Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 32
Au pair banker ligestillingen tilbage
Au pair-piger strømmer fra især Filippinerne til danske hjem for at hjælpe med børnepasning og husligt arbejde. Men når familierne ansætter unge kvinder til at passe deres børn i stedet for at dele børnepasningen mellem mor og far, så forbliver børnepasning en kvindeting, mener to forskere.
Af: Marie Nyhus
Et skridt tilbage for ligestillingen. Og et skridt tilbage for anerkendelsen af pædagogernes arbejde i daginstitutionerne.
Det er nogle af følgerne af, at flere og flere danske familier hyrer en au pair til at hjælpe med børnepasning og husligt arbejde i hjemmet.
Det mener Helle Stenum, migrationsforsker ved Aalborg Universitet, og som har forsket i au pair-piger i Danmark.
"Det er en sjov variant af ligestilling, vi ser her: Vi skaber ligestilling mellem mænd og kvinder, men det er inden for en bestemt etnicitet. Børnepasning bliver i endnu højere grad kvindearbejde på denne her måde, for det bliver taget ud af ligestillingsdiskussionen, og manden bliver fritaget fra at gå ind og påtage sig sin del af børnepasningen i de hjem, der har en au pair," siger hun.
Antallet af au pairer er stærkt stigende. I 1994 fik 116 personer opholdstilladelse som au pairer i Danmark. Sidste år var det tal steget til 2937. Au pairernes opholdstilladelse varer som regel 18 måneder, så det faktiske antal af au pairer i Danmark er større.
En stor del af forklaringen på det stigende antal au pairer i Danmark er, at forældrene skal have et mere og mere krævende arbejdsliv til at gå op i en højere enhed sammen med flere lukkedage og kortere åbningstider i daginstitutionerne.
"Efterhånden har mange danske kvinder reelle karrierejob og er under samme tidspres som mændene. I stedet for at manden og kvinden deler børnepasning og det huslige arbejde mellem sig, så bliver det udliciteret til en 3. verdenskvinde," siger Helle Stenum.
Hun er ikke i tvivl om, at au pair-ordningens udbredelse vil ramme pædagogerne på prestigen.
"Det, at børnepasningen bliver trukket væk fra velfærdssystemet, hvor folk er uddannet til at passe børn, og ind i de private hjem, vil betyde et statusfald i forhold til arbejdet med at passe børn," siger Helle Stenum.
Hun peger på, at der ikke kræves særlige kvalifikationer af au pairerne ud over et uddannelsesniveau svarende til 9. klasse. Samtidig tjener en au pair-pige typisk kun 2900 kroner om måneden for sit arbejde.
"Hun bliver ikke regnet særligt højt i vores samfundsorden. Det kan man se på hendes løn og ved, at hendes arbejde ikke bliver regnet for 'rigtigt' arbejde," siger Helle Stenum.
Hun understreger også, at de børn, som vokser op med en au pair, vil blive præget af det.
"Når børnene bliver voksne og selv får børn, så er det jo de mønstre her, de spoler tilbage til: At børnepasning er lavstatus, at det er kvindearbejde - og at det i øvrigt nærmest er et ikke-arbejde," siger Helle Stenum.
Anders Skriver Jensen er enig. Han er ph.d.-studerende ved Danmarks Pædagogisk Universitetsskole og forsker i småbørnspædagogik. Han mener, at au pair-ordningen i nogle hjem kan være et plus for børnene, men han er bekymret for de børn, som bliver taget helt ud af daginstitutionerne, og som kun bliver passet hjemme af au pairen.
"De børn, der er hjemme med au pairen hele dagen, vil uvægerligt bygge det verdensbillede op, at unge og måske mørke kvinder står for det huslige arbejde og for børnepasningen. I modsætning til i daginstitutionen, hvor der måske nok stadig er flest kvindelige pædagoger, men der er dog også nogle mandlige pædagoger at spille identiteten opad," siger han.

Ambitioner på børnenes vegne. Anders Skriver Jensen mener, det er vigtigt for børn, at de får et kvalificeret modspil fra pædagoger og jævnaldrende børn uden for hjemmet.
"Jeg ser for mig et skrækscenarium, hvor verden ruller forbi udenfor, mens lille Valdemar luller rundt på gulvet med sine legoklodser eller med sin playstation, mens au pairen lige ordner vasketøjet. Den situation er meget problematisk," siger Anders Skriver Jensen.
For pædagoger kan noget, som au pairerne ikke kan, fastslår han. Og det, som de kan, er vigtigt for børnenes identitetsudvikling.
"Forskellen på, om man bliver passet af en au pair-pige eller af pædagoger, består i, at pædagogerne er kvalificerede, blandt andet til at sætte nogle fælles aktiviteter i gang, som har et læringspotentiale," siger Anders Skriver Jensen.
"Der er jo en verden til forskel på, om børnene bare bliver bedt om at gå ud og spille fodbold, eller om de bliver taget med på brandstationen. Det har jeg svært ved at forestille mig, at au pairen gør. Men her spiller pædagogerne ind med noget kvalificeret. De har en målsætning med det, de gør.De har ambitioner på børnenes vegne."

Vigtige brikker i børnenes identitet. Ifølge Anders Skriver Jensen spiller daginstitutionerne også en vigtig rolle i forhold til at gøre børnene skolemodne.
"Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at de børn, som går hjemme med au pairen, kommer til at mangle det fællesskab med andre børn, som er i daginstitutionerne. De kommer til at mangle de komponenter af identiteten, som bliver formet i det fællesskab. Så det får konsekvenser for barnets identitet og udvikling," siger han.
Migrationsforsker Helle Stenum mener også, der er grund til at følge udviklingen med au pairer tæt. Alene det faktum, at en vuggestueplads i flere kommuner koster flere kroner pr. måned end au pairens månedsløn, kan få ordningen til at eksplodere i omfang.
"Det kan godt bekymre mig, hvis au pairordningen i højere og højere grad fungerer som et alternativ til den offentlige pasning. Institutionspladserne er jo ikke billige, og de økonomisk pressede tider gør måske, at forældrene vil være endnu mere tilbøjelige til at vælge au pairen," siger hun.

Au pair i Danmark
Udlændingeservice har ikke præcise tal for, hvor mange au pairer, der arbejder i Danmark på nuværende tidspunkt. Men de fører statistik på, hvor mange au pairer, der hvert år får opholdstilladelse i Danmark, og de tal er listet op herunder. Tallene er lavere end det faktiske antal af au pairer det pågældende år, da en opholdstilladelse som au pair normalt varer 18 måneder.

1994: 116
1999: 528
2000: 865
2007: 2.207
2008: 2.937

De fleste af au pairerne kommer fra Filippinerne. I 2008 blev der givet 2163 arbejdstilladelser til au pairer fra Filippinerne. Det svarer til, at 74 procent af alle opholdstilladelserne blev givet til fillipinske au pairer.
Ukraine er det land, der sender næstflest au pairer til Danmark. I 2008 fik 104 ukrainere arbejdstilladelse som au pairer i Danmark, svarende til 3,5 procent af opholdstilladelserne.
Der bliver ikke ført statistik for, hvor stor en anddel af au pairerne, der er kvinder. Men Merete Pårensgaard, kontorchef i au pair-kontoret ved Udlændingeservice, skønner, det er 85-90 procent.


Sproget Halter

En au pair i familien kan ofte betyde en meget tilfældig sprogstimulering af familiens børn. Langt størstedelen af de au pairer, der arbejder i Danmark, kommer nemlig fra udlandet og taler ikke dansk. Så samtaler mellem au pairen og familiens børn foregår på en kombination af engelsk, dansk, au pairens førstesprog - og kropssprog.
Helle Stenum, migrationsforsker ved Aalborg Universitet, er for eksempel via sin forskning stødt på en familie med en russisk au pair-pige. Familien havde en datter i vuggestuealderen, og hendes første ord var på russisk. Derfor måtte pædagogerne i vuggestuen opfordre forældrene til at fokusere på datterens danskindlæring.
"Det er sjovt, når vi på andre områder går så meget op i, at børnene skal have den rigtige sproglige stimulering, at der lige på det her område ikke er nogen strategier for, hvilke sproglige input børnene skal have," siger Helle Stenum.
Hun får opbakning fra Anders Skriver Jensen, ph.d.-studerende og forsker i småbørnspædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
"Der kan godt være positive ting ved, at der i familien er en kvinde fra en anden kultur og en anden del af verden, som taler et andet sprog. Men det positive overskygges fuldstændigt at nødvendigheden af målrettet arbejde for at stimulere børnenes sprog, både det talte sprog, men også skriftsproget," siger han.


Au pair ordningen

• Au pair betyder 'på lige vilkår'. Idéen med au pair-ordningen er, at au pairen forbedrer sine sproglige evner og udvider sin kulturelle horisont til gengæld for at deltage i huslige pligter som børnepasning, rengøring og tøjvask hos værtsfamilien.
• En au pair får opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse, fordi de opgaver, som au pair-personen passer hos værtsfamilien, ikke regnes som egentligt arbejde. Selve ansættelsen som au pair betragtes dog som et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold.
• Opholdstilladelsen til au pairer varer normalt 18 måneder. Det er normalt en betingelse, at
au pairen ikke tidligere har haft opholdstil­ladelse i Danmark.
• Au pairer får ikke løn, men lommepenge, pt.
minimum 2900 kroner om måneden (brutto) samt kost og logi hos værtsfamilien.
• Opsigelsesvarslet er normalt to uger, men au pairer kan opsiges med øjeblikkelig varsel i tilfælde af alvorlig misligholdelse.
• Au pairer skal være mellem 17 og 30 år, når de
søger om opholdstilladelse, de må ikke være gift, og de kan som udgangspunkt ikke få deres familie med til Danmark.