Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 14
GUIDE: Sådan husker du bedre
Få tips til, hvordan du styrker både din egen og børnenes hukommelse, så læring sidder bedre fast, og beskeder og navne ikke går i glemmebogen. Motion, tilstrækkelig nattesøvn og simple teknikker hjælper hukommelsen på vej.
Af: Mikkel Kamp
Glemmer du folks navne, kan du ikke ­huske forældrenes beskeder, og oplever du igen og igen, at din kollega spørger interesseret til et barns sommerhustur i weekenden, mens du selv har glemt, at barnet havde været væk?
Hukommelse er et vigtigt værktøj i arbejdslivet. Har du tendens til at glemme, er den gode nyhed, at du kan træne din hukommelse og lære metoder til at huske bedre.
»De seneste år har der været øget fokus på hjernen, og vi er blevet væsentligt klogere på, hvordan den fungerer. Det gælder også hukommelsen, som består af en række processer, der arbejder sammen i vores hoveder,« siger Andreas Lieberoth, ph.d.-studerende på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
En del af forskningen bekræfter, hvad man længe har haft på fornemmelsen. Rim og remser virker, og man husker bedre oplysninger, hvis man får dem flere gange. Samtidig kan især voksne arbejde med at visualisere det, man ønsker at huske. Et stærkt billede er lettere at finde frem i hukommelsen end en kedelig faktuel oplysning. Det kan udnyttes, når man skal huske

Det kan skade hukommelsen
● Usund mad og sodavand
● For lidt søvn
● Stress
● Rygning

Sådan fungerer hukommelsen
I gamle dage troede man, at hukommelsen fungerede ligesom en lagerhal eller et forrådskammer, hvor man gemmer noget, man senere kan finde frem. I dag ved man, at hukommelsen er mere kompliceret, og eksperterne opererer med tre typer hukommelse, nemlig episodisk hukommelse, semantisk hukommelse og procedural hukommelse. De tre typer hukommelse er ikke adskilte, men spiller sammen.
Den episodiske hukommelse
● Den episodiske hukommelse er en ældgammel del af hukommelsen, som vi deler med blandt andre fugle og mus. Den episodiske hukommelse gemmer på selvoplevede oplevelser, som ofte sætter sig godt fast i hukommelsen.
Den semantiske hukommelse
● Den semantiske hukommelse er knyttet til sproget. Det er vores viden om, hvordan verden er indrettet, og den viden, vi får ved at læse, høre forelæsninger osv. Vores skolesystem er i høj grad bygget op om den semantiske hukommelse.
Procedural hukommelse
● Den procedurale hukommelse gemmer på viden, som vi ikke er så bevidste om, og den er ofte meget kropslig. Vi kan måske ikke forklare, hvordan man binder snørebånd, men når skoen skal snøres, ved vi, at når vi har gjort det ene, kommer det næste.

Sådan husker børn
● Voksne mennesker kan gennemsnitligt huske tilbage, til de var 3,5 år. Nogle kan huske helt tilbage, til de var 2,5 år.
● Mennesker får en normal hukommelse, når de er omkring 7 år. Det skyldes, at sproget og begrebsapparatet først skal være tilstrækkeligt udviklet.
●Yngre børn har selvfølgelig også en udviklet hukommelse. Generelt fungerer den dog sådan, at børnene uden støtte sjældent kommer i tanke om noget, der er foregået for et stykke tid siden. Bliver de derimod mindet om oplevelsen, kan de godt huske den.
● Generelt sætter oplevelser sig bedre fast i børns erindring, hvis man bagefter taler om dem og hjælper dem med at sætte oplevelsen ind i en sammenhæng, børnene kan forstå.

Sådan hjælper du børnenes hukommelse på vej
Oplevelseslæring
Både børn og voksne husker oplevelser bedre, hvis de selv har været en del af dem, end hvis andre fortæller om dem, eller de læser i en bog. De aktiverer simpelthen en anden del af hukommelsen. Det kan udnyttes i arbejdet med børn. Arbejder børnene eksempelvis med et emne om træer, vil de bedre kunne huske det, hvis I tager en tur i skolen, og børnene vel at mærke oplever noget, de synes er interessant. Skovturen giver børnene en såkaldt hukommelsesknage, de kan hænge deres viden op på. Det gælder både selve oplevelsen, men også mere viden om emnet, som de får senere. Har de oplevet at pille et stykke bark af et træ og finde en bænkebider, kan de både huske oplevelsen i skoven og de mere faktaprægede oplysninger om bænke­bidere, I fandt hjemme i institutionen.
Gentagelser
Jeg har skrevet det før, og nu skriver jeg det igen. Gentagelser får både børn og voksne til bedre at huske det, man gentager.
Rim og remser
Ordspil, rim og remser er i mange år blevet brugt til at få faktuelle oplysninger til at lagre sig i børns hoveder. Populariteten skyldes først og fremmest, at det virker.
Snak om det oplevede
Børn husker bedre, hvis man efter en oplevelse snakker om den og måske sætter den ind i en sammenhæng, så de bedre forstår, hvad de har oplevet.

Motion får læring til at sidde fast
Når børn lærer noget, husker de det bedre, hvis de bevæger sig umiddelbart efter læringen. Det viser et forsøg fra Bellahøj Skole i København. Forskere fra Københavns Universitet delte børn op i tre nogenlunde ens grupper og gav dem nogle opgaver. Efter at de havde løst opgaverne, så den ene tredjedel tegnefilm, mens de to andre grupper henholdsvis spillede hockey og løb en tur. Dagen efter løste alle tre grupper igen opgaverne. Denne gang klarede de sig næsten lige godt. Da de prøvede igen en uge senere, var der til gengæld forskel. Børnene, som havde spillet hockey, og de, der havde løbet, klarede sig nu bedre end børnene, der havde set tegnefilm.

Mnemoteknik for de voksne
Nordmanden Oddbjørn By er tre gange verdensmester i hukommelse, og han har udviklet og beskrevet en række hukommelsesteknikker.
En simpel og effektiv teknik, når du skal huske en mængde information, er at følge denne opskrift, som hukommelseseksperten har brugt til på 10 timer at lære to tilfældige norske kvinder at huske Pi med 1005 decimaler:
Ruten
● Tænk på et hus, du kender rigtig godt, eller måske på en bestemt rute, du ofte følger, når du går tur eller cykler på arbejde.
● Lav en rute gennem huset, som du skriver ned på et stykke papir. Ruten skal være logisk. I et hus kan den typisk starte ved hoveddøren, videre ind i gangen, så ind i stuen, hvor du måske passerer spisebordet og senere et sofabord osv. Afsæt 10 punkter, som du kan huske på ruten.
● Skriv de 10 punkter ned, og brug lidt tid på at huske ruten med punkterne.
● Når ruten og punkterne sidder fast, går du i gang med det, du faktisk skal huske. Vil du for eksempel lære at huske de største lande i verden, skal du danne billeder i dit hoved, der repræsenterer landene, og placere dem på de punkter, du allerede har memoreret. Det fungerer bedst, hvis der er bevægelse i det billede, du danner.
Det kan se sådan ud
Verdens største land er Rusland. Derfor kan Vladimir Putin stå uden for døren og ringe på. Inde i gangen fyrer en canadisk ishockeyspiller et slagskud af. På toilettet sidder George Bush og forretter sin nødtørft, på et børneværelse spiller Mao Tse Tung badminton, mens fodboldspilleren ­Ronaldinho vasker op i køkkenet.
Sådan fortsætter du, indtil du har memoreret det antal, du ønsker. Øv den et par gange, og du vil kunne imponere dig selv og andre med din hukommelse.
Nu kender du metoden og kan lave en længere rute med måske 20 punkter. Du kan også forsøge at sætte flere oplysninger ind på hvert punkt.

Gode råd
Tro på, at du kan
● Mange tror, at de er dårlige til at huske, og det bliver en selvopfyldende profeti. Kan du overbevise dig selv om, at du kan huske, stiger chancen for succes betragteligt.
Beslut, hvad du vil huske
● Når vi glemmer folks navne, eller hvad de har fortalt, er det ofte, fordi vi ikke helt hørte efter eller forstod, hvad de sagde. Beslut derfor på forhånd, at du vil huske Emils mors navn. Hørte du det ikke i første omgang, så spørg, ellers har du ikke en chance.
Koncentrer dig om én ting ad gangen
● Vi glemmer ofte, fordi vi forsøger at fokusere på flere ting ad gangen. Stop op, og giv dig tid til at huske det, du mener er vigtigt.
Hold hjernen skarp
● Det styrker hjernen generelt at holde den i gang. Løs kryds og tværs, gå på aftenskole, læs bøger og gå en tur et nyt sted.
Gruppér ting, du skal huske.
● Skal du huske at købe 10 ting, er det svært at huske, hvis du har memoreret dem i tilfældig rækkefølge. Hvis du i stedet deler dem op i grupper, så du har tre mælkeprodukter, to slags brød, fire grøntsager og noget sæbe, stiger sandsynligheden for, at du kommer hjem med alle 10 ting.

Kilder til denne guide: Andreas Lieberoth, ph.d.-studerende på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, videnskab.dk, dr.dk, memory-improvement-tips.com, dinmemo.no