Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 19
Danmarks ældste pædagog; Gråt guld på gul stue
Anne-Marie Bønløkke Larsen gik på pension som 68-årig, men det føltes forkert, og hun begyndte derfor at arbejde igen. I dag er hun 74 år, afdelingsleder i en SFO og nyder at gå på arbejde hver dag.
Af: Johan Rasmussen
Anne Marie Bønløkke Larsen på 74 år bliver overrasket, da hun får at vide, at hun ifølge BUPL's medlemsliste er Danmarks ældste pædagog i arbejde. Hun er godt klar over, at de fleste i hendes alder for længst har sluppet taget i arbejdsmarkedet, men hun føler sig så frisk, at det kommer bag på hende, at der ikke er andre på hendes alder på de pædagogiske arbejdspladser.
Hun har egentlig ikke så meget lyst til at tale om sin alder, men vil gerne stille op til denne artikel for at sætte gang i en debat om at blive ved med at arbejde, selvom fødselsdatoen på sygesikringsbeviset siger pensionsalder.
"Mange taler om at nyde livet, når de stopper med at arbejde. Jeg nyder hver dag at gå på arbejde. Jeg får energi af at være sammen med børn, og jeg føler mig ikke træt," siger Anne-Marie Bønløkke Larsen.
Hun er afdelingsleder i Tønning Træden Børnebolig i Horsens Kommune. Det er en SFO på en friskole, hvor der ikke er en regel om, at man skal stoppe med at arbejde som 70-årig. Hun har en 32 timers arbejdsuge, som dog ofte bliver længere på grund af møder.


Ingen selvfølge at stoppe. Da Anne-Marie Bønløkke Larsen nærmede sig alderen, hvor de fleste går på pension, begyndte hun at mærke, at omgivelserne forventede, at hun ville stoppe med at arbejde.
"Alle tager det som en selvfølge, at du stopper med at arbejde, og den forestilling vil jeg godt rokke ved. Du kan godt fortsætte med at være pædagog, hvis du er glad for dit arbejde," siger hun.
Hun gik på pension som 68-årig, men hun mærkede straks, at det føltes forkert, og hun kom hurtigt i job igen først som støttepædagog og siden som leder.
"Min største interesse og lyst har altid været at være med til at udvikle gode børnemiljøer, hvor børn udfordres og udvikler sig i gode rammer, derfor føltes det forkert, at jeg var stoppet med at arbejde," siger hun.
Anne-Marie Bønløkke Larsen blev uddannet børnehavelærerinde i 1958. Siden dengang har hun været på en del kurser, efteruddannelse og læst psykologi i to år på universitetet.
"Der er hele tiden nye strømninger i samfundet, og pædagogikken ændrer sig med tiden, så du bliver nødt til at følge med, selvom du har mange års erfaring," siger Anne-Marie Bønløkke Larsen, der i foråret var på et to-dages kursus om anerkendende pædagogik sammen med medarbejderne.

Den indre ro. Hun kan godt mærke, at hendes erfaring kommer hende til gode og mener selv, at hun har et godt overblik og en indre ro. Samtidig beskriver hun også sig selv som mere modig i dag, end da hun var yngre.
"Jeg er nok blevet bedre til at vente med at bryde ind i en konflikt mellem børnene og i stedet stå på sidelinjen og først hjælpe dem, hvis det bliver nødvendigt. Samtidig er jeg også mere rummelig og giver plads til at lade yngre medarbejdere komme igennem med deres ideer. Jeg har en indre ro og sikkerhed og er mindre bange for konflikter med andre mennesker eller for at få kritik af forældrene," siger hun.
Hun har blandt andet været med til at indføre, at børnene er med til at lave mad i SFO'en, selvom der var flere af de yngre medarbejdere, der var betænkelige ved, at børnene skulle stå med sakse og knive.
Af børn og fulde folk skal man høre sandheden, og det sker da også, at børnene kommenterer, at lederen har rynker.
"Men så siger de, at det har deres mormor også. Hun er måske syg, og så opstår der nogle snakke om det, som måske ellers ikke var opstået," siger Anne-Marie Bønløkke Larsen.
Hun mener, det er godt, at medarbejdere har muligheden for at gå på efterløn, men hun kunne godt tænke sig, at debatten bliver vendt om, så der bliver fokuseret mere på, at det er legalt at fortsætte med at arbejde, hvis man kan og vil. Hun er glad for, BUPL har sat fokus på seniorpolitik, men hun savner, at kommunerne er mere aktive på området.
"Hvis flere skal blive længere, kræver det, at der bliver lavet flere seniorordninger, og det mener jeg ikke, kommunerne er særlig opmærksomme på," siger hun.


Gråt guld på gul stue
I de seneste 10 år er der blevet markant flere pædagoger over 55 år i de danske institutioner. Aldringsforsker mener, at de ældste medarbejdere er guld værd for institutionerne.

Mængden af erfaring og gråt hår er vokset markant i de danske institutioner i løbet af de seneste 10 år.
I dag er 15 procent af det pædagogiske personale 55 år eller ældre. For 10 år siden havde kun 7 procent af personalet rundet de 55 år, viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. I samme periode er der blevet mere end dobbelt så mange arbejdende pædagoger over 60 år.
En del af forklaringen er, at daginstitutionsområdet blev kraftigt udbygget i 1960'erne og 1970'erne, da mange kvinder kom ud på arbejdsmarkedet. Det betød, der var brug for mange nye pædagoger, og den store generation af uddannede pædagoger hører i dag til den ældste gruppe på arbejdsmarkedet.
Udviklingen med flere ældre pædagoger i institutionerne glæder en aldringsforsker og en ekspert i pædagogik i daginstitutioner. De mener begge, at de ældste medarbejdere kan tilføre arbejdspladserne masser af faglig og menneskelig erfaring, som er guld værd, hvis institutionerne formår at bruge det.

Powergeneration. Aldringsforsker, læge og tidligere leder af Gerontologisk Institut Henning Kirk forklarer, at danskerne ganske enkelt har fået det fysisk bedre over en årrække. De nye 60-årige er ikke som tidligere.
"I dag er 60 år ingenting. 50-årige og 60-årige medarbejdere er ikke længere så nedslidte som i tidligere generationer. De er sundere, har et bedre helbred og har mere power end tidligere. Samtidig er uddannelsesniveauet steget, hvilket betyder, at de fleste er blevet bedre til at tilpasse sig forandringer," forklarer Henning Kirk.
Han peger på, at de ældste medarbejdere har en række kompetencer og erfaring med i bagagen, som de yngre medarbejdere endnu ikke har fået pakket ud eller har lært at bruge.
"Kommunikation og empati - det at kunne sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser - er kompetencer, som mange udvikler med alderen. Jeg tror for eksempel, at mange 60-årige er bedre til at tale med børn og deres forældre om problemer end yngre medarbejdere er," siger Henning Kirk.
Han mener dog, at institutionerne og samfundet generelt kan blive endnu bedre til at bruge seniorerne på arbejdspladserne. Det er for eksempel vigtigt, at institutionerne ikke betragter de ældste medarbejdere som nogle, der snart skal stoppe. I stedet skal de ældste medarbejdere have efteruddannelse, og opdateres hele tiden.
"De ældste medarbejdere skal ikke bruges til at lukke huller på institutioner, hvis der mangler unge medarbejdere. De skal bruges, fordi de er gode", siger Henning Kirk.

I gamle dage. Lektor, ph.d. på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Stig Broström er ekspert i småbørns- og daginstitutionspædagogik og har fulgt området i mange år. Han mener også, det er positivt, at flere pædagoger udskyder deres otium.
"Større mangfoldighed af køn og alder i institutionerne er positivt. Det er godt for børnenes identitetsdannelse, at de ikke kun ser én type voksen. Alder er ikke værdifuldt i sig selv, men det er klart at de ældste har en anden livserfaring, de kan inddrage i arbejdet. De kan for eksempel fortælle 'i gamle dage-historier' til børnene," siger Stig Broström.
Han afviser, at der er en naturlov, at de ældste medarbejdere mister gnisten og engagementet.
"Jeg møder ældre pædagoger med visioner, som har bevaret fagligheden og er i stand til at udvikle sig hele tiden. Selvfølgelig er der også ældre pædagoger, som er udbrændte, men der er også nyuddannede, som aldrig har brændt," siger Stig Broström.
Han erkender dog, at der også ligger en udfordring i, at gennemsnitsalderen stiger i institutionerne. Det kan for eksempel vise sig ved, at nogle af de erfarne pædagoger ikke har lyst til at forholde sig til de mange nye opgaver som pædagogiske læreplaner og øgede dokumentationskrav, som daginstitutionerne har fået i de senere år.
"Der er nok nogle ældre medarbejdere, som er mindre omstillingsparate, og som ser nye opgaver som byrder. Hvis det er lederen, som er tilbageholdende over for udvikling, kan det have betydning for hele institutionen. Der findes desværre institutioner, hvor medarbejderne går og venter på, at en ældre leder skal gå på pension, fordi hun forhindrer, at pædagogikken kan udvikle sig," siger Stig Broström.

Pædagog på 70 år. Aldringsforskeren Henning Kirk mener, at både pædagoger og andre medarbejdere fortsat kan blive ældre og ældre, før de trækker sig tilbage, men det kræver, at medarbejderne har gode forhold.
"Vi vil se en udvikling, hvor aldersgrænserne for, hvornår vi går på pension, udviskes mere og mere, og jeg kan sagtens forstille mig, at flere arbejder, til de er over 70 år. Men det kræver, at der skabes gode rammer for de ældste medarbejdere med seniorordninger med ugentlige fridage og så videre", siger Henning Kirk.
Der er dog også store udfordringer forbundet med, at gruppen af de ældste medarbejdere vokser i disse år. Det betyder nemlig, at daginstitutionerne i de kommende år skal sige farvel til store grupper af medarbejdere, og det sker i en tid, hvor der er mangel på uddannede pædagoger.
"Mange pædagoger trækker sig stadig forholdsvis tidligt tilbage. Det er bekymrende, fordi der er mangel på pædagoger mange steder i landet, og den mangel vil stige. Samtidig er det min erfaring, at de ældste medarbejdere er en stabil arbejdskraft, de har mange års erfaring og stor viden om relationer til børn og forældre," siger medlem af BUPL's forretningsudvalg Lis Pedersen, der har arbejdsmarkedspolitik som ansvarsområde.
Hun efterlyser, at pædagogerne får mulighed for en langsom tilbagetrækning, for eksempel via seniorordninger med kortere arbejdsuger og flere fridage.
"Mange pædagoger på 60 eller 62 år kan ikke holde til jobbet. Der er blevet flere opgaver og færre ressourcer, og selvom de 60-årige ikke er helt nedslidte, er det hårdt at arbejde fuldtid, og så er det nemt at gå på efterløn," siger hun.

Dobbelt så mange ældre
• For 10 år siden var 7 procent af pædagogerne over 55 år i arbejde. I dag er 15 procent af pædagogerne over 55 år i arbejde.
• For 10 år siden var under 1000 over 60 år aktive pædagoger. I dag er 2100 pædagoger over 60 år aktive i faget.