Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 16
Gartnerspirer på grønt eventyr
Hver tirsdag fra begyndelsen af maj har to børnehaver i Nivå passet have på et økologisk landbrug. De dyrker grønsager, lærer om planternes liv og sund mad og har det skægt.
Af: Ulla Skovsbøl
"Hvad er det her?"
Pædagog Ina Hammerschmidt peger på en stor dynge visne planter. Hun er på vej ned ad stien mellem skolehaverne på det økologiske landbrug Krogerup Avlsgaard ved Humlebæk. Bag hende trasker en flok gartnerspirer i ministørrelse udstyret med river og hakker dobbelt så lange som dem selv. Det er børn fra institutionerne Lærkereden og Påfuglen i Nivå.
"Kompost!" råber Bertram og Marcel i kor.
"Ja, det er rigtigt. Og hvad sker der med planterne i kompostbunken?"
"Så kommer der regnorme, som æder det, og så laver de lorte, som bliver til jord," svarer en af de to blåjakkede, lystoppede drenge rapt.
Sådan er det. Det har Nivåbørnene helt styr på, selvom de fleste bor i lejlighed og ikke har erfaring med haver hjemmefra.
Siden begyndelsen af maj har cirka 20 af de største børn fra Lærkereden og Påfuglen været på Krogerupgård hver tirsdag sammen med tre voksne. Flokken tager toget fra Nivå ved titiden, ét stop til Humlebæk, og traver ud til gården, der ligger omgivet af haver, skov og marker med køer på græs. Der passer de haven, leger og hygger sig hele dagen.
De to børnehaver deltager i haveprojektet 'Haver til Maver', som er et tilbud til alle folkeskoler i Fredensborg Kommune. De har betalt 5000 kroner for lån af to haveparceller, frø og planter og hjælp og vejledning fra en naturvejleder. Med i pakken hører også et grundkursus i havekundskab for pædagoger og medhjælpere på fire gange to timer.
Det er primært et skoleprojekt, men Påfuglens tidligere madmor var meget optaget af at give børnene sunde madvaner og sans for kvalitet. Hun ville ikke alene involvere dem i madlavningen, men også lære dem, hvor maden kommer fra. Det var hende, som tog kontakt til Krogerup Avlsgaard, fordi hun mente, en have dér var en unik mulighed for mange gode og lærerige oplevelser. Hun fik pædagogerne med på idéen, og indtil videre har havedagene levet op til forventningerne.

HÅND I HÅND. Ina går i gang med dagens opgave: at høste gulerødder. Nogle af børnene trækker dem ivrigt op. I morgen skal de hjælpe Påfuglens madmor, Charlotte Jensen, med at vaske dem og gøre dem spiseklar. Charlotte er ny i jobbet, men meget interesseret i, at haven og køkkenet bliver koblet sammen både praktisk og i børnenes bevidsthed.
Mens Ina graver, går Malika og Paula på opdagelse bag solsikkehegnet, hvor bønner snor sig op ad høje stager. Pigerne plukker de lange, hårde bælge og åbner dem med besvær. Indvendig er de foret med noget, der minder om hvid flamenco, og dér ligger skinnende bønner på række og changerer i lilla og lyserødt.
"Det er pralbønner. Dem kan man ikke spise," siger Ina, da hun kigger forbi.
"Men I kan lave smykker af dem, når vi kommer hjem."
Bønnerne forsvinder ned i jakkelommerne, og flere piger kommer til for at høste smykkesten. Imens har Ina lavet et bed sammen med medhjælperen fra Lærkereden, Kenneth Nielsen. De vil så ruccola, der hvor gulerødderne stod. Den kan godt nå at blive spiseklar, før sæsonen er slut.
De børn, som har lyst, hjælper til med at putte frø i jorden, men der er ikke nogen pligter og ikke noget bestemt, de absolut skal nå. Det er i orden, hvis de hellere vil lege og tulle rundt mellem bedene og undersøge, hvad der gror i dem:
Dild smager dejligt. Koriander er stærkt, og oreganoens små lilla blomster kan man også spise. Børnene kender allerede mange grøntsager og urter.
"Det er godt for dem at opleve, hvor maden kommer fra og prøve at smage ting, de ikke kender i forvejen. Mange børn tror jo, at maden bare kommer nede fra Netto, men vores børn har fået en masse viden om planter, og nogle gange kommer forældrene og spørger, om det virkelig kan man passe, at man kan spise ukrudt som hvidmelet gåsefod eller morgenfruer og andre blomster? Men det er rigtigt nok, og børnene går højt op i det."

GODE KOSTVANER. Institutionerne håber, at havedagene kan give børnene mere appetit på sund mad, men projektet har mange andre ting på plussiden: motion, naturoplevelser, praktisk arbejde med redskaber, fællesskab, frisk luft og fri leg under åben himmel.

Børnene har fået ejerskab til deres haver. De glæder sig til tirsdagsudflugten - og det gør pædagogerne også.
"Der fungerer så godt, fordi vi tager væk fra institutionen hele dagen. Vi får mulighed for en fordybelse, som vi sjældent har til hverdag, og det er en befrielse. Vi kan koncentrere os om det, vi gør her og nu sammen med børnene uden telefoner, beskeder og andre forstyrrelser, som vi skal forholde os til," forklarer Ina Hammerschmidt.
"Plantekasser og højbede hjemme i institutionen er udmærket, men det giver slet ikke det samme som at være herude på gården, hvor der er så meget andet at se og opleve end lige haverne."

HØJT TIL HIMLEN. Så er det madpakketid. Bertram og Marcel, Malika og Paula, Ali, Signe, Isabella og alle de andre vender snuden mod laden, hvor de har sat deres små rygsække. Blæsten jager skyerne over den blå sensommerhimmel. De er heldige med vejret i dag. Der været mange våde have­dage denne sommer, men Lærkereden og Påfuglen har ikke pjækket fra en eneste havetjans, og regnvejr kan også være sjovt.
Malika tester sine gummistøvler i vand­pytterne, Bertram og Marcel hopper i dem, så det sprøjter, og Paula synger sin helt egen hjemmelavede solsang. Måske kan den få skyerne til at holde sig resten af eftermiddagen. Det ville være rart, for efter frokost er det legetid. Krogerupgård har en halmborg af store bigballer, man kan kravle og klatre og hoppe i, og det er noget alle kan lide, også de voksne, selv om de mest kigger på.
"Børnene nyder det, og de får bevæget sig meget, når vi er heroppe. Det er godt for dem at være ude i det fri en hel dag, men det også er rart for os," siger Ina Hammerschmidt.
"Selvfølgelig kommer vi ud, når vi er hjemme i institutionen, men det kan ikke måle sig med det her. Her er frie rammer og altid højt til himlen."

Haven giver sund appetit
Ny forskning fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) viser, at børn, som er med i skolehaveprojektet 'Haver til Maver', får smag for sunde råvarer og bedre forståelse for økologi og bæredygtighed.
En gruppe forskere under ledelse af lektor Karen Wistoft fra DPU har evalueret undervisningstilbuddet Haver til Maver på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland. Forskerne dokumenterer nu, at udbyttet er overvældende positivt for de børn, der er med.
Haver til Maver er et skolehaveprojekt, som er startet af grønsagsfirmaet Aarstiderne, og hovedsageligt finansieret af Fredensborg Kommune, der også er en aktiv partner i projektet. I år har 1100 skolebørn og 20 børnehavebørn haver på Krogerupgård.
Skolebørnene deltager i et fast forløb, hvor de kommer 8-10 gange i løbet af sommerhalvåret for at passe deres have, lave mad af grøntsagerne sammen med en kok udendørs og løse opgaver i naturen med hjælp fra deres lærere eller en naturvejleder fra Haver til Maver.
DPU-forskerne konkluderer, at tilbuddet er et vældig godt alternativ og supplement til traditionel undervisning i for eksempel hjemkundskab og natur/teknik. Samtidig bygger tibuddet på en anerkendende og erfaringsbaseret pædagogik, som også giver børnene positive samarbejdserfaringer og sociale kompetencer, vurderer forskerne.
Haver til Maver er fra i år også et tilbud til folkeskolelever i Odense og Odder Kommuner.

Specialbørn høster succes
Solen skinner, alting gror, og Den Økologiske Have ved Odder syd for Aarhus er fuld af lyd og liv. Elever fra tre forskellige skoler luger grønsagsbede til den store guldmedalje.
Skoleeleverne er med i undervisnings­projektet 'Haver til Maver', som kombinerer læring på tre områder: haven, maden og naturen. Konceptet er udviklet på Krogerup Avlsgaard ved Humlebæk, hvor 1100 børn fra Fredensborg Kommune har skolehaver, men fra i år har Haver til Maver fået aflæggere i Odense og i Odder.
Klasserne kommer i haven otte gange i løbet af sommerhalvåret og passer deres bede. De sår, luger og høster. De lærer at lave lækker grøn mad i det fri af en rigtig kok, og de løser natur- og teknikopgaver i skoven, ved vandhullet eller andre steder i naturen sammen med en naturvejleder.

SPECIALKLASSEN UDFORDRES. I et af bedene går en dreng og hakker med autistisk koncentration. Det er Anders fra specialklassen på Parkvejens Skole i Odder. Han er her sammen med sine fem klassekammerater og deres to klassepædagoger, Ellen Holm Hansen og
Torben Holm. En utålmodig pige med pande­håret ned over ansigtet flimrer rundt om ham og kan ikke rigtig samle sig om noget.
"Torben, Anders hakker vores majs op! Anders, det må du altså ikke!" råber hun vredt.
Torben forklarer roligt pigen Cirkeline, at Anders gør det rigtige. Imens knokler Mikkel med det runde glade ansigt og de lyse krøller løs med sin hakke uden overhovedet at se, hvor han rammer.
"Små søde hak, lige så forsigtigt," formaner Ellen og stiller sig ved siden af. De to hakker i takt, og alt går fint, indtil Cirkeline begynder at smide med haveredskaberne.
"Lad være med det," siger Ellen skarpt.
Så bliver det hele for meget for Anders. Han lægger sig ned på den sammentrampede jord mellem bedene. Han vil ikke mere. Det vil Cirkeline heller ikke.
"Åh nej, jeg kan ikke holde det ud," sukker hun.
Det kan være en hård opgave at luge et grønsagsbed, når man er tolv år og har en diagnose af den slags, de voksne kalder ADHD, Aspergers Syndrom, Tourette eller autisme.
Så er der heldigvis pause. Specialklassen har madpakker med. Senere i dag skal de lave mad på udendørs komfurer sammen med kokken Annemette Bach og den tv-kendte Anne Hjernøe, der er formand for Haver til Maver i Odder. Men så længe skal de ikke vente med at spise. Torben og Ellen prøver nemlig at opretholde den struktur og de regelmæssige pauser, eleverne kender fra hverdagen i klasseværelset, og som de både fra teori og praksis ved, er vigtige for denne gruppe børn.
"De kan maksimalt koncentrere sig i tyve minutter ad gangen og bliver hurtigt utål­modige. Derfor må vi være omhyggelige med pauserne, også når vi er uden for klasserummet," forklarer Ellen på vej hen til borde og bænke.

FAGLIG OG SOCIAL LÆRING. De to pæda­goger er enige om, at havedagene rummer gode muligheder for læring både på det faglige og det sociale niveau, og selvom de begge var lidt skeptiske i starten, har de overgivet sig til idéen.
"Der er et klart undervisningsforløb, en struktur, en plan og et formål, og da vi så undervisningsmaterialet, forstod vi, at det her er for godt at sige nej til. I Den Økologiske Have er der også kvalificeret personale, som hjælper med at instruere og forklare børnene, hvad de skal gøre og hvorfor. Vi har bestemt ikke fortrudt, at vi kom med," siger Torben.
De seks børn gumler rugbrødsmadder i sig og deler dagens høst: en enlig radise, som bliver skåret i ultratynde skiver. Cirkeline når kun at få en lillebitte bid i munden, før hun spytter den ud med alle tegn på væmmelse. Anders tygger umådelig grundigt, og et u­lykkeligt udtryk breder sig i hans ansigt i takt med, at den stærke eftersmag indfinder sig. Han spytter og spytter. Haven er ikke nogen god maveoplevelse i denne omgang.
Det er Den Økologiske Have i Odder, som har etableret den første jyske afdeling af Haver til Maver og inviteret de lokale folkeskoler til at være med. I år har det ikke kostet skolerne noget, for haven stiller jord, frø og planter til rådighed og betaler lønnen til de gartnere og kokke, der underviser børnene sammen med deres egne lærere og pædagoger.
Ideen er at skabe et udendørs rum, som udfordrer både den enkelte og klassen på nye måder fagligt og socialt, giver dem forståelse for, hvor maden kommer fra, sans for gode råvarer og sunde madvaner. De møder samtidig engagerede fagfolk, der giver undervisningen en ekstra dimension.

NY ERFARINGSPÆDAGOGIK. "Haver til Maver er fantastisk godt koncept, som kan rumme alle børn - både de bogligt stærke, de svage, de etniske og de danske, drenge og piger," siger lektor Karen Wistoft fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), som netop har afsluttet et evalueringsarbejde af Haver til Maver-konceptet.
"Det er enestående pædagogisk set, men det er især godt for børn i specialklasserne, fordi de ikke bliver kvalt i ord og betydning," påpeger hun.
"De får selv lov til at undersøge tingene. De tænder op i et komfur, dyrker den største squash i verden eller fanger frøer og finder ud af, hvor de holder til. Det er et rendyrket eksempel på vellykket nutidig erfaringspædagogik. At lære gennem at gøre er virkelig godt for børn, som har det svært med sig selv og med skolen," siger hun.
Det kan Torben Holm og Ellen Holm Hansen indtil videre skrive under på.
"Børnene får nogle andre indlærings­muligheder, når der bliver talt mere til sanserne. Vi ved ikke endnu, hvor meget effekt det har, men mange af vores elever har brug for at arbejde efter alternative læringsprincipper, fordi de tit har svært ved at sidde stille og lære. Når de bevæger sig og får noget i hånden, går det lettere," siger Torben.
Når det gælder sociale kompetencer og sam­arbejde, er der ifølge DPU-rapporten også meget at hente i tilbuddene i Haver til Maver. Karen Wistoft konstaterer, at børnene bliver bedre til at løse konflikter selv, når de skal klare en praktisk opgave sammen. De bliver også bedre til at rose hinanden, og de svage får mere selvtillid og selvværd, fordi det ikke kun er det boglige som tæller.
Ellen Holm Hansen har lignende oplevelse med specialklassen:
"Til hverdag arbejder de meget hver for sig, fordi de befinder sig på forskellige niveauer og har forskellige behov og udholdenhed, men her lærer de at være fælles om en opgave. Det er en god oplevelse for dem, selvom det ikke altid er let," siger hun.

FORÆLDRENE KOM MED. August er lun og fugtig og en dejlig tid i køkkenhaven. Torben, Ellen og de seks elever fra specialklassen er tilbage i bedene for første gang i det nye skole­år, og de får sig en ordentlig overraskelse:
Rødbeder, gulerødder og radiser strutter frodigt i rækkerne omgivet af orange morgenfruer. De høje solsikker nikker til børnene med deres runde ansigter i gule kyser, og stolte kavalerer bukker let for nejende jomfruer i det grønne. Ukrudt er der derimod næsten ikke noget af.
Før sidste skoledag lagde klassen en lugeplan, som børnene har fulgt til punkt og prikke i ferien, og alle har haft enten deres forældre eller bedsteforældre med som hjæl­pere. Det har involveret familierne i en grad, som hverken lærere eller pædagoger havde forstillet sig.
"Hver eneste uge var der nogle for at luge. Da jeg var her, var der ukrudt på den her størrelse," fortæller Emil og viser med hånden, hvor højt det stod.
"Det tog mig og min mor to dage at luge det hele væk. Jeg har luget i fjorten timer!"
Børnene går benovede rundt og beundrer resultatet af deres egen indsats. Cirkeline høster rødbeder og har allerede gnavet en i sig, og hendes læber har fået den flotteste røde farve. De går på havevandring til de andre klassers bede, men ingen kan måle sig med specialklassens. Nogle haver er næsten forsvundet i pileurt og kamille, og de seks specialklassebørn stråler af stolthed, mens de besigtiger de andres tilgroede parceller.
"Det her er rigtig godt for vores elever. De løber så tit panden mod en mur, og der er langt imellem deres succesoplevelser, men det her er en succes - deres have er ubetinget den flotteste."