Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 12
Underretninger: Fagfolk bruger Ankestyrelsen
Siden 2006 er antallet af underretninger sendt direkte til Ankestyrelsen steget eksplosivt. BUPL-formand Henning Pedersen sætter pris på muligheden for at kontakte Ankestyrelsen, men påpeger, at beføjelserne til at gribe ind over for de udsatte familier ligger hos kommunerne.
Af: Jesper Nørby
Hvis pædagoger, sundhedsplejersker eller andre fagfolk, som arbejder med børn, får mistanke om, at et barn er udsat for omsorgssvigt, har de pligt til at underrette de kommunale myndigheder. Men de har også muligheden for at gå uden om kommunen og sende underretningen direkte til Ankestyrelsen.
Det er der stadig flere fagfolk, som benytter sig af. Antallet af underretninger til Ankestyrelsen er således steget fra 67 i 2006 til 184 i 2008. Og udviklingen fortsætter ind i 2009, hvor der i løbet af årets første tre måneder er indløbet godt 94 underretninger.
Udviklingen sker, selvom Ankestyrelsen som udgangspunkt skal tage sig af sager, hvor det vurderes, at en kommune ikke har levet op til sit ansvar.

Uden om arbejdsgiveren. Henrik Horster, ankechef i Ankestyrelsen, påpeger, at antallet af underretninger til landets kommuner også er steget siden 2006. Han begrunder den store stigning i antallet af underretninger til Ankestyrelsen med, at pædagoger i nogle tilfælde gerne vil undgå deres kommunale arbejdsgivere.
"Som fagperson er man jo arbejdstager i forhold til kommunen. Derfor kunne man godt forestille sig, at der var situationer, hvor fagfolk ikke var så begejstrede for at underrette kommunen og derfor går direkte til Ankestyrelsen," siger han.
Ankestyrelsen igangsatte i april kampagnen 'Tag signalerne alvorligt', som henvender sig direkte til fagfolk. Kampagnen skal øge bevidstheden om underretningerne.
"Målet med kampagnen er ikke at øge antallet af underretninger, men at udbrede kendskabet til dem. Fundamentet for kampagnen er omsorgen og bekymringen for det enkelte barn. Kampagnen sætter Ankestyrelsen på landkortet og viser, at vi også er en mulighed," siger Henrik Horster.

BUPL-Formand: Udvikling et symptom. I BUPL ser formand Henning Pedersen den store stigning i antallet af underretninger til Ankestyrelsen som et symptom på, at samarbejdet mellem fagfolk og kommuner ikke altid fungerer optimalt. Han ønsker kommunal handling, så pædagoger føler sig mere sikre ved at kontakte de kommunale myndigheder.
"Det afgørende er, at der bliver fulgt op på bekymringer om børnene. Og hvis man kan opsamle en del af de bekymringer gennem Ankestyrelsen, er det fint. Men det bedste ville være en diskussion med kommunerne, så man kan sikre, at de handler," lyder vurderingen fra BUPL's formand.
Henning Pedersen påpeger, at beføjelserne til at forbedre børnenes situation ligger hos kommunerne, og at Ankestyrelsen ikke bør ses som første instans, når pædagogerne sender underretninger. Sagerne skal under alle omstændigheder igennem kommunen, hvis et barn skal have hjælp
"Man må ikke tro, at sagsbehandlingstiden bliver kortere af, at man går direkte til Ankestyrelsen. Snarere tværtimod," siger han.
Henning Pedersen understreger dog, at Ankestyrelsen er en vigtig instans at have i baghånden for fagfolk, hvis kommunerne ikke følger underretningerne op med handling.

Læs mere om kampangen
På kampangesitet
www.ast-tagsignalernealvorligt.dk findes Ankestyrelsens kampangefilm, information og værktøjer, der kan bruges til at sætte fokus på underretninger på arbejdspladserne.