Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 05
Pædagoger bliver ældre og ældre
I løbet af de sidste tre år er andelen af de ældre pædagoger vokset. De ældres erfaring er en gevinst for daginstitutionerne, men der kan dog være andre ulemper ved det grå guld, påpeger børnehaveleder og forsker.
Af: Rikke Gundersen
Mens hver tiende pædagogiske stilling er blevet nedlagt i løbet af de seneste tre år, har antallet af pædagogisk personale på 60 år og opefter holdt stand.
I januar 2009 var 2127 af de 59.374 pædagogstillinger besat af personer på 60 år og derover, og i november 2011 var 2254 af det pædagogiske personale 60+, selvom det samlede antal stillinger var faldet til 53.191.
I Børnehuset Hjortøgade på Østerbro i København ser leder Henrik Dankert det som en fordel, at det pædagogiske personale som helhed har fået mere gråt hår. For de ældre har typisk mere erfaring.
»I perioder har vi børn, som kræver et særligt behov for opmærksomhed, og der kan man virkelig mærke, at vores ældste pædagog på 62 år har værktøjet i orden og ved, hvad man skal tage ud af værktøjskassen,« siger Henrik Dankert.
Ældre pædagoger har generelt et større overblik og handler mere roligt, hvilket skaber tryghed over for børnene, fortæller lederen. Samtidig kan de ældre være mentorer over for de yngre kollegaer.
»Uddannelsen i dag er blevet meget akademiseret, hvilket gør, at de unge ikke altid har den store praktiske erfaring. De har brug for at vende mange ting i forhold til, hvordan man tackler forskellige situationer. Der kan de ældre træde i karakter og hjælpe som mentorer for de yngre,« siger lederen fra Børnehuset Hjortøgade.

Venter bare på pensionen. Men de ældre pædagoger er dog ikke altid guld værd, erkender han. »Nogle pædagoger mister interessen for at følge med i udviklingen og går bare på arbejde, fordi de skal have tiden til at gå, inden pensionen vælter ind ad døren,« siger Henrik Dankert og pointerer, at dette dog ikke er tilfældet i Børnehuset Hjortøgade. Selv om Henrik Dankert kun taler på baggrund af sin egen børnehave og sin omgangs­kreds, er Stig Broström, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, enig i mange af betragtningerne.
Ud over at der er mange ældre, som er udbrændte og ikke har kræfter til at følge med i udviklingen, nævner Stig Broström, som blandt andet forsker i daginstitutionspædagogik, også en anden ulempe. »I takt med stigende alder kommer der flere kropslige skavanker, som kan hæmme interaktionen og samarbejdet med børnene,« siger han.

Erfaring tæller i svære situationer. Men til gengæld er de ældre pædagoger, som har et godt helbred og holder sig opdateret, også guld værd.
»Pædagoger, som har et vist teoretisk og praktisk overblik, kan lettere på en sikker måde tilegne sig nye teorier og metoder, som kan omsættes til praksis på en mere robust og holdbar måde end pædagoger, som er relativt nyuddannede,« siger Stig Broström.
Samtidig har de erfarne pædagoger også nemmere ved at lave pædagogiske læreplaner, når de har arbejdet med børns sproglige udvikling og kompetencer i årevis. Også andre faglige problemstillinger er nemmere for de erfarne ræve.
»Det er en kæmpe fordel at have erfaring, når man som pædagog skal have samtaler med forældre, og ikke mindst, når samtalen drejer sig om problematiske forhold. Det tager ikke så meget på kræfterne for en ældre pædagog med erfaring som på en ung med mindre erfaring,« siger Stig Broström.
Han pointerer samtidig, at det i den enkelte institution er bedst med et mix af yngre og ældre medarbejdere, da de yngre kan inspirere med ny viden og metoder og dermed flytte fastfrosne praksisser.