Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 08
TEMA. FRIVILLIGE I DAGTILBUD: På jagt efter ekstra hænder
I Tyttebærhuset i Silkeborg nyder børnene godt af de frivillige, som har deres gang i huset. Lederen gør en stor indsats for at få endnu flere fra lokalsamfundet ind, men køen uden for lågen er til at overse. I Gentofte har de med succes ladet en forening tage sig af både rekruttering og papirarbejde.
Af: Lone Bøye Thuesen
Kulden piber om hjørnerne på legepladsen rundt om Børnehaven Tyttebærhuset i Sejs, hvor de fleste børn er ude at lege. Indenfor i varmen sidder Asger sammen med Solveig Stilling, som er frivillig i børnehaven.
Påsken er lige om hjørnet, da Børn&Unge er på besøg, så Asger har klippet en karsekylling. De to hjælper nu hinanden med såning af karsen.
Solveig Stilling er på efterløn og kommer af og til og hjælper med at klippe og klistre, spille og tage med på tur. Hun bliver glad, når børnehavens leder ringer og beder om hjælp.
»Jeg er frivillig, fordi jeg holder af atmosfæren i huset og godt kan lide at være sammen med børnene. De giver så mange gode oplevelser, som jeg kan leve højt på længe. De har sådan en umiddelbarhed og siger, at det er dejligt, man er her. Og så får man lige et klem,« griner hun.
Solveig Stilling bor selv i det lille lokalsamfund uden for Silkeborg og var i aktivering i Tyttebærhuset i en måned, kort før hun gik på efterløn efter et arbejdsliv som AF-konsulent og selvstændig i møbelbranchen. Derfor kendte hun huset og havde lyst til fortsat at komme der, da efterlønstilværelsen gav overskud både mentalt og i kalenderen.

Svært at fange. Solveig Stilling vidste, at leder Berit Rømer Hansen var på jagt efter frivillige.
Det har hun været siden 2010, hvor Silkeborg Kommune satte frivillighed højt på dagsordenen, og hun satte straks gang i dialogen med personalet om, hvordan de kunne drage nytte af de frivillige.
For lederen var det oplagt at bygge videre på børnehavens samarbejde med den lokale efterløns- og pensionistforening, som lavede mad med de store børn hvert forår.
Men det skulle vise sig at blive svært.
På frivilligdagen i september 2011 inviterede hun de ældre til sang, musik, kaffe og kage, og hun holdt et møde med de otte, der kom, hvor de selv gav udtryk for, hvad de gerne ville bidrage med. Tre damer kom ved juletid og gav en hånd med ved juleklip og –dekorationer, men det har været svært at få dem til at komme igen.
En pensioneret snedker sagde ja til give kyndig hjælp i træværkstedet en gang om ugen, men efter et stykke tid måtte han stoppe på grund af en dårlig hofte.
Han gav Berit Rømer Hansen sit bud på, hvorfor det er svært at rekruttere frivillige blandt efterløns- og pensionistforeningens medlemmer: ’De siger, at vi jo ikke skal gå ind og tage pædagogernes arbejde’.
»Derfor mødte jeg op på ’generationernes dag’ med bævende hjerte over for næsten 100 bankospillere og holdt en lille tale om, at børne­haven godt kunne tænke sig et samarbejde med dem. Jeg fortalte, at de kun skulle være et supplement – ikke tage vores arbejde, men der kom ingen tilbagemeldinger,« siger hun.

Personlige relationer. Som Solveig Stilling har to af de andre frivillige, som børnehaven gør brug af, en tilknytning til huset. Anne, som blandt andet hjælper med den store kunstudstilling i byen og spiller harmonika ved majfesten, var ansat i børnehaven for 10 år siden. Og Mona, der hjemme i privaten syr udklædningstøj, luciakjoler og stofhuler til glæde for Tyttebærhusets børn, kender en af pædagogerne privat.
Efter års mere eller mindre forgæves arbejde med at rekruttere frivillige, er Berit Rømer Hansen kommet frem til, at de personlige relationer får folk til at bide på frivilligkrogen.
»I medierne lyder det, som om det er så nemt at få frivillige. Men du går ikke bare ud på gaden og hiver frivillige ind. Det er faktisk hårdt arbejde,« siger hun.

Win-win-situation. I Gentofte Kommune har en række skoler og institutioner valgt at lade andre om at rekruttere frivillige. De har indgået et samarbejde med Ældre Sagen om at skaffe frivillige. Det har de haft stort held med gennem deres opslag på frivilligjob.dk: ’Har du lyst til at blive skole- eller børnehaveven?’
Det viste sig, at 19 af de 30 ældre, der mødte op til foreningens informationsmøde, havde lyst til ’at gøre en forskel ved at skabe ro og nærvær for børnene i en hektisk dagligdag’, som der stod i annoncen.
En af de børnehaver, der har takket ja til at få nye venner gennem Ældre Sagen, er daginstitutionen Artibus. Her skulle leder Elsebeth Lassen lige sluge frivilligtanken, da kommunen introducerede den. Både hun og personalet tænkte instinktivt på nedskæringer og besparelser, men da de fik kigget nærmere på det, var det ikke så stor en kamel at få ned.
»Hvis de ældre laver noget, som er meningsfuldt for dem og kan give dem en glæde i tilværelsen, og vi samtidig selv får glæde af det, fordi vi får noget, som vi ikke ellers ville have fået, så er det jo en win-win-situation,« siger hun.

Ældre Sagen på jagt. Elsebeth Lassen har i kraft af samarbejdet med Ældre Sagen sparet sig selv for en del arbejde. Udover at foreningen har stået for at rekruttere de frivillige, slipper hun for at tænke på det meste papirarbejde.
»Vi indhenter selv børneattest, men fordi de er medlem af Ældre Sagen, er de forsikrede gennem der. Straffeattest skal vi heller ikke tænke på, når de er medlemmer der. Samarbejdet betyder også, at der er en tovholder, som holder snor i de første aftaler,« fortæller Artibuslederen.
Nu ser hun frem til, at de første to ældre kommer hver anden tirsdag eftermiddag. De to kommer samtidig og får på den måde forhåbentlig også glæde af hinanden som frivilligkolleger.
Når Artibus har høstet erfaringer med samarbejdet, bliver de en del af et pilotprojekt, som Ældre Sagen landet over kan drage nytte af.

Lugter af besparelser. De erfaringer, som Berit Rømer Hansen fra Tyttebærhuset i Silkeborg har høstet, er, at det tager meget tid at have eller at forsøge at skaffe frivillige selv. Alligevel har hun ingen planer om at vende sig til Ældre Sagen eller andre i jagten på ekstra hænder.
»Jeg tror ikke længere på det med at tale til en stor forsamling. Jeg tror på, at man skal have direkte kontakt til en, der kender en. Vi skal gøre benarbejdet i de nære relationer og vores tætte netværk. Det er for svært for folk at gå ind ad havelågen og sige ’jeg er god til dét’. Det er nemmere, hvis der er en, som siger: ’Du er god til dét, kan du ikke komme og hjælpe os på tirsdag’,« siger hun.
Og der er rigeligt brug for hjælp både tirsdag og alle de andre hverdage, for det personale, der er tilbage efter flere benhårde spare­runder, har travlt. Selvom Berit Rømer Hansen ikke i første omgang sætter lighedstegn mellem jagten på frivillige og besparelser, synes hun, alligevel, at det lugter lidt af besparelser.
»Men jeg har også sagt til modstanderne, at det er min fornemste opgave at tage børnenes perspektiv i sparetider. Hvordan får de en god dag? Hvordan kan vi give dem stjernestunder? Og hvis det så er frivillige, der skal til, jamen så er det jo sådan, vilkårene er, selvom det optimale ville være at ansætte en pædagog,« erkender Berit Rømer Hansen.

Stjernestund for to. Nede på stuen står Asgers karsekylling på parade i vindueskarmen med artsfæller i alle farver, og han er over alle bjerge igen. I stedet er Magnus kommet ind fra den pivkolde legeplads med røde kinder og ører. Han vil gerne klippe en karsekylling sammen med Solveig. Og der er bare de to ved bordet. Han har hende helt for sig selv. Kyllingen skal være orange. Solveig finder skabelonen.
»Du lægger den på. Kan du selv tegne rundt om den?« spørger hun, men Magnus vil gerne have hendes hjælpende hånd på blyanten. Da de er nået hele vejen rundt ved fælles hjælp, skal kyllingen befris fra det omgivende orange.
Tandemsaksen giver mulighed for et fingernemt samarbejde mellem Magnus og Solveig, som klipper græssets spidser ud i fælleskab.
»Andreas Bo, jeg havde slet ikke set dig,« udbryder han, da han kommer til at lade sine egne fingre slappe lidt af i sakseføringen og får øje på sin ven ved det andet bord.
Solveig griner og minder om, at nu kommer de snart til den svære del af kyllingen, så Magnus vender sin fulde opmærksomhed tilbage til kyllingeklippet og Solveig. Det ser ikke ud til kun at være en stjernestund for Magnus.

LINKS

Frivillighed.dk
Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter for frivilligt arbejde. På deres hjemmeside frivillighed.dk ligger en guldgrube af viden på området om blandt andet rådgivning, netværk, kurser og forskning.

Undersøg din kommune
• Tjek din kommunes frivilligstrategi eller –politik. De fleste har også et tilhørende sæt ’spilleregler’ for frivillighed.
• En lang række kommuner har frivilligkoordinatorer eller -konsulenter ansat blandt andet til at matche kommunale institutioner og frivillige.
• Knap 60 kommuner har et frivilligcenter. Tjek frise.dk (landsorganisationen Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark) for det nærmeste center. Det er en nonprofit organisation, som arbejder for at fremme den lokale frivillighed. De finansieres halvt af staten, halvt af kommunen.