Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 15
Forældre kan forbedre omdømme
Forældre og børn kan overbevise den brede befolkning om, at pædagogerne er bedre end deres rygte. Det mener Henrik Strøier, der er en af Danmarks førende eksperter i omdømme.
Af: Marie Bille
Pædagogers omdømme kan godt forbedres. Men det tager tid, og der skal arbejdes intenst med sagen, hvis missionen skal lykkes.
Det vurderer Henrik Strøier, som er direktør for den danske afdeling af den internationale konsulentvirksomhed Reputation Institute (På dansk: 'Omdømmeinstituttet'). Til daglig rådgiver han førende danske virksomheder i, hvordan man opbygger og vedligeholder et godt omdømme.
Han har et bud på pædagogernes problem, og han har også en opskrift på, hvordan de forbedrer deres omdømme.
Ifølge Henrik Strøier hersker der en stærk forestilling i offentligheden om pædagoger som faggruppe.
"Man kender godt konventionen om pædagoger: De har alle sammen lilla ble på, drikker for meget kaffe og sidder og spiller bongotromme. Det er en socialt vedtaget konvention, at sådan er det, og det billede vil man helst ikke forstyrre," siger han og slår dermed hovedet på sømmet.
En ny undersøgelse af pædagogers omdømme viser netop, at halvdelen af Danmarks befolkning er skeptiske over for pædagoger som faggruppe.
Men det er ikke den eneste opfattelse, der eksisterer i offentligheden. Det personlige møde med pædagogerne giver tit et helt andet, positivt indtryk. Samtidig skal forældre forsvare over for sig selv og omverdenen, at de hver dag overlader deres børn til mange timers samvær med netop pædagoger.
"Som forælder vil man gerne tage sit eget brug, eller forbrug, af denne faggruppe i forsvar. Så man siger, 'der, hvor mine børn går, er de faktisk okay, der er de anderledes end normen'," siger Henrik Strøier.

Høje forventninger. Pædagogerne har en særlig udfordring, fordi der er meget høje forventninger til deres arbejde. Forventninger, som det ikke altid er muligt at indfri.
"Nøgleordet for at få et bedre omdømme er, at der bliver en stærk sammenhæng imellem det forventede og det oplevede. Det er nok her, at pædagogerne har et stort problem. Generelt når man snakker om børn, er der ingen ende på den omsorg og kærlighed, man mener, de bør have. Som forælder tænker man 'mit lille vidunderprojekt bør have optimale vilkår'. Hvis man så oplever, at det ikke foregår på den måde, er det problematisk," siger Henrik Strøier.
Selvom der for den enkelte forælder ofte er en sammenhæng mellem det oplevede og det forventede, er det ikke lykkedes for pædagogerne at få de positive oplevelser og erfaringer til at smitte af på det generelle billede, som befolkningen har af faggruppen, mener Henrik Strøier.
"Det er pædagogernes store problem, og det skal tackles. Det er der ingen tvivl om," siger han.
DSB viser vejen. For at ændre pædagogers omdømme til det bedre skal befolkningen have en oplevelse af, at pædagogerne er interesserede i at løse samfundets udfordringer og ikke bare i at forbedre deres egne vilkår. Fagbevægelsens budskaber om pædagogers forværrede arbejdsvilkår og for lave løn har den stik modsatte effekt, mener Henrik Strøier.
"Jo mere man snakker om det, jo mere kommer man til at holde fast i folks konvention om, at 'de er også lidt dovne, og de laver for lidt'," siger han.
Henrik Strøier giver et aktuelt og velkendt eksempel, som viser, at det er muligt at forbedre et dårligt omdømme:
"DSB markendsførte i en lang periode sig selv med et løfte til forbrugerne om 'tog til tiden'. Men folk kunne jo ved selvsyn opleve, at der langtfra altid var tog til tiden. Da DSB blev opmærksom på, at deres slogan tit og ofte virkede som en rød klud på folk, begyndte DSB i stedet at slå på, at offentlig transport, og dermed DSB, er langt mere miljøvenlig end privatbilisme. Pludselig har man et nyt slogan til forbrugeren, der siger 'kom med'. Det bliver forstået som dels 'kom med i den offentlige transport' og dels 'kom med til at løse en stor udfordring i forhold til vores samtid'."
"At man er begyndt at snakke om, at DSB er med til at løse et samfundsproblem, har fået virksomheden til at fremstå langt mere positivt. Og progressivt, innovativt og etisk ansvarlige," siger Henrik Strøier.

Modspillere og medspillere. Det samme er ikke lykkedes for pædagoger og for de offentligt ansatte generelt. Selvom en fagforening som BUPL har forsøgt sig med flere store kampagner, der netop skal vise, hvordan pædagoger bidrager til at løse samfundets udfordringer, er det ikke det billede, der har fæstnet sig hos den brede befolkning.
Pædagoger og andre offentligt ansatte går højere op i deres egne arbejdsvilkår. Det er Henrik Strøiers oplevelse, når han skal beskrive, hvad man som almindelig borger tænker om pædagoger.
"De virker lidt, som om de er modspillere og ikke medspillere i den måde, som medierne beskriver dem. Pædagogerne holder fast i deres 37 timers arbejdsuge, og de holder fast i, at lukketiden skal være klokken halv fem og så videre."
Selvom BUPL somme tider har meldt ud i medierne, at pædagogerne for eksempel er positive over for udvidede åbningstider i institutionerne, hvis der følger ressourcer med til det, sidder borgerne alligevel ikke tilbage med en oplevelse af et fleksibelt offentligt system. Det har noget at gøre med, at mange er ansat i det private erhversliv, hvor man ikke altid har overenskomster, der bliver fulgt til punkt og prikke, mener Henrik Strøier.
"Man oplever ikke de offentligt ansattes dagsorden som bredt appellerende. Fordi de har en modsat interesse i forhold til min interesse som borger. Som borger vil jeg have så meget ud af den offentlige sektor som overhovedet muligt, men de ansatte sidder og holder igen. Pludselig oplever jeg, at de er mine modstandere. Som forælder tænker man 'selvfølgelig skal de holde den der skide vuggestue åben til klokken syv torsdag aften, sådan at jeg kan arbejde lidt mere'," siger Henrik Strøier for at sætte sit budskab på spidsen.

Forældre på banen. Hvis billedet skal vendes, skal pædagogerne overbevise befolkningen om, at de gør en forskel til gavn for hele samfundet, mener han. Det er også det budskab, BUPL gerne vil ud med, men det er slet ikke lykkedes, mener Henrik Strøier.
"Man bliver nødt til at mobilisere den danske forældregruppe og offentligheden i pædagogernes større sag, for eksempel at pædagogerne skaber 'en bedre i morgen end i går'. Den dagsorden har vi endnu ikke købt," siger Henrik Strøier.
Han har et bud på en kommunikationsstrategi, der kan give pædagoger et bedre omdømme:
"Hvis pædagogerne reelt har en meget tilfreds brugerbase, som vi så smukt kalder det på marketingssprog - altså de har nogle kunder, som rent faktisk er glade for at være kunder i butikken - så burde de jo lave en kampagne, hvor børn og forældre kommer til orde og siger: 'Prøv at høre. De er meget bedre end deres rygte. Min pædagog er rigtigt god'. Når tilstrækkelig mange siger det, så må der jo være noget om snakken."