Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 07 Børn&Unge som e-paper
Guide. Sådan laver I en god evaluering
Den nye dagtilbudslov lægger vægt på, at pædagoger løbende evaluerer og vurderer, om deres indsats gavner børnenes trivsel, læring og udvikling. Der skal altså mere til end blot at dokumentere antallet af pædagogiske aktiviteter.
Af: Henrik Stanek
Pædagoger arbejder hver dag med børns trivsel, læring og udvikling. Derfor er det vigtigt, at de reflekterer over, hvad børnene får ud af dagtilbuddets aktiviteter, og hvordan pædagogerne selv kan lære af resultatet.
»Der er behov for, at man en gang imellem ser på sig selv med et andet blik end til hverdag, og det gør man med en evaluering. Det er en måde at varetage sin egen udvikling på,« siger seniorkonsulent Andreas Hougaard fra Danmarks Evalueringsinstitut, hvor han er ekspert i evalueringskultur i dagtilbud.
Den nye dagtilbudslov lægger vægt på, at institutionerne skaber en evalueringskultur. Ikke for kommunens skyld, men for at gøre pædagogerne i stand til at udvikle kvaliteten af deres arbejde.
»En evaluering kræver, at man definerer, hvad man vil holde øje med. Det kan være, om man når et bestemt mål med en aktivitet, men også hvad man lærer undervejs, og hvordan man bedst arbejder med målet i forhold til børnegruppen,« siger Andreas Hougaard.
Det kan også være et mere overordnet emne som kvalitet i dagtilbuddet.
»Man kan for eksempel se på, om pædagogerne har mulighed for at gribe de situationer, hvor børnene spontant bliver optagede af noget. Det afgørende er, at man finder et emne, der er relevant at evaluere.«
Man skal huske at følge op på resultatet.
»Vi har set daginstitutioner, som beslutter, hvad de vil holde øje med og også gør det, men de følger ikke altid op på resultaterne. Selvom børnene har lært det, man forventede, må man vurdere, hvad der gjorde forløbet godt, så man ved det til en anden gang. En god evaluering betyder selvfølgelig ikke, at man en gang for alle har fundet ud af, hvordan et forløb skal køre, for der kan gælde andre forhold i den næste børnegruppe: Men det er altid godt at have viden med sig fra tidligere forløb,« siger Andreas Hougaard.

Hvad er en evaluering?
Evaluering kan forstås som en systematisk tilbageskuende vurdering af sammenhængen mellem den indsats (læringsmiljø) og de resultater (børns trivsel, læring og udvikling), som er skabt.
Kilde: Master for en styrket pædagogisk læreplan.

Mest fokus på antal
Den evaluerende tilgang er ikke fremmed i dagtilbud. Det viste en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2012. Men
mange institutioner har fokus på antallet af aktiviteter, fremfor hvordan aktiviteterne gavner børnenes trivsel, læring og udvikling.

Se efter tegn på læring
Praksisfortællinger, fotos, observationer, video, screeninger, relationsskemaer, børneinterview og tegninger hører blandt de mange måder, man kan beskrive børns trivsel, læring og udvikling på.
Du kan læse nogle eksempler her:

Sæt ord på, hvad I skal kigge efter
Indsatsteori er et værktøj, som hjælper jer med at finde ud af, om en aktivitet fører til de ønskede resultater. Der sker ved, at I sætter ord på de tegn, I skal kigge efter, for eksempel:

● Når vi på en skovtur viser, hvordan forstørrelsesglas og insektbøtter kan bruges, tror vi, at det inspirerer børnene til at gå på opdagelse hjemme på legepladsen, og at de vil stille spørgsmål til pædagogerne om de dyr, de finder.
● Når vi låner bøger om naturen med børnene, tror vi, at de vil kigge i dem hjemme i institutionen. Det vil tilsammen give børnene større viden om naturen.

Udsagnene giver et grundlag for at evaluere, om der sker det, som I forventer:
● Undersøger børnene naturen hjemme på legepladsen efter skovturen?
● Stiller de spørgsmål til de voksne om de dyr, de finder?
● Kigger de i bøgerne om naturen?
● Kan vi alt i alt se tegn på, at børnene har fået større viden om naturen?

Læringsmål
● At skabe kontakt og kommunikere
● At udvikle ordforråd og forståelse for sprogets regler.

Historien
Oskar og to andre drenge sidder alene på stuen med en plade med magnetbogstaver. De har skrevet to lange sætninger af volapykord.
Oskar spørger:
»Lisbeth, hvad står der her?«
»Jaaa …,« siger jeg og kan ikke umiddelbart finde nogen rigtige ord. Jeg finder dog de sidste to bogstaver i rækken: »K og O = ko,« fortæller jeg.
»Hvad står der mere?« (forventningsfuldt!).
Jeg finder nu et S og et Ø: »Nu står der sø.«
»Ha ha, en søko,« siger Oskar.
»Det er der faktisk noget, der hedder,« siger jeg.
»Mærkeligt,« siger Oskar, og vi griner alle sammen.

Hvilken læring fandt sted?
Oskar har fanget, at bogstaver kan danne ord. Han har fået en ny erfaring, og hans nysgerrighed er vakt.

Hvad kunne det næste være?
Vi må finde et billede af en søko.
Finde ordbilleder med bogstaver på og hænge dem op på stuen.