Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 27
Udspil om social arv; Fis i en hornlygte
Der var ingen penge til daginstitutionerne i regeringens udspil om at bryde den negative sociale arv. Til gengæld er der mere arbejde i vente. En obligatorisk læreplan skal sørge for, at udsatte børn bliver bedre rustet til skolelivet. BUPL er meget skuffet
Af: Vibeke Bye Jensen
Meldingerne fra forskerne var klar: Kun kvalitet i daginstitutionerne kan bryde den negative sociale arv. Og kvaliteten skal sikres med et generelt løft af normeringerne, så der bliver den helt nødvendige tid til at udvikle børns kompetencer bredt og til systematisk at tage sig særligt af børn med vanskeligheder.
Men skønt regeringen selv har bedt forskerne om at komme med anbefalinger til, hvordan daginstitutioner kan være med til at bryde den onde cirkel, cirka 10 procent af alle børn havner i, er de ikke blevet fulgt. I regeringens udspil "En god start for alle børn", som socialminister Henriette Kjær fremlagde i sidste uge, er der ikke nævnt ét ord om flere ressourcer til de pædagoger, som man vil have til at løfte opgaven med en tidlig indsats.
Til gengæld er der mere arbejde i vente. Pædagogerne skal om cirka et år følge en obligatorisk læreplan, når de tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter i børnehaven. Socialminister Henriette Kjær mener, at det kan være en hjælp til de pædagoger, der efter hendes mening, i dag ikke gør tilstrækkeligt. Men Socialministeren vil gerne inspireres af pædagogerne til indholdet af læreplanen.
"Mange gør i dag en god indsats, men det er ikke alle. Man kan blive bedre til at sætte ord på det, man alligevel går og gør. For eksempel når man dækker bord eller er på tur og ser en snegl, det vil hjælpe mange børn. Gennem KID-projektet vil vi opsamle erfaringer, som kan være med til at præge den læreplan, vi vil lave. Der er skrevet så meget om, at nu skal børnehavebørn undervises, men det er ikke indførelsen af den sorte skole, vi vil. Børn skal lege, men mens de gør det, kan de jo godt lære noget," siger hun.
På spørgsmålet om de manglende penge til ordentlige normeringer, siger socialministeren:
"Vi skal vurdere, om vores udspil skal følges op med yderligere ressourcer. Vi er åbne over for, at der skal følge penge med, men indtil videre må vi lade kommunerne klare det økonomiske inden for selvstyrets rammer. I og med vi laver en lovændring med en obligatorisk læreplan, kan en diskussion om ressourcer blive nødvendig," siger hun.

BUPL skuffet. Pædagogerne vil gerne være med til at bryde den negative sociale arv. Men BUPL mener, at det er umuligt at komme problemerne til livs, når regeringen ikke vil afsætte de nødvendige ressourcer. Bente Sorgenfrey siger, at ansvaret for at styrke sårbare og udsatte børn er en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde.
"Men vi har svært ved det, fordi der ikke er tid nok til den særlige indsats. Det er al ære og respekt værd, at man vil sætte ind over for sårbare børn, men regeringens udspil med en læreplan løser bare ikke de problemer, pædagoger står overfor. Så jeg er skuffet over, at politikerne ikke har lyttet mere til forskerne. Nu må vi have en berettiget forventning om, at der afsættes penge i forbindelse med finansloven, ellers er det her udspil en fis i en hornlygte," siger hun.
Socialministerens udtalelser om, at man vil lytte til pædagogerne i udformningen af læreplanen, glæder Bente Sorgenfrey midt i skuffelsen.
"Vi vil gøre alt for at komme til at præge mål og værdier i læreplanen. Vi har længe ment, at Servicelovens målbestemmelser kunne gøres mere præcise, men vi er stadig ikke tilhængere af strukturerede læreplaner," siger hun.

Kvalitet i dagtilbud
KID-projektet - Kvalitet i dagtilbud - er et samarbejde mellem Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og BUPL. I 2003/2004 har man fordelt 25 millioner kroner fra satspuljerne til projekter om udvikling af kvalitet i dagtilbud. Ved tildelingen af puljemidlerne er der især lagt vægt på projekter, som retter sig mod læring og udvikling af det pædagogiske indhold.
Læs mere om KID og se en liste over de støttede projekter på www.bupl.dk.

Det skal bryde den sociale arv
Udover en obligatorisk læreplan indeholder regeringens udspil følgende tiltag på daginstitutionsområdet:
Samlet reform af lærer- og pædagoguddannelsen: En reform skal sørge for en skærpelse af den professionelle pædagog- og lærerrolle og sætte fokus på samarbejdet mellem pædagoger og lærere.
Kvalitetsstandarder og kommunal børnepolitik: I en erkendelse af at Servicelovens formålsbestemmelse er meget overordnet, skal der udarbejdes en detaljeret beskrivelse af kompetenceudvikling og de mål, der arbejdes hen imod i daginstitutionerne.
Regeringen vil opfordre til - ikke lovgive om - at kommunerne udvikler en sammenhængende børnepolitik for alle fra 0-18 år.
SFO skal spille bedre sammen med skolen: Det enkelte barns overgang fra børnehave til skole skal lettes, men er i øvrigt ikke specificeret yderligere. Man vil sætte fokus på formål og indhold i SFO. Der nævnes for eksempel lektiehjælp og bevidst pædagogisk arbejde med det enkelte barns udvikling. Handlingsforslagene går på sammenhængen mellem børnehaveklasse/skole og SFO.
Forældreansvar i daginstitutioner: Lovgivningen skal styrkes, så den enkelte daginstitutions forventninger til forældrene, og de forventninger forældre kan have til daginstitutionen, fremgår klarere. Man peger på, at forældrekontrakter til udsatte familier kan være en måde at formalisere forældres ansvar på. Der henvises konkret til erfaringer fra Vojens og Høje Taastrup kommuner. Når disse er evalueret i august 2003, vil regeringen muligvis komme med yderligere initiativer på området.
Tavshedspligt må ikke være barriere: Socialministeren vil lave en pjece om, hvordan man må udveksle oplysninger om børn. Hun mener, at der hersker en del misforståelser i diverse faggrupper om, hvad tavshedspligten giver lov til. Desuden vil man styrke det tværfaglige samarbejde.
Væk med berøringsangsten: Henriette Kjær mener, at et opgør med det, hun kalder berøringsangsten, er nødvendig. Der skal først og fremmest gøres op med angsten for overhovedet at tage problemerne op. Det er både forældre, daginstitutioner, skoler og kommuner, der skal stilles krav til.

De belastede børn
Den vidensopsamling, som ligger til grund for regeringens udspil, peger på følgende problemer i forbindelse med danske småbørn i belastede familier:
- 10 procent af de danske børnefamilier har et betydeligt omfang af social belastning i barnets første tre leveår.
- 10 procent af de danske småbørn eller cirka 7000 børn om året har en øget risiko for at blive et udsat barn.
- 10 procent af de 3 1/2 årige danske børn har alvorlige problemer i deres relationer til jævnaldrende.
- 12 procent af de 3 1/2 årige danske børn har en adfærd, der må betegnes som antisocial.
- 14 procent af de 3 1/2 årige danske børn har alvorlige opmærksomhedsvanskeligheder.
- Der er en klar statistisk sammenhæng mellem de nævnte problemer for de 3 1/2 årige danske børn og omfanget af social belastning i børnenes familie.
- Børn fra ressourcesvage og socialt belastede familier har en livssituation, der på afgørende områder er forskellig fra deres jævnaldrende i ikke-belastede familier.
- Belastningerne kan have en afgørende betydning senere i livet.
Konklusionen er, at det ikke er nok at gøre noget for at afhjælpe familiens problemer, idet børnene selv har så markante vanskeligheder, at det må tages i betragtning i indsatsen.

Publikationen Vidensopsamling om social arv kan ses i sin helhed på www.sm.dk eller www.forskningsprogrammet-social-arv.dk.
Regerings udspil kan ses på www.sm.dk