Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 23
Børn fra Nicaragua elsker danske lege
En nicaraguansk fest i Danmark, et oplæg om Howard Gardners teori i Nicaragua og personligt engagement i BUPL er, hvad der er kommet ud af pædagog Anette Markussens besøg i Nicaragua. I maj 2006 var hun udsendt af International Børnesolidaritet
Af: Anni Lyngskær
I den integrerede vuggestue og børnehave Børnely i Århus skal der snart være fest. Men det bliver ikke en almindelig dansk sommerfest, men derimod en såkaldt piñata-fest. Festen er en tradition fra Mellemamerika og minder lidt om fastelavn.
Anledningen er en rejse, som en af pædagogerne i institutionen netop har været på. Som udsendt for International Børnesolidaritet rejste Anette Markussen sammen med en anden BUPL-pædagog og to socialpædagoger til det mellemamerikanske land Nicaragua. Formålet var at møde International Børnesolidaritets samarbejdspartnere og se de projekter, de kører for børn. Det er alle børn, der ellers ville arbejde hele dagen på markeder eller lossepladser, men i kraft af projekterne får de mulighed for gratis undervisning et par timer om dagen.
BUPL udgør sammen med FOA og SL det økonomiske fundament i International Børnesolidaritet.

Leg er vigtigt. Vilkårene er barske i Nicaragua. Familierne er fattige, og børnene begynder ofte at arbejde allerede som otte-ni-årige. Derfor er der heller ikke meget plads til at lege. De danske pædagoger fortalte derfor de voksne på projekterne, at det er vigtigt, at leg og læring går hånd i hånd.
"Vi fortalte dem, at leg også kan være læring. For leg eksisterer ikke, som vi kender det her i Danmark. Børnene arbejder for føden, så forældrene ser ikke et formål med at lege. Det er hårdt for familiens økonomi at sende deres børn i skole, fordi de mister børnenes indtægt. Derfor synes forældrene, at det er tidsspilde, hvis det bare er leg," fortæller Anette Markussen.
Pædagogerne havde blandt andet ærteposer og sjippetorve med. De arrangerede stafetter, balancelege og andre kendte danske lege for de nicaraguanske børn.
"I starten tænkte vi på, om de ville forstå, hvad det gik ud på. Men det var fantastisk at se, hvor lidt der skulle til. De gik op i det med liv og sjæl, de var simpelt hen ellevilde med at lege," fortæller Anette Markussen.
Et af de andre oplæg, de danske pædagoger holdt for deres nicaraguanske kollegaer, var om Howard Gardners teori om de mange intelligenser.
"Egentlig brugte de meget den musiske intelligens, men uden at kende til teorien. Det kunne vi så lære dem," siger Anette Markussen.

Hjem til Århus. Udover at holde piñata-fest med børnene, ønsker Anette Markussen at fortælle børnene i Danmark om de svære vilkår for børn i Nicaragua. Hun snakker blandt andet med dem om børn, der har mistet deres forældre, og børn, der må arbejde i stedet for at gå i skole.
"De ældste børnehavebørn skal jo i skole efter sommerferien, på den måde kan man lave en kobling, når man snakker med dem om at begynde i skole til børnene i Nicaragua, som slet ikke har mulighed for at lære at læse og skrive," fortæller Anette Markussen, der er meget opmærksom på ikke at gøre børnene bange, når hun fortæller om de nicaraguanske børn.
"Børnene skal ikke gå grædende hjem fra børnehaven eller få mareridt, fordi jeg har været i Nicaragua, men de må gerne forstå, at man godt kan tænke på andre børn, der ikke har det lige så godt som en selv," siger hun.
Efter Anette Marcussen er vendt hjem
fra Nicaragua, har hun besluttet at engagere sig i BUPL Århus Amts internationale afdeling.
"Før var BUPL bare noget jeg kunne bruge, hvis jeg havde problemer. Men jeg kan se, at BUPL gør et kanon stykke arbejde ved at støtte Internatioal Børnesolidaritet, og det arbejde vil jeg gerne støtte aktivt. Blandt andet ved at fortælle andre medlemmer om de gode projekter, der kører i Nicaragua," siger Anette Markussen.

Se også Børn&Unge nummer 28/2005


Piñata-fest
I Mellemamerika er der tradition for at holde piñata-fest, men det kan også være en nem og anderledes måde at holde temafest på i danske institutioner.
En piñata dukke laves sådan her: En lerkrukke fyldes med konfetti og karameller eller andre godter. Derefter pakker man krukken ind i papmache og former arme, ben og hoved på den. Dernæst skal den males og pyntes. Det kan for eksempel være med silkepapir.
Når piñataen er færdig, hænges den med en snor op i loftet, og en person holder fast i snoren for at trække piñata-dukken op og ned.
Det gælder for børnene om at slå dukken ned med et bat (ligesom en fastelavnstønde). Hver gang et barn slår efter dukken, bliver snoren hævet, så børnene ikke så nemt rammer.
Imens spiller man latinamerikansk marimba eller salsa- musik. Hver gang en voksen stopper musikken (som i stopdans), gives battet videre til det næste barn, der så forsøger at ramme piñata-dukken. Legen fortsætter, til der er en, som rammer dukken, og karamellerne falder ud. Man kan selv videreudvikle legen ved for eksempel at give større børn bind for øjnene, når de skal slå efter piñataen.