Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 23
Tema: Forældre er blevet mere krævende
Pædagoger mener, at forældresamarbejdet er næsten lige så vigtigt som arbejdet med børnene. Men der er mange hindringer for et godt samarbejde.
Af: Vibeke Bye Jensen
Pædagoger oplever ikke samarbejdet med forældre som et problem. Alligevel peger de på flere forhold, der spænder ben for det gode samarbejde. Det kan man læse ud af en undersøgelse, som Børn&Unge har foretaget blandt 838 pædagoger i samarbejde med BUPL's politisk-økonomiske team.
Kun hver tiende pædagog mener, at forældresamarbejdet er problematisk. De fleste finder det overordentlig vigtigt, at institutionerne satser på forældresamarbejdet, fordi det gavner arbejdet med børnene. Mange ser forældrene som de allervigtigste samarbejdspartnere.

Deltagerne i undersøgelsen har haft mulighed for at komme med deres egne kommentarer, og de har været overordentlig flittige ved computeren. Her er en af de mere fyndige bemærkninger om, hvor vigtigt pædagogerne anser forældresamarbejdet for at være:
"Jeg oplever ikke selv nogen problemer med forældresamarbejdet, men jeg har så også haft 20 år til at 'øve mig'. Helt ærligt, vi har ligesom sammenfaldende interesser i ønsket om at gøre det allerbedste for alle børn i børnehaven. Vi trækker på samme hammel, og det drejer sig om åben og ærlig formidling og konstruktiv kommunikation og dialog mellem personalet og forældregruppen. Hvor svært kan det være? Jeg oplever det kun positivt!"

Mange pædagoger mener, at det er op til dem selv, om de har et godt forhold til forældrene.
"En institution har det forældresamarbejde, den arbejder for at have. Det kræver knofedt at have et godt forældresamarbejde. Man skal 'ville' det," skriver en pædagog.
"Samarbejdet med forældrene er super godt! Og det har vi selv ansvaret for, at det bliver. Vi skal informere og involvere forældrene og samtidig være tydelige med, hvor vores faglige og personlige grænser går," bemærker en anden.
Andre peger på, hvorfor det trods gode intentioner alligevel er svært at få etableret et godt samarbejde. Rigtig mange giver manglende ressourcer skylden. To pædagoger skriver således:
"Forældresamarbejdet er en meget væsentlig del af arbejdet i en daginstitution. Men godt samarbejde koster tid. Det har vi ikke ret meget af."
"Der er ikke nok tid til at sætte forældrene ind i pædagogers og børns vilkår i daginstitutionen. Den sparsomme tid prioriteres til kerneydelsen, som vi mener, er børnene."

kræver Mere
. Pædagogerne har altså svært ved at levere den ydelse, som de gerne vil i forhold til forældrene. Men de mener også, at forældrene er blevet mere krævende inden for de seneste fem år, og at det er med til at gøre deres arbejde vanskeligere. Forældre kræver mere opmærksomhed, god kvalitet og god service trods nedskæringer. Men pædagogerne forstår godt hvorfor.
"Jeg oplever mere krævende forældre, men samfundet er blevet mere krævende, så jeg forstår godt småbørnsforældrene, som er meget pressede i dagens Danmark," lyder forklaringen fra én.
En anden siger:
"Forældre er blevet mere krævende de seneste år, men jeg tror, det hænger sammen med, at de også er blevet mere usikre på deres rolle. Møder man dem i det, går samarbejdet godt alligevel."
De fleste pædagoger mener, at problemet også kan ligge i, at forældre kun tænker på deres eget barn og dermed stiller store krav til det, som pædagogerne skal levere for den enkelte. Det har de dog også en vis forståelse for, viser denne bemærkning:
"Forældrene har generelt nok i deres egen familie. De glemmer, at deres børn skal lære de sociale koder for at kunne begå sig bedre senere. De glemmer ofte, at institutionerne har mange hensyn at tage til de forskellige børns behov, og kan ofte ikke forstå, at vi ikke kun kan opfylde deres barns behov i hverdagen, men at vi skal fordele den tid, vi har til rådighed. Jeg tror godt, at forældrene kan se det urimelige i deres krav indimellem, men i en fortravlet hverdag glemmer de, at der også er andre at tage hensyn til."

De forstår os, måske
. Forståelsen går også den anden vej, men ikke helt så entydigt. Pædagogerne er nemlig delte i spørgsmålet om, hvorvidt forældrene forstår deres arbejdsvilkår. Disse to bemærkninger viser synspunkterne i hver lejr:
"Jeg oplever, at mange forældre stiller urealistiske krav til deres barns hverdag. Desværre synes jeg, at mange forældre mener, at de betaler for, at netop deres barn bør have en pædagog om sig hele dagen. Jeg glæder mig til, at solidaritet igen kommer på mode. Individualismen er blevet for meget."
"Forældre har stor respekt for det arbejde, vi laver, når vi er dygtige til at beskrive og dokumentere samt medinddrage dem."
Men igen er der stor forståelse for, hvorfor forældrene ikke altid kan følge med:
"Det er svært for forældre at forstå, hvad der foregår i en institution, og mange har travlt og magter ikke at sætte sig ind i det. Nogle forældre forventer alt for meget, og andre engagerer sig for lidt."

Sutsko eller pædagogik.
Et af symptomerne på det svære samarbejde kan være forskellige meninger om, hvad pædagogerne skal bruge deres tid på. Er det at lede efter den manglende sutsko, eller er det samværet med børnene? Over halvdelen af pædagogerne
mener, at forældrene går meget op i det første, men de er stadig meget forstående over for forældrenes adfærd og har gode forklaringer parat. Mange mener, at hvis pædagogerne bare havde bedre mulighed for at forklare forældrene, hvad der er vigtigt, så ville de ikke være så krakilske omkring småting.
"Gid vi havde bedre tid til at forklare vores visioner for forældrene, så ville de i højere grad kunne se ud over her og nu situationer, hvor sutskoene er væk," lyder det fra en pædagog, mens en anden har den modsatte oplevelse:
"Jeg har et godt forældresamarbejde. Jeg synes ikke, de 'glemmer' de store linjer, men det er nemmere at håndtere/se en glemt sutsko. Det er vigtigt, at vi oplyser forældrene om, at der er andre børn end deres, og at vi alle skal være her. Vi må hjælpe hinanden."
En tredje konkluderer, at pædagogerne selv kan hjælpe med:
"Mange forældre reagerer kun ud fra deres eget barns perspektiv, men kan se det bredere perspektiv, når vi får talt om det. Enkelte er dog meget egocentriske i deres samarbejdsform."

Forældre vil gerne. Selvom meget kan stå i vejen for et godt samarbejde, er der ikke noget i vejen med den gode vilje. Det
mener pædagogerne i hvert fald. Næsten alle i undersøgelsen er overbeviste om, at forældrene gerne vil samarbejde med pædagogerne, men der er gode forklaringer på, hvorfor det ikke altid er så godt.
Og pædagogerne mener, at det er op til dem selv at etablere et godt samarbejde med forældrene.
"De fleste forældre er søde, men er de først blevet utilfredse med et eller andet, klager de over alting. For eksempel: 'medhjælperen skal tørre støv af', 'lyset var ikke tændt på mit barns stue, da vi mødte', 'der er ikke personale fra alle stuer før kl. 8 om morgenen'."
"Der kræves imødekommenhed fra alle sider, og den er der som regel. Men som pædagog skal man også kridte banen op af og til, og erfaringen siger, at forældre er tilfredse med pædagoger, der viser, hvem de er."
Nogle pædagoger ser forældresamarbejdet som en vej til større anseelse for pædagogprofessionen. Det vidner mange bemærkninger om. Her er en bemærkning, som kort og kontant opsummerer, hvad pædagogerne ønsker af forældrene:
"Forældrene skal se os som fagfolk og ikke bare en service."

DET MENER PÆDAGOGERNE
828 pædagoger fra BUPL’s panel har deltaget i undersøgelsen, der er udarbejdet af Børn&Unge i samarbejde med BUPL’s politisk-økonomiske team. Vi bad pædagogerne om at tage stilling til en række udsagn, hvortil de kunne svare enig, overvejende enig, overvejende uenig, uenig eller ved ikke.