Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 10
A-kassenyt
Nye regler om dagpenge og arbejdsmarkedsindsats

Med velfærdsforliget er der fulgt en række vigtige, nye regler for dagpenge og efterløn.
Af: BUPL-A
Ledig - og hvad så?
Fra 2007 er AF (Arbejdsformidlingen) nedlagt. I stedet er AF og de medarbejdere fra kommunen, der arbejder med at få ledige i job, flyttet sammen i 91 nye jobcentre.
Nu er det Jobcentrene, der indkalder til samtaler om formidling af arbejde, kontaktforløb og jobplaner - ligesom AF gjorde tidligere.
Du hører som udgangspunkt til det jobcenter, der ligger i den kommune, hvor du bor. Du kan finde adressen på dit jobcenter på www.jobnet.dk
Hvis du bliver ledig, er det fremover ikke kun AF/Jobcentret, der skal hjælpe dig. Også din a-kasse skal hjælpe dig med at finde arbejde. Du kan starte med at kigge efter job på vor hjemmeside www.bupl.dk, hvor vi har en jobsøgningsportal, kaldet "JobNetop".

Kontakt og samtaler i a-kassen
Fra 1. januar 2007 er det BUPL-A, som du først og fremmest skal snakke med, når det gælder vejledning som ledig, og hvordan du kommer i job, herunder oprettelse af CV på www.jobnet.dk. Du indkaldes hver tredje måned til samtaler. Der er skrappe regler, så kontakt altid BUPL-A, hvis du får problemer med at møde frem.

Aktivering
Fra 1. august fremrykkes det tidspunkt, hvor ledige skal aktiveres, hvis de ikke er kommet i job.
- ledige under 30 år, skal aktiveres efter seks måneders ledighed
- ledige mellem 30-60 år, skal aktiveres efter ni måneders ledighed
- ledige over 60 år skal aktiveres efter seks måneders ledighed
- alle, der er ledige mere end to et halvt år, skal aktiveres i resten af dagpengeperioden.

Ledige over 60 år
Dagpengeretten for ledige, der er fyldt 60 år, bliver ens for alle uanset alder.
Det betyder, at alle ledige kan få dagpenge i op til fire år. Hidtil har ledige over 60 år haft en kortere dagpengeret end andre.

Ledige på 58 og 59 år
Hidtil har ledige på 58-59 år haft mulighed for at blive fritaget for pligten til aktivering. Men det er slut nu. Men har du skriftligt fået godkendt en aktiveringsfritagelse, holder aftalen, indtil du bliver 60 og kan gå på efterløn.

Ledige fra 55 år
Der er også nye regler for, hvor længe man kan få dagpenge, når man er fyldt 55 år.
Den særligt forlængede dagpengeret til ledige over 55 år med ret til efterløn som 60-årig ophæves fra 1. januar 2007.
Det betyder, at man som 55-årig højst kan få dagpenge i fire år.
Du bevarer dog rettighederne efter de gamle regler, hvis du er fyldt 54 år før 1. januar 2007.

Nye regler om efterløn
Velfærdsreformen betyder også en række afgørende nye regler om efterløn. Det handler om
- hvornår du kan gå på efterløn
- hvor længe du skal betale til ordningen
- en fortrydelsesordning
- fradragsregler for arbejde, hvis du arbejder for en timeløn på mindre end 178,96 kroner (i 2007).

Efterlønsalder
Efterløns- og pensionsalderen forlænges over en årrække, men først fra 2019. Det betyder, at personer, der er fyldt 48 år inden udgangen af 2006, ikke berøres. De vil forsat have ret til efterløn som 60 årige. Det betyder, at med en alder pr. 31. december 2006 - er efterlønsalderen:
Din alder Efterlønsalder
48 år 60 år
47,5 år 60,5 år
47 år 61 år
46,5 år 61,5 år
46 år 62 år
Hvis den generelle levealder stiger, skal efterlønsalderen hæves yderligere, men tidligst fra 2025.
Folkepensionsalderen hæves med et halvt år i hvert af årene mellem 2024 og 2027 og er 67 år fra den 1. januar 2027.

Hvor længe skal du betale?
Ret til efterløn vil fremover kræve 30 års medlemskab af a-kassen og indbetaling af efterlønsbidrag.
Der er dog nogle overgangsordninger, for de som er tilmeldt efterlønsordningen:
- Er du født før 1. januar 1959, og har du i dag ret til efterløn ved fortsat betaling af bidrag, er reglerne for dig uændrede. Du skal derfor stadig kun betale bidrag, frem til du fylder 60 år og får dit efterlønsbevis.
- Er du født i perioden fra 1. januar 1959 til og med 31. december 1975, og har du i dag ret til efterløn ved fortsat betaling af bidrag, bevarer du efterlønsretten. Men du skal dog betale efterlønsbidrag, helt frem til du kan gå på efterløn, og ikke kun til du fylder 60 år.
- Er du født i perioden fra 1. januar 1976 til 31. december 1977, kan du opnå ret til efterløn ved at begynde at betale efterlønsbidrag senest fra den dag, du fylder 32 år.
- Har du allerede indbetalt, før du er fyldt 35 år, eller indbetaler du bidrag i 2007, inden du er fyldt 35 år, har du mulighed for at holde en pause med indbetaling af bidrag. Du kan få nærmere oplysninger herom i din afdeling.
- Er du født 1. januar 1978 eller derefter, skal du betale efterlønsbidrag i 30 år og skal senest begynde at betale bidrag, når du fylder 30 år.

Mulighed for at fortryde
Har du tidligere fravalgt efterlønsordningen, får du nu som noget helt nyt mulighed for at fortryde dit fravalg.
Kravene er:
- Du skal have været medlem af en a-kasse uafbrudt, senest fra du fyldte 24 år, hvis du er født 1. januar 1973 eller senere.
- Er du født før 1. januar 1973, skal du have et uafbrudt a-kassemedlemskab fra 1. januar 1997.
- Du skal skriftligt tilmelde dig efterlønsordningen, senest 15 år før du når efterlønsalderen.

Betydning for efterlønnens størrelse:
- Ved efterlønsalderen skal du have indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år, efterlønnen vil blive reduceret med to procent for hvert år mellem 15-30 år, hvor der ikke er indbetalt efterlønsbidrag.
- Du kan ikke efterbetale bidrag for de perioder bagud i tid, hvor du ikke har betalt bidrag.

OBS Hvis du er en af dem, der har mulighed for at bruge fortrydelsesretten, vil du få et brev fra a-kassen!

Fradrag i efterlønne for arbejde
Fra 1. januar 2007 lempes reglerne for fradrag for arbejdstimer, hvis du har en timeløn under 178,96 kroner.
Det betyder, at du ikke længere automatisk modregnes i efterlønnen for en time, hvis du har en times arbejde. Der vil ske en omregning, så fradraget ikke bliver så stort. Men det gælder kun de første 30.000 kroner du tjener i hvert kalenderår.
Det betyder for eksempel, hvis du en uge arbejder 12 timer til 100 kroner i timen, vil det antal timer, der skal modregnes i din efterløn, være: 1.200 : 178,96 = 6,7 timer. Så i stedet for fradrag af 12 timer, bliver det kun 6,7 time, der trækkes i din efterløn.
Bemærk: Hvis du har mere end 29,6 arbejdstimer sammenlagt i en uge, kan du dog ikke få udbetalt efterløn i den uge. For så opfylder du ikke den såkaldte mindsteudbetalingsregel. Her gælder det faktiske antal arbejdstimer - og ikke de omregnede.