Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 19
TEMA: PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. Gøre læreplanerne konkrete
De pædagogiske læreplaner rummer mange abstrakte mål, men det kniber for pædagogerne at beskrive konkret, hvordan de når målene. Det vurderer en ekspert i kommunikation, som har flere forslag til, hvordan læreplanerne kan gøres bedre.
Af: Kåre Kildall Rysgaard
Det er svært at bedømme, hvordan pædagoger vil nå de flotte målsætninger i mange pædagogiske læreplaner. Den fornemmelse sidder Karsten Pedersen tilbage med efter at have gennemgået 25 pædagogiske læreplaner for Børn&Unge. Problemet er, at de fleste dag­institutioner mest bruger abstrakt sprog, vurderer lektoren i kommunikation på RUC.
»Når pædagoger skriver abstrakt, mister de detaljerne, der kan være interessante. Der er risiko for at excellere i varm luft,« forklarer Karsten Pedersen og giver et eksempel: En børnehave skriver, at ’det er vigtigt tidligt at stimulere børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder det talte sprog’.
Det kan vist ingen være uenige i, men børnehaven beskriver ikke, hvordan stimuleringen skal foregå, eller hvordan man måler, om sproget er tilfredsfredsstillende. Havde pædagogerne i stedet beskrevet, at de ville bruge sang- eller ordlege, ville læreplanen være mere brugbar, fortæller Karsten Pedersen.

Rod mellem mål og metode. Flere daginstitutioner er heller ikke klare i spyttet, når det gælder om at skelne mellem mål, metode og midler, forklarer forskeren i kommunikation. En daginstitution skriver, at ’vores metode er, at barnet med en høj grad af natur/udeliv har rum til at øve sig i at fungere socialt uden unødvendige konflikter, fordi der er plads’.
Men det er ikke en pædagogisk metode. I stedet er der tale om fysiske rammer, forklarer Karsten Pedersen. Det kan have stor betydning, hvis mål og metode ikke er beskrevet forskelligt.
»Det giver problemer, for hvordan skal man evaluere det abstrakte mål uden at have kendskab til naturen eller til, hvordan man kan styrke motorikken?« spørger Karsten Pedersen og konstaterer, at det bliver vanskeligt, med mindre metoden er konkret beskrevet. Det kunne være, at metoden til at opnå bedre motorik var forskellige fangelege. Et bedre kendskab til naturen kunne børnene nå ved at samle insekter eller undersøge blade, og aktiviteten kunne let evaluereres ved, at børnene fortalte, hvad de havde set.

Vær så konkret som mulig. Læreplanerne kunne blive bedre, hvis pædagoger rutinemæssigt stillede sig selv tre spørgsmål: Hvad er målet? Hvad er metoden? Hvilke handlinger/aktiviteter skal vi konkret gøre? Sådan lyder anbefalingerne fra Karsten Pedersen. Ifølge forskeren er det helt i orden at have et abstrakt mål, men det er vigtigt at beskrive vejen til målet meget konkret.
Jo mere konkret pædagogerne kan beskrive, hvad de gerne vil gøre, des lettere er det at se, hvordan man når målet. Samtidig kan nysgerrige forældre også lettere læse handleplanen uden at føle, at den er akademiseret og mest rettet til andre pædagoger.

Ros for omtanke. Kigger man på de ord, som pædagogerne hyppigt bruger i de pædagogiske læreplaner, kan man se, at pædagogerne arbejder seriøst med planerne, fastslår Karsten Pedersen.
»Det er ikke venstrehåndsarbejde. Der bliver gået til den, og pædagogerne viser, at de har mange overvejelser,« siger han.

Sådan kan I forbedre læreplanen
● Sct. Ibs Skoles børnehave har fundet en meget klar struktur til deres pædagogiske handleplan, der fungerer godt. Den pædagogiske læreplan er udformet som et skema. I en rød kasse skriver pædagogerne målet (for eksempel at barnet får respekt for andre børn og udvikler empati). I en gul kasse beskriver pædagogerne: ’Vi når målet ved’ (for eksempel at give barnet anerkendelse og ros). I en grøn kasse beskriver de konkrete eksempler fra hverdagen, der viser, hvordan man vil nå målene (for eksempel morgensang, hvor hvert enkelt barn bliver nævnt). Endelig beskriver de i en blå kasse, hvordan man evaluerer målene. Den klare struktur sikrer, at de abstrakte mål bliver fulgt op af konkrete handlinger.
● Punktopstillinger gør handleplanen overskuelig. En klar struktur i handleplanen, hvor afsnittene er bygget ens op og gerne med punktopstilling. Det gør teksten lettere at læse. Undgå gerne lange afsnit og meget lange sætninger.
● Få udenforstående til at se på de pædagogiske læreplaner. Kan forældre eller borgere forstå dem? Spørg eventuelt forældrebestyrelsen, hvad den synes. Det kan skærpe præcisionen i læreplanerne. Kommunikationsfolk i kommunerne kan også holde workshop i formidling.

Det skal I undgå i læreplanerne
● Abstrakte formuleringer. Det er fint at have abstrakte mål, men angiv konkret, hvordan I vil nå dem. Husk, hvis I beskriver, at for eksempel børnenes sprog eller motorik skal 'være bedre' at definere, hvad er bedre? Hvordan måler man bedre konkret?
● Undgå lovsprog. Mange pædagogiske læreplaner henviser til lovteksten, men hvorfor? Både pædagoger og forældre vil få mere ud af læreplanerne ved ikke at kede sig over henvis­ninger til loven. Alle forud­sætter, at daginstitutioner overholder loven, så I behøver ikke at citere loven i læreplanerne.
● Skriv ikke for langt. Det er lettere at nå målene, hvis de er forholdsvis kort og præcist beskrevet. I får mere indhold ud af at forsimple end af at akademisere. Lange tekster gør det vanskeligt for alle at have det fælles mål for øje. Samtidig dræber lange læreplaner interessen hos forældre, der tænker, at de pædagogiske overvejelser er for langhårede for dem.
● Pas på med at sammenblande mål, metoder og midler. Målet er ofte abstrakt, men hvordan man når målet skal være konkret beskrevet. Det er lettere at se og evaluere, om man når konkrete ting end abstrakte formuleringer, der er vanskelige at gribe om.

Om Karsten Pedersen
Karsten Pedersen har gennemgået 25 pædagogiske læreplaner for Børn&Unge. Han er lektor i kommunikation på Roskilde Universitet og forsker blandt andet i tekstanalyse og offentlig kommunikation. Er forfatter til bogen 'Offentlig kommunikation i teori og praksis'. Er medlem af forskningsgruppen Strategisk Kommunikation, der blandt andet har undersøgt kommunikationen på to afdelinger på Odense Universitetshospital.