Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 39
Musik til vuggestuebørn; De skal bare have det bedste
Kunst i form af både teater, musik og dans kan være med til at udvikle vuggestuebørn til at blive bedre mennesker og samfundsborgere. Det mener seminarielærer Annelise Arent og jazztrioen Yuya, der begge er involveret i EU-projektet "Glitterbird - kunst for de allermindste"
Af: Kathrine Schmeicel
Den melodiske tværfløjte går i et med den melankolske cello og bækkenets vibrerende lyd. Pludselig bryder en dreng på halvandet år ud i højlydt gråd. En pædagog tager ham på skødet, og en af de tre musikere kommer helt hen til ham og slår et par tibetanske klokker an. Han holder straks op med at græde.
Tre kvarter efter har trioen Yuya pakket sine instrumenter sammen - hjulpet på vej af ivrige, små hænder fra nogle af de 30 vuggestuebørn, der har overværet koncerten.
"De var meget lyttende i dag - rigtig "publikumsagtige"", siger trommeslager og perkussionist Benita Haastrup til sine medspillere.
Det er sjette gang, trioen spiller koncert for vuggestuebørnene i Børnehuset på Holmen, der siden i sommer har fungeret som en slags forsøgskaniner for jazztrioen. Yuya er nemlig med i det EU-støttede projekt, "Glitterbird - kunst for de allermindste", der over en treårig periode frem til oktober 2006 skal undersøge, "hvordan helt små børn møder kunst, om den skal have særlige kvaliteter, og hvordan professionelle kunstnere kan kommunikere med en målgruppe, der endnu ikke kan tale."
I alt 45 kunstnere er med i Glitterbird-projektet, der omfatter Danmark, Norge, Finland, Ungarn og Frankrig. Fra Danmark deltager Uppercut Dance Theatre, skuespilleren Hanne Trolle og orkestrene Yuya og Djanzz.
Koordinator for den danske del af projektet - Annelise Arent, der til daglig er dramalærer på Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium - understreger, at der er tale om et kulturprojekt og ikke et forskningsprojekt.
"Projektet læner sig op af den eksisterende forskning omkring små børns evne til at kommunikere - og som har vist, at de er mere kompetente, end man tror, hvis de bare får de rette udfordringer. Dertil kommer, at projektet også har til formål at motivere kunstnere til at producere kunst af høj kvalitet for de helt små."

Bro til det ukendte. Hun er ikke i tvivl om, at vuggestuebørn kan få meget ud af, at professionelle kunstnere optræder for dem.
"Vi har en begrundet "mistanke" om, at kunst påvirker udviklingen hos små børn i en positiv retning. Og når man oplever, hvor optaget de kan blive, er man ikke i tvivl om, at de får noget ud af det. Man kan selvfølgelig diskutere hvad, for vi kan jo ikke gå ind i deres hoveder og måle det." Hun henviser i den forbindelse til en tysk professor i kulturpolitik, Wolfgang Schneider, der holdt et oplæg på en konference i Budapest i slutningen af oktober, hvor alle deltagere i Glitterbird-projektet var forsamlet for at udveksle erfaringer.
"Wolfgang Schneider koblede kunsten sammen med den moderne samfundsudvikling, der er uforudsigelig. Derfor kan vi ikke fortælle, hvordan verden kommer til at se ud, og hvilke konkrete færdigheder, man skal have. I kunsten bliver man netop mødt med noget, man ikke kender på forhånd. Så ifølge den tyske professor er kunsten et af de bedste redskaber til at forberede mennesker på at møde det ukendte og dermed bygge bro til det fremtidige samfund - som små børn jo engang bliver en del af."

Små børn er det bedste publikum. De tre musikere i Yuya er heller ikke i tvivl om, at helt små børn får noget ud af deres koncerter, som de ikke mener adskiller sig meget fra den musik, de ellers ville spille for et voksent publikum i Copenhagen Jazzhouse.
"Som musiker har det altid provokeret mig, at små børn generelt får tilbudt ensidig musik. I den alder er de så åbne, at man kan spille alle mulige stilarter for dem," siger kapelmester og initiativtager til Yuya Benita Hastrup.
"Hvis bare man er på og er sig selv, er de også på. Der er aldrig noget med: "Jeg ved ikke lige, om jeg gider i dag"! For små børn er alt ok. De har ingen fordomme eller filter for, om noget nu er kunst eller pop - mærkeligt eller ikke-mærkeligt. Faktisk er de det bedste publikum, fordi de giver os en absolut frihed," siger saxofonist og fløjtenist Christina von Bülow.
Konceptet for orkestret er at spille frit og abstrakt omkring tonalitet og rytme - baseret på kontakten mellem dem selv og børnene.
For Jens Skou Olsen, bassist og cellist, har Yuya en klar mission:
"Alt hvad børn gør i den alder, gør de, fordi de skal vokse. De lærer gennem oplevelse og deres apparat er top-tunet. Tænk på hvad de skal lære de første par år - de skal lære at gå og tale. Derfor er det vigtigt, at vi giver dem den rene vare. De skal bare have det bedste af det bedste!"
"Dertil kommer, at jeg er overbevist om, at musikalitet skaber mere empatiske og harmoniske mennesker. Og når man ved, at de første to år har stor betydning for dannelsen af personligheden, er der stor forskel på, om man præsenterer seriøs musik, fremført af musikere der har arbejdet i 20 år på at raffinere deres klang, eller musik fra et elektronisk samplet klaver uden overtoner."

Plads til eksperimenter. I modsætning til nogle af de andre kunstnere i Glitterbird-projektet arbejder Yuya bevidst på at nedbryde grænsen mellem publikum og scene, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at de tre musikere både før og under koncerten lægger instrumenter som rasleæg, afrikanske benbjælder og håndtrommer af skind ud blandt børnene. Tættest på orkestret, men alligevel som en slags usynlig scenekant, ligger en gammel cello, som flere af børnene piller ved og kravler rundt på under forløbet.
Ifølge trioen er det ved at give børnene mulighed for at møde musikken med alle deres sanser - ører, øjne, mund og hænder - at de bedst kan opleve den. Men der er ingen krav til hverken form eller indhold for de medvirkende kunstnere.
"Da vi jo ikke ved, hvad der kommer ud af projektet, skal der være plads til at eksperimentere. Men vi sætter grænsen ved, at det ikke må være musikalsk legestue for børn. Måske kan man sige, at Yuya ved at åbne så meget op ligger på grænsen. Og alligevel ikke - for de spiller jo en professionel koncert af høj kvalitet, hvor børnene ikke spiller med," siger Annelise Arent og tilføjer:
"Ved kunstnernes optræden i Budapest viste det sig i øvrigt, at børnene gik med, når de blev inviteret, og blev siddende når de ikke blev inviteret."
Et krav til de medvirkende kunstnere er dog, at de skal dokumentere deres erfaringer.
Yuya har netop udarbejdet en engelsksproget, interaktiv hjemmeside, der ud over at informere om projektet også giver børnene mulighed for musikalsk at følge op på koncertoplevelsen. Jens Skou Olsen har nemlig opfundet - og selv programmeret - en såkaldt SoundBeat Improviser, hvor børnene på skødet af deres forældre kan sidde og flytte computermusen rundt over nogle farvestrålende cirkler og derved selv frembringe "en slags uendelighedsmusik". De vellydende fragmenter består af cello, perkussion, saxofon og de tre musikeres sangstemmer, der skaber et lydbillede i familie med den improvisationsmusik, børnene har hørt ved koncerten.
Hvad angår den overordnede erfaringsopsamling arbejder Annelise Arent i øjeblikket på at udarbejde en mindre statusrapport, der blandt andet skal præsentere projekterne fra de medvirkende danske kunstnere. Rapporten bliver udgivet på engelsk i februar 2006.

Smilets betydning. På den nyligt overståede Glitterbird-konference i Budapest diskuterede de involverede kunstnere, pædagoger og småbørnseksperter, hvilke billeder af verden man skal give børnene. Om man skal spejle "det idylliske, evigglade børneunivers", som Annelise Arent formulerer det, eller om man skal vise andre sider: "Forberede dem på, at verden også er skænderier, uoverensstemmelser og noget der er uhyggeligt".
Ifølge Annelise Arent viste kulturforskellene mellem deltagerlandene sig tydeligt her.
"Folkene fra Ungarn holdt meget på, at scenerummet skulle være lyst og imødekommende, så børnene ikke blev utrygge, mens franskmændene mente, at rummet og stemningen godt måtte være mørk, fordi børnene altid har voksne med, som de er trygge ved. Men disse holdningsforskelle kan lige så godt skyldes, at Frankrig har mange års erfaring på feltet og måske derfor er nået videre med, hvordan man kan præsentere kunst for målgruppen."
På konferencen diskuterede man også smilets betydning for formidling af kunst for de små.
Som tilskuer er det tydeligt at se, at smilet for Yuya har en meget fremtrædende plads. Men ifølge Jens Skou Olsen er det på ingen måde indstuderet:
"Vi smiler, fordi vi er glade. Det ligger i musikken. Og den måde, vi spillede vores koncert på i dag, gjorde os virkelig glade. For det er første gang, vi har spillet så frit og improviserende i det her projekt."

Glitterbird
•For mere information om de 45 medvirkende Glitterbird-kunstnere og konferencen i Budapest i oktober 2005 - se http://www.glitterbird.com
•Glitterbird-projektet bygger videre på erfaringer fra to tidligere norske projekter, kaldet Klangfugl. Rapport og evaluering herfra kan downloades på www.kulturrad.no
•Jazztrioen Yuya kan allerede nu bookes af vuggestuer. Deres interaktive hjemme side findes på www.yuya.dk
•Koordinator Annelise Arent udgiver i februar 2006 en statusrapport på engelsk om den danske del af Glitterbird-projektet. De fire produktioner fra Uppercut Dance Theatre, Hanne Trolle, Yuya og Djanzz vil blive præsenteret ved en samlet dansk præsentation i juni 2006.