Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 21
Seksuelle overgreb: Psyken er forsvarsvåben
Syv piger i 9-14 års alderen lærte sidste lørdag at sige nej og sætte grænser med både ord og kropssprog. De havde meldt sig til et kursus i psykisk selvforsvar arrangeret af forfatteren og foredragsholderen Chris Poole
Af: Morten Bonde Pedersen
Børn&Unge ville gerne have været med, da Chris Poole sidste lørdag holdt sit første kursus i psykisk selvforsvar for unge piger under titlen "Glad, Tryg og Fri". Målgruppen var de 9-14-årige, den gruppe, som ifølge statistikkerne oftest er udsat for seksuelle overgreb.
Men bladet fik et pænt nej. Dels foregik kurset i Dannerhuset i København, hvor mænd - også journalister af slagsen - ikke har adgang. Dels ville Chris Poole gerne have mulighed for at vinde pigernes tillid uden at skulle forstyrres af nysgerrige blikke og blinkende blitzlys.
Derfor mødes Børn&Unge efterfølgende med den amerikansk fødte kursusarrangør, der blandt andet har forfattet bogen "Undgå vold og voldtægt."
Hun forklarer, at ideen med kurset er at lære pigerne at bruge det bedste forsvarsvåben, de har: psyken.
"Der bliver næsten aldrig brugt fysisk vold i forbindelse med seksuelle overgreb mod piger. Hvis de lærer at sige fra, lægge afstand og eventuelt rejse sig og gå, kan de klare ni ud af ti situationer," fortæller Chris Poole, der jævnligt holder kurser for voksne kvinder om selvforsvar.

Ringe viden. Kurset sidste lørdag var til gengæld det første, hun har holdt for mindreårige. De syv deltagere var fra vidt forskellige familier. Nogle fra København, andre fra de større byer på Sjælland. Nogle bor sammen med begge forældre, andre kun med den ene.
"Det, de havde til fælles, var, at de selv havde bestemt sig for at gå på kurset. Jeg kunne mærke, at de var motiverede," fortæller Chris Poole.
Hun beretter, at en del af dagen gik med at arbejde med deltagernes viden og fordomme. Det gjorde hun blandt andet ved at fremsætte nogle udsagn, som pigerne skulle sige, om de troede var forkerte eller rigtige.
"For eksempel sagde jeg, at de fleste, som angriber, er mænd, man ikke kender i forvejen. Det mente de var rigtigt, men jeg kunne fortælle dem, at sådan er det ikke. For det meste kender pigerne angriberen," fortæller Chris Poole.
Hun bed mærke i, at stort set ingen af deltagerne havde talt med deres forældre om faren for seksuelle overgreb.
"De sagde næsten allesammen, at de første gang havde hørt om det fra tv, aviser eller fra kammerater. På den måde får de kun kendskab til de ekstreme eller usædvanlige tilfælde. De risikerer, at de ikke er opmærksomme på, hvor de virkelige problemer ligger," fortæller hun.

Onkel Jens. Et af grundbegreberne på kurset var "psykisk optakt", betegnelsen for den fase, hvor en person går fra at være sød og rar til at være ubehagelig.
For at demonstrere, at en person i en periode kan være begge dele, spillede Chris Poole "onkel Jens" på kurset. Onkel Jens skal passe sin niece og er nogle dage sød og rar. Andre dage går han for tæt på og begynder at spørge til hendes kærester og sexliv.
Pigerne spillede på skift rollen som niecen, der skal lære at sige fra, når de selv synes, onkel Jens går for tæt på.
Også pigernes gang og kropsholdning arbejdede Chris Poole med. For eksempel skulle de lære at passere forbi et andet menneske med en modig udstråling.
"Det handler om ikke at kigge ned, om ikke at trække skuldrene frem, om ikke at trisse afsted med små skridt. De skal være afslappede og ikke krampagtige," siger hun, mens hun går frem og tilbage og demonstrerer kropsholdningen.
Hvis afvisende blikke og en selvsikker kropsholdning ikke er tilstrækkeligt, kan pigerne gribe til mere fysisk betonede midler, forklarer Chris Poole. En af øvelserne handlede derfor om at råbe og løbe sin vej.
"Jeg viste dem, hvor effektivt det er for dem at løbe. De så, at det næsten var umuligt for mig at gribe fat i dem. Piger i den alder kan løbe hurtigt."
Råbe-øvelsen gik ud på at lære, at der er forskel på at råbe og på at skrige. Råbet signalerer stryke, skriget hjælpeløshed, siger Chris Poole:
"Råbet er et kraftigt signal, som i sig selv gør, at mange overfaldsmænd mister interessen. Seksuelle krænkere er typisk interesseret i en svag og underlegen partner, der netop ikke kan sige fra."
På kurset bed hun mærke i, at pigerne generelt havde svært ved at sige fra.
"De fnisede, når de skulle være afvisende. Det var grænseoverskridende for dem. Allerede som 12-13-årige er de sporet ind på at være søde og smilende," beretter Chris Poole, der tilføjer, at kurset ikke handler om, at pigerne skal ændre deres venlige og smilende attitude:
"Det er godt, at de kan være søde. Det skal de blive ved med. Men de skal samtidig lære at udvide deres udtryksmuligheder, så de også kan sætte grænser."

Læs mere: www.feministiskselvforsvar.dk
Kurset "Glad, Tryg og Fri" henvender sig til 9-14-årige eller 15-18-årige.
Chris Poole tlf. 3379 9301.



Medierne påvirker stemningen
Der er stor forskel fra år til år på, hvor mange seksuelle overgreb, der anmeldes til politiet. Det kan muligvis skyldes, at medierne er med til at præge befolkningens stemning, vurderer Karin Helweg Larsen, speciallæge ved Institut for Folkesundhed.
Ser man på antallet af anmelder i årene 1990-2003, toppede tallet i 1992, da blev der anmeldt 2,1 seksuelle overgreb per 100.000 børn. 10 år senere, i 2002, var tallet lavest med kun 1,4 anmeldelser per 100.000 barn.
Der kan ikke gives nogen entydig forklaring på variationerne, siger Karin
Helweg-Larsen, der præsenterede tallene fra politiets anmeldelsesregister på en konference i begyndelsen af maj.
"Men man kan se, at tallet dykkede i årene efter 1994-95. Det kan hænge sammen med Roum-sagen," siger hun og henviser til en meget omtalt sag, hvor syv voksne helt ekstraordinært blev frifundet ved Den Særlige Klageret efter at være blevet dømt ved Vestre Landsret for seksuelle overgreb mod to børn i landsbyen Roum ved Viborg.
"Omvendt kan man se, at tallet steg fra 1997 til 1998. Det kan skyldes øget bevågenhed i daginstitutionerne efter Vadstrupgårdsagen," siger hun og henviser til, hvad der ofte bliver betegnet som danmarkshistoriens største sag om sexovergreb. Her blev en pædagogmedhjælper i 1998 idømt tre et halvt års fængsel for misbrug af børn i en institution i Gladsaxe.


Få overgreb i institutionen
Pædagoger, lærere, trænere, spejderledere og andre såkaldte omsorgspersoner står kun sjældent bag overgreb mod mindreårige. Sådan lød i hvert fald svaret fra mere end 6000 niende klasses elever, som i 2002 blev spugt, om de havde haft et seksuelt forhold til en ældre person, inden de fyldte 15, og i givet fald hvem.
Kun seks procent af de, som havde haft et sådan forhold, sagde, at det havde været til en omsorgsperson. Den tendens bekræftes i en stikprøve over 550 seksuelle overgreb mod mindreårige, som blev anmeldt til politiet i 1998. Tallene viser, at kun en lille del rettede sig mod ansatte i institutioner.
Langt de fleste mindreårige, som har haft et seksuelt forhold til en ældre, svarer, at de har været sammen med en kammerat eller ven. Fire ud af ti, som deltog i 2002-undersøgelsen, siger, de har haft et forhold til en person på 15-17 år.