først og fremmest om, at hun ikke skal rende i byen hele tiden. Datteren er røget ud i kriminalitet og har været udsat for en voldtægt, blandt andet fordi moderen ikke var der. Samtidig handler det om at lære hende, at man kan sætte grænser og på samme tid vise sin kærlighed til datteren,« siger hun.
En stor del af tiden er det ikke Jane Rasmussen, der taler.
»Jeg lytter rigtig meget, og hun har brug for at snakke. Hun har været i dyb krise og er selvmordstruet, så det er vigtigt, at hun har tillid til mig. Det får hun blandt andet ved, at jeg lytter uden at sætte hende på opgaver,« fortæller hun.

Nærvær er afgørende. Skiftet fra at arbejde med de velfungerende børn syd for Aarhus havde været undervejs i Jane
Rasmussens hoved i nogle år. Det sidste skub kom efter en knæoperation, hvor lægen slog fast, at det ikke længere var godt for fysikken at kravle rundt på gulvet.
Selvom der er stor forskel på at arbejde med et børnehavebarn og en mor, der har fået fjernet sit barn, er der også ligheder.
»Begge steder skal man være nærværende, ellers får ingen noget ud af det. Samtidig er den gensidige respekt vigtig,« siger hun.
Forskellene er dog også lette at få øje på.
»Jeg ser samfundets bagside. Nogle gange kan jeg spørge mig selv: ’Er det virkelig rigtigt, at de ting sker?’ Det er det desværre, men det skal man kunne klare. Jeg er heldigvis nogenlunde god til ikke at tage arbejdet med hjem,« siger Jane Rasmussen.
Arbejdet kan dog opsøge hende i form af den altid åbne mobiltelefon, som hendes klienter kan ringe til hele døgnet. Hun er flere gange blevet ringet op midt om natten, hvilket ikke får hende til at hoppe i bilen og køre turen fra Aarhus til Herning.
»Jeg snakker med hende i telefon, får hende beroliget og sagt de rigtige ting. Så fortsætter vi næste dag.«

Jane Rasmussen
Jane Rasmussen arbejder i Herning Kommune som støtteperson for mødre, der har fået tvangsfjernet deres børn eller risikerer at få tavngsfjernet børn. Jane Rasmussen er uddannet i 1998 på Århus Børnehaveseminarium. Hun har arbejdet omkring 20 år i en integreret institution. Jane Rasmussen arbejder også på børnehjem.