Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 18
GUIDE: Sådan tackler du pressen
Pædagoger bliver ofte kontaktet af journalister. Men en tur i mediemøllen kan være både skræmmende og forvirrende. Her får du få enkle redskaber, som klæder dig bedre på til mødet med pressen.
Af: Mikkel Kamp
Kameraer, lydoptagere og notesblokke er vigtige arbejdsredskaber for både pædagoger og journalister. De to faggrupper møder ofte hinanden, for journalister er meget interesserede i pædagogers arbejde med børn og unge. Om efteråret, hvor kommunerne lægger deres mere eller mindre skrabede budgetter, er det højsæson for pædagogers medieoptræden.
I september optrådte ordet ’pædagog’ således 3523 gange i avisartikler, tv-indslag og andre danske medier. Det viser en søgning i mediearkivet Infomedia. I samme periode blev sygeplejersker nævnt 2527 gange, mens ordet tømrer kun optrådte 735 gange.
Det er ikke så overraskende, at pædagoger ofte er i medierne, mener Lars Bjerg, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Børn og dermed daginstitutioner er nemlig pr. definition interessante.
»Børn er altid godt stof. De fleste lokale medier vil gerne bringe artikler om børn, for alle har været barn, og mange har børn eller vil gerne have det. Så hvis man gør noget spændende i institutionen, skal man prøve at få omtale. Det er god imagepleje,« siger han.
Den imagepleje kan blandt andet bruges over for forældre, der får øje på institutionen, og politikere, som kan se, at der foregår noget interessant.
Men mange historier bliver aldrig fortalt, selv om pædagogerne prøver. Nogle gange kommer henvendelsen til pressen for sent. Andre gange har avisen lige skrevet om naboinstitutionen. Følger man en række simple råd, er der dog større chance for at få succes i medierne. Både når journalisten henvender sig for at stille kritiske spørgsmål, og når man selv vil ud med sin historie.

SÅDAN GØR DU, NÅR JOURNALISTEN RINGER
1. Overvej, om du skal udtale dig
Kend institutionens og/eller kommunens politik i forhold til pressen. Må du udtale dig i sagen, journalisten ringer om? Ofte vil det være helt i orden at tale, og du kan sagtens hjælpe journalisten med praktiske oplysninger.
2. Spørg, hvad sagen handler om
Lav en 'kontrakt' med journalisten. Det er en aftale, hvor journalisten forklarer, hvad artiklen går ud på, og hvilken sammenhæng dine oplysninger og citater skal indgå i. Det er journalistens pligt at oplyse dig om det, men det sker ikke altid.
3. Tænk dig om
Tag dig tid til at tænke dig om. Sig, at du gerne vil medvirke (hvis du vil og må), men bed journalisten ringe tilbage en halv eller hel time senere. Det giver dig tid til at overveje, hvad du vil sige, og hvad du ikke vil sige. Du kan også nå at vende emnet med en kollega eller din chef.
4. Tal konkret om konsekvenser
Handler artiklen om nedskæringer, kan du tale konkret om, hvad en nedskæring betyder i din institution. Journalisten ringer til dig som én, der har fingeren på pulsen ude i virkeligheden. Hvad du i denne sammenhæng synes om eksempelvis borgmesteren er ikke relevant.
5. Tjek citater
Er du utryg, kan du bede journalisten om at få det, du citeres for, til gennemsyn. Forskellige medier og enkelte journalister har vidt forskellig politik på det område. Nogle vil slet ikke, andre tilbyder det selv. Det meste er dog til forhandling, især inden interviewet.
Kilder: Lars Bjerg og Mikkel Kamp.

KOM UD MED DIT BUDSKAB
1. Ring til det rigtige medie
Overvej, hvilket medie du skal kontakte. Vil du skabe opmærksomhed om et projekt i din institution, er den lokale avis eller tv-station oplagt at ringe til. Er emnet en ny pædagogisk strømning, som I bruger, er det måske en bedre idé at ringe til Børn&Unge.
2. Billeder er vigtige
Medier er vilde med gode fotos og levende billeder af børn, og billederne skal ofte tages af professionelle fotografer. Ring derfor altid til medierne i god tid, inden en begivenhed finder sted. Bagefter er det for sent. Husk, at du altid skal have en fotogodkendelse fra forældrene.
3. Kontakt den rigtige person
Læg mærke til, om en bestemt journalist på et medie beskæftiger sig med dit område, og om du synes, hun/han producerer fornuftige indslag eller artikler. Kontakt den enkelte journalist i stedet for at maile til mediets fælles mail. Det reducerer risikoen for, at den forsvinder i mængden.
4. Følg op
Har du sendt en mail, er det ikke sikkert, du får svar. Journalister har ofte travlt, så derfor er det en god idé at ringe og minde dem om mailen.
5. Artiklen bliver næppe, som du forestiller dig
Vær forberedt på, at langt fra alt, hvad du fortæller, kommer med i artiklen. Forsøg at forklare, hvad du synes er vigtigt, men husk, at der ikke er nogen garantier.
6. Opbyg en god relation til journalisten
Går det godt med den første artikel, så ring endelig til den samme journalist igen. Det giver bedre mulighed for at få nye artikler i avisen, og journalisten er også interesseret i at have en kilde, han/hun kan tale uformelt med. Husk, at relationen er professionel. Bryder en skandale løs i din institution, skriver journalisten også om den.
Kilder: Lars Bjerg og Mikkel Kamp.

HISTORIER SOM FYLDTE I MEDIERNE
Når en journalist vurderer, om en begivenhed er interessant, kigger han/hun på, om den indeholder de klassiske nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation eller konflikt. Jo flere kriterier, historien opfylder, desto tættere er den på at finde vej til tv-skærmen eller avisen.

1. Busulykke i Nordsjælland
I januar forulykkede en bus med børnehavebørn i Nordsjælland. Flere børn kom til skade, og føreren af en modkørende bil mistede livet.
Derfor er det interessant for pressen:
Det er en nyhed. Vi kan identificere os med børn, pædagoger og forældre, der oplever et mareridt, når ulykken sker. Samtidig indeholder historien elementer af sensation, da det sker sjældent.

2. Kritik af vuggestuerne
Ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen sagde i foråret, at danske vuggestuer er så elendige, at en stor del af dem burde lukkes.
Derfor er det interessant for pressen:
De fleste forældre kan identificere sig med historien og bliver skræmt. Debatten er væsentlig, fordi den berører mange. Det er samtidig lidt af en sensation, fordi Ole Henrik Hansen er så skarp i retorikken. Historien indeholder også mange konflikter.

DERFOR SIGER JOURNALISTEN NEJ
Forfatteren til denne guide har flere gange sagt 'nej-tak' til pædagoger, der ønskede omtale. Her er eksempler og forklaringer på hvorfor:

»Jeg har set, at I har skrevet om et projekt. Vi har lavet et projekt lige magen til. Vil I komme og skrive om det?«
Svaret er nej Journalister leder altid efter noget nyt. Har man netop skrevet om noget magen til, diskvalificerer det dit projekt, uanset hvor høj kvalitet det har.

»Vi afsluttede et teaterprojekt i sidste uge med en stor forestilling. Det var vildt flot. Vil I skrive om det? Vi har også nogle fine billeder, vi selv har taget.«
Svaret er nej Billeder, som er taget af professionelle fotografer, og selve oplevelsen er afgørende for at beskrive et teaterprojekt. Ringer man bagefter, er det for sent.

»Vi skal til at gå i gang med et projekt. Det har vi gjort os en masse gode tanker om. Vil I komme og skrive om det?«
Svaret er nej Konkrete erfaringer er mere spændende end tanker om, hvad man tror, måske vil ske. Journalisten kan dog blive interesseret længere henne i processen.

»Vi er to pædagoger, der har været på kursus og har lært en masse. Det har været en spændende proces. Vil I skrive om det?«
Svaret er nej Uanset hvor givtigt det har været for den enkelte deltager, er en spændende proces sandsynligvis ikke relevant og væsentlig nok for mange andre. Overvej altid, om du selv ville læse det, hvis andre fortalte en lignende historie.