Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 09
TEMA: DRUK OG SVIGT. Druk fører til vold og overgreb
I familier med alkoholproblemer er der ofte også vold og seksuelt misbrug. Kun en lille andel af børnene taler med pædagoger og lærere om problemerne i hjemmet. Det viser en ny undersøgelse fra Center fra Rusmiddelforskning.
Af: Laura Philbert
Det kan have alvorlige konsekvenser for børn at vokse op i familier med alkoholproblemer. For et stort antal af børnene er hverdagen også præget af psykisk vold, fysisk vold eller seksuelt misbrug.
Det fremgår af et snart afsluttet forskningsprojekt fra Center for Rusmiddelforskning, der undersøger, hvad unge fra familier med alkoholproblemer har været igennem under opvæksten. 500 unge mellem 18 og 34 år fra TUBA ‑ en landsdækkende rådgivning for unge og voksne, der er vokset op i familier med alkoholproblemer ‑ har deltaget i undersøgelsen.
Psykolog, forsker og fagkonsulent i TUBA Thomas Mackrill, der står bag forskningsprojektet, fortæller, at de unge ofte har været hårdt belastet i deres opvækst.
»Der er rigtig mange af de unge, der ud over forældrenes alkoholproblemer også har været udsat for psykisk eller fysisk vold eller seksuelt misbrug i deres opvækst. I mange af familierne er både drikkeriet og volden foregået over en lang årrække,« siger Thomas Mackrill.
Næsten halvdelen af de unge svarede, at de havde været udsat for fysisk vold eller trusler om vold. 63 procent havde oplevet psykisk vold. 14,5 procent var blevet seksuelt misbrugt i løbet af deres opvækst.

En central rolle. Vil man til bunds i problemer som fysisk og psykisk vold i en familie, må man også se nærmere på alkoholproblemerne. For alkoholen spiller en central rolle for dynamikken i en familie, mener Thomas Mackrill.
»Der er meget hemmelighedskræmmeri forbundet med alkoholproblemer. Når folk drikker, organiserer hele familien sig rundt om drikkeriet. Derfor kan man fokusere på alle mulige problemer, men hvis man ikke tager fat i alkoholproblemet, kommer man ingen vegne,« siger han.
Thomas Mackrill fortæller, at opvæksten i en familie med alkoholproblemer påvirker børnene meget forskelligt. Som unge og voksne udgør de en gruppe, der i forhold til resten af befolkningen har højere risiko for at udvikle sociale og psykiske problemer. Men problemerne kan optræde i mange forskellige former som for eksempel depression, spiseforstyrrelser, posttraumatisk stress eller ensomhed.
»I en familie med alkoholproblemer tager alkoholen al opmærksomheden – også fra børnene, som ofte oplever svigt og manglende omsorg. Og nogle frygter, at deres forældre skal dø af deres misbrug,« siger Thomas Mackrill.
Desuden har børnene en tendens til at tage ansvaret for familiens problemer på sig. En tendens, der i mange tilfælde også præger dem i deres voksenliv.
»Som lille barn er det skræmmende at forestille sig, at forældrene ikke har styr på tingene, og så kan det være nemmere at skyde skylden på sig selv. På den måde kan de også bevare en fantasi om, at situationen kan ændres, hvis bare de er lidt sødere eller artigere, selvom det er forældrenes ansvar at løse problemerne,« tilføjer han.

En hemmelighed. Familier med alkoholproblemer er ekstremt gode til at skjule problemerne. Typisk eksisterer der en benægtelse i familien, ikke kun hos personen, der drikker, fortæller Thomas Mackrill.
»Børn elsker deres forældre og er solidariske med dem, så de vil af gode grunde bakke op om dem. De tænker, at deres forældre er der for at støtte dem og passe på dem og kan ikke vurdere, at deres forældre ikke tager sig godt nok af dem. Man kan sige, at de er udleveret til forældrene og er nødt til at have tillid til dem,« siger han om hemmelighedskræmmeriet.
Af undersøgelsen fremgår det, at kun få af de unge har talt med pædagoger, lærere, naboer og de sociale myndigheder. I undersøgelsen svarer 17 procent af de unge, at de sociale myndigheder kendte til familiens problemer. Kun fem procent af de unge selv har været i direkte kontakt med myndighederne. Mens cirka en fjerdedel af de unge mener, at lærere og pædagoger vidste besked om alkohol­problemerne i deres familie, har kun otte procent af dem snakket med en lærer eller en pædagog om situationen derhjemme.
»Det interessant er, at vi i TUBA møder mange unge, som ikke mener, at de sociale myndigheder har vidst noget om dem og deres families problemer. Systemet overser altså voldsomt mange børn,« siger Thomas Mackrill.

Se signalerne. Selvom både børn og forældre arbejder på højtryk for at skjule familiens alkoholproblemer, kan der være signaler. Og dem skal man reagere på.
»Alle de sædvanlige tegn på mistrivsel hos et barn kan være et udtryk for, at der er alkoholproblemer i familien. Hvis forældrene gentagne gange lugter af alkohol, er fulde, ikke overholder aftaler eller er meget svingende i deres adfærd, skal man tage det alvorligt,« siger Thomas Mackrill.
Mange af de unge, han møder i TUBA, har fortalt om deres families alkoholproblemer til for eksempel en psykolog, uden at der er blevet fulgt op på det. Der er behov for meget mere opmærksomhed på det her område, mener Thomas Mackrill.
»Hvis et barn endelig fortæller en pædagog om problemerne i hjemmet, er det stort, og det er utroligt væsentligt, at man tager fat i det og støtter op om barnet,« siger han.

Berøringsangsten. Thomas Mackrill peger på, at mennesker, der arbejder med børn, skal være mindre konfliktsky og vænne sig til at tale om alkoholproblemer – både internt blandt kollegerne og med familierne. Desuden foreslår han, at institutioner udarbejder rutiner for, hvordan de bedst tager fat om problemet.
»Mange af de unge ville ønske, at de havde haft nogen at tale med – og det gælder ikke kun pædagoger og lærere, men også andre voksne i deres omgangskreds,« siger Thomas Mackrill.
Han mener, at mange sandsynligvis kender et barn, der lever i en familie med alkoholproblemer uden at gøre noget ved det. Dét, mener han, skyldes, at der er en berøringsangst over for alkoholproblemer, samtidig med at man i Danmark har en høj tolerance over for alkohol. Desuden er mange i tvivl om, hvordan de skal håndtere situationen. De er bange for at gøre mere skade end gavn.
»Hvis du konfronterer en familie med deres alkoholproblemer, kan du opleve at løbe ind i en massiv benægtelse, men du kan også møde nogen, der bliver lettet over, at der endelig er én, der åbner op for at tale om det. Man skal ikke tro, at det er forgæves, fordi man får en afvisning. Måske er man ikke den første, der siger noget, og bare det at få sat ord på problemerne kan have en effekt,« fortæller Thomas Mackrill.

Thomas Mackrill
Psykolog, forsker og fagkonsulent i TUBA Thomas Mackrill har udgivet bogen ’Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer’, hvor man blandt andet kan læse nogle unges beretninger om deres opvækst og om, hvordan børn bliver påvirket af alkoholproblemer i hjemmet.

TUBA
TUBA tilbyder gratis hjælp, rådgivning og terapi til unge og voksne mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med alkoholproblemer. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere. TUBA hører under organisationen Blå Kors, der tilbyder rådgivning og behandling til alkoholafhængige og deres familier. TUBA har årligt 10.000 samtaler med unge fra alkoholfamilier.