Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 15
Mindernes kirkegård
Den 7. maj er det 50 år siden, forløberen for Landsforeningen for Danske Klubfolk blev stiftet. Her er historien om en lille bitte fagforening, der voksede sig større og endte med at blive fusioneret med BUPL.
Af: Steffen Hagemann
Torsdag den 7. maj 1958 havde 30 mennesker fundet sammen på Slotskroen ved foden af Valby Bakke. De har næppe været sig historiens vingesus bevidst, men de stod for at skrive sig ind i fagbevægelsens historie, da de stiftede Dansk Klublederforening. I 1972 skiftede foreningen navn til Landsforeningen Danske Klubfolk, LDK.
I dag er såvel Slotskroen som LDK havnet på mindernes kirkegård. Slotskroens gamle lokaler er lige nu ved at blive renoveret, og LDK blev i 1991 fusioneret med BUPL.
Men klubfolk har ry for at være glade for at feste, så LDK's 50 års jubilæum er en oplagt anledning. Derfor har foreningens tidligere ledelse nu taget initiativ til et festligt gensyn for interesserede klubfolk den 3. maj på Østerbro, København.

Regerende forstander. Mødet på Slotskroen i 1958 var dog ikke båret af en trang til fest. De københavnske klubledere manglede en organisation til at skaffe dem bedre løn- og arbejdsforhold.
Barneplejersker, børnehavelærerinder og fritidshjemslærere og -lærerinder havde allerede deres faglige organisationer, som i 1973 blev slået sammen i BUPL.

Den første formand for klubfolkene blev Jørgen Helmsted fra Brønshøj-Husum Ungdomshus. Blandt de andre bestyrelsesmedlemmer er det værd at fremhæve Erik Christensen fra Politiets Ungdomsklubber. I 1959 blev han formand - en position han havde til sin død i 1965.
Bestyrelsen sagde i en mindeudtalelse:
"Gennem sin stærke personlighed, sin evne til utraditionel tankegang, sit uselviske arbejde for de ideer, han troede på, og sin nærmest eksplosive energi, skylder vores forening ham, at den i dag har en placering i klublivet."

DKP tager over. 1970'erne satte et tydeligt fingeraftryk på LDK. Fagforeningen skulle naturligvis have kollektiv ledelse.
"Det går, som det går med alle andre kollektive ledelser: Enten er der ingen ledelse, eller også er det ikke kollektivt," siger Niels Elberling, medlem af LDK's hovedbestyrelse og kollektive ledelse fra 1973-1978.
I LDK's kollektive ledelse blev det i første omgang Palle Wraa, den senere generalsekretær i Ungdomsringen, som fik rollen som en uformel leder. Senere blev det Niels Elberling.

I 1979 blev Ove Bendix valgt til hovedbestyrelsessekretær, og han fungerede i praksis som formand. Senere, da LDK opgav den kollektive ledelse, blev Ove Bendix også officielt formand, en position han beholdt til fusionen med BUPL.
Venstrefløjens aktivister trak også dybe spor gennem LDK. Niels Elberling røg ud i kraftig modstand fra klubfolk fra stort set samtlige partier til venstre for hans eget parti, Socialdemokratiet. Men folkene fra blandt andre Danmarks Kommunistiske Parti, Kommunistisk Arbejderparti, og Venstresocialisterne, VS, havde naturligvis også travlt med indbyrdes magtkampe.

Niels Elberling forlod LDK i 1978 for at blive forstander for Landsklubuddannelsen på Ryslinge Højskole og generalsekretær for den europæiske sammenslutning af ungdomsklubber.
"Men jeg blev ikke væltet. Jeg gik aldeles frivilligt. Og så overtog nogle af DKP'erne, men de blev bidt i haserne af KAP'erne og VS'erne, så der foregik nogle rasende magtkampe," erindrer Niels Elberling.
Men kommunisternes overtagelse af ledelsen gav arbejdsro i foreningen.
"Og vi fik faktisk en organisation, som gjorde et godt stykke fagligt arbejde, både indtil de blev lagt sammen med BUPL og efter. Jeg synes ikke, der er nogen, der har noget at klage over," siger Niels Elberling, der i dag er blevet 67 år.

Midt i de forrygende magtkampe på venstrefløjen lykkedes det LDK at få forhandlingsretten for klubfolkene. I 1977 trådte den første overenskomst i kraft, som LDK selv havde forhandlet.
Det var en milepæl i fagforeningens historie, siger Niels Elberling.
"Men de daglige tvister mellem ledere og medarbejdere var nok det, som vi brugte flest kræfter på i de år."

Fusionen. I slutningen af 80'erne var LDK's tid ved at rinde ud. BUPL udstak de store linjer, og klubfolkene kastede sig ud i en fusion med BUPL. På en kongres i juli 1991 på Fyn nedlagde LDK sig selv (og det gjorde BUPL også). Sammen genopstod de som BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk.
Den udvikling bifalder Niels Elberling.
"Klubfolkene fik placeret sig med en særstatus. Alene det, at det kom til at hedde forbundet for pædagoger og klubfolk, gjorde, at klubfolkene havde mulighed for at se sig selv i den sammenhæng. Jeg synes heller ikke, at de klubuddannede kom til at lide overlast. Man behandlede dem med respekt, og det gavnede klubsektoren."

Lørdag den 3. maj mødes de gamle LDK'er så igen. Det politiske, der især prægede de sidste 20 år af LDK's levetid, får nok lov at hvile i denne omgang. Mon ikke dette citat fra referatet af LDK's generalforsamling i 1975 bliver dækkende:
"Derefter gik man over til kammeratligt samvær".

Antal fritids- og ungdomsklubber i Danmark:
1950: 29
1960: 182
1969: 273
1991: 750*
2006: 614
*ved fusionen med BUPL

DK/LDK's medlemstal:
1959: 36
1969: 399
1979: 2.200
1991: 6.000

Kilde: LDK's 25 års jubilæumsskrift og gamle numre af LDK's fagblad "Vi Klubfolk".

LDK's 50 års jubilæumssammenkomst finder sted lørdag den 3. maj fra kl. 14 i Østerfælleds festlokaler. Marskensgade 7, København Ø