Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 32
OK 2008; Pædagogernes pension halter bagefter
Pædagoger går ned i levestandard, når de trækker sig tilbage, hvis der ikke sættes turbo på deres opsparing til pension. Forbundsformand Henning Pedersen forventer, at en forhøjelse af pensionsindbetalingerne bliver tema under overenskomstforhandlingerne i 2008
Af: Ivan Enoksen
Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger (PBU) har de seneste fem-seks år været blandt branchens absolut bedste til at tjene på sine investeringer. Alligevel er der langt igen, før pædagogernes opsparing til pension får en tilfredsstillende størrelse. Langt hovedparten har så lidt stående "på bogen", at de må imødese et mærkbart fald i levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet.
PBU's målsætning er en alderspension på 70 procent af slutlønnen, men realiteterne er, at dækningsgraden for gifte medlemmer af pensionskassen i gennemsnit ligger på kun 56 procent. Dækningsgraden, der udtrykker forholdet mellem den hidtidige løn og den samlede indkomst fra PBU-pension, folkepension og ATP, er dårligst for de højest lønnede ledere og bedst for de lavest lønnede assistenter.
Målsætningen om en dækningsgrad på 70 procent er valgt, fordi den - med de usikkerhedsmomenter, der nu engang knytter sig til at forudsige fremtiden - vil betyde, at pædagogerne kan opretholde deres hidtidige levestandard, når de går fra arbejdsliv til pensionstilværelse. Faldet i pengeindkomst på 30 procent modsvares nemlig i det store og hele af sparede udgifter til for eksempel fagforening, a-kasse, transport og lignende.

Under gennemsnittet. Der er flere årsager til, at pædagogernes pensionsopsparing halter så langt efter målsætningen. Administrerende direktør Leif Brask Rasmussen forklarer:
"Der har i mange pædagogers karriereforløb været udfaldsperioder, hvor der ikke er blevet indbetalt pensionsbidrag. Enten fordi de har været helt uden for faget, eller fordi de har været på barsel. En vis betydning har det også haft, at PBU havde nogle år i 1990'erne, hvor afkastet af investeringerne var lavt. Men den helt afgørende årsag er, at den del af lønnen, som er blevet sat til side til pension, har været for lille. Det er her, hunden ligger begravet," siger Leif Brask Rasmussen.
Selv om der ved overenskomst 2005 skete en forhøjelse af pensionsbidraget til 13,14 procent for assistenterne og 14,0 procent for lederne, ligger pædagogfaget stadig under gennemsnittet for sammenlignelige faggrupper på det kommunale område. Lærernes pensionsprocent er for eksempel på 17,3 procent, HK'ernes ligger mellem 15,1 og 17,3 procent, sygeplejerskernes mellem 13 og 16,3 procent, mens de menige SL-pædagogers er på 13,5 procent.
Se oversigt med faggruppernes forskellige pensionsprocenter på næste side.

Tre veje frem. Der vil altid være usikkerhed forbundet med at forudsige størrelsen af en alderspension, der kommer til udbetaling om 10-20-30 år. Den afhænger blandt andet af pensionskassens evne til at generere overskud i perioden og af, hvordan det går med de øvrige kilder, der indgår i forsørgelsesgrundlaget. Det vil først og fremmest sige folkepensionen.
Sikkert er det dog, at det med pædagogernes nuværende pensionsbidrag ikke lader sig gøre at opfylde målsætningen om en dækningsgrad på 70 procent.
På et fællesmøde mellem BUPL's hovedbestyrelse og PBU's delegeretforsamling tidligere på måneden var der derfor også enighed om, at der må gøres noget for at få hævet pensionsindbetalingerne.
Der blev peget på tre muligheder. Den ene er, at der med start ved overenskomstforhandlingerne i 2008 indledes en strategi, der over en årrække fører til en markant forhøjelse af pædagogernes pensionsprocent.
Den anden mulighed er, at det enkelte medlem af egen lomme indbetaler ekstra til sin PBU-pension.
Den tredje og mest kontroversielle mulighed er, at der i pædagogoverenskomsten indføres en ret til at veksle andre rettigheder om til øget pensionsindbetaling.

OK-tema. PBU-direktør Leif Brask Rasmussen siger til Børn&Unge, at det er en politisk beslutning, om man vil det ene eller det andet.
"Det skal jeg som ansat selvfølgelig ikke blande mig i, men jeg vil dog sige, at man bliver nødt til enten at nedjustere ambitionen om 70 procents dækning eller at sætte pensionsbidraget op."
Forbundsformand Henning Pedersen, der står i spidsen for BUPL's forhandlingsdelegation ved OK 08, vil på nuværende tidspunkt ikke indlade sig på en prioritering af overenskomstkravene.
"Dertil er vi slet ikke nået i processen, men det er klart, at en forhøjelse af pensionsbidraget bliver et tema i diskussionerne og sikkert også i de egentlige forhandlinger."
Ideen om at give den enkelte mulighed for at vælge mellem forskellige overenskomstmæssige rettigheder er Henning Pedersen på forhånd skeptisk over for.
"Den skal naturligvis prøves af i diskussionerne med medlemmerne, men vi skal huske på, at overenskomsten er kollektivt baseret, og at det er deri, at den har sin styrke," siger Henning Pedersen.

Dilemma. Overenskomstforhandlinger plejer ikke at være et tag-selv bord, og det bliver de kommende nok heller ikke. Hvis der bruges penge på at sætte pensionsprocenten op, så er der andet, pædagogerne ikke kan få, eller kan få mindre af. Lønforhøjelser for eksempel.
Forhandlingschef Torben Fersløv Andersen stillede for nylig på et træf for tillidsrepræsentanter nogle af dem over for dilemmaet.
"Opgaven lød: I har en ramme på ni procent. Hvor meget er I indstillede på at bruge til pensionsforbedringer? Tre-fire procent, nej, to procent, lød det umiddelbare svar. Faktisk endte det med kun at være 1,8 procent. Det er blandt andet på den baggrund min vurdering, at det ikke er realistisk at forestille sig mere end 10 procent af en given overenskomstramme brugt på pension," siger Torben Fersløv Andersen.
Som dermed også får sagt, at der går adskillige overenskomstperioder, før pædagogerne kommer op på siden af lærernes pensionsbidrag på 17,3 procent. Men derop er det, at man skal, hvis målet om 70 procents dækning skal nås.


Pensionsprocenter for udvalgte personalegrupper Pr. 1.4.06

BUPL - basis 13,14
BUPL - ledere 14,00
SL - basis 13,50
SL - ledere 14,00
Sygeplejersker - basis 13,00
Sygeplejersker - ledere aflønning L5 eller under 13,00
Sygeplejersker - ledere aflønning over L5 16,30
Socialrådgivere amtsgård/rådhus trin 28 13,10
Socialrådgivere amtsgård/rådhus ledere/mellemledere/
specialister trin 35 + 40 13,60
Socialrådgivere ledende ved sygehuse trin 35 + 41 14,10
Socialrådgivere amtsgård/rådhus ledere/mellemledere/
specialister trin 46 17,30
HK indenfor KL's område under trin 46 15,10
HK indenfor KL's område trin 46 17,30
HK indenfor ARF's område under trin 26 14,50
HK indenfor ARF's område trin 46 17,30
Lærere 17,30

Kilde: Fælles kommunale løndatakontor.