Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 04
Krop og bevægelse: Dødbold hver eneste dag
Faste rutiner er sagen, hvis man skal have større børn til at bevæge sig. I Læborg SFO spiller de dødbold hver eneste dag. Det har rykket hele SFO'en til at have et meget større fokus på bevægelse og pædagogik.
Af: Steffen Hagemann
Når børn er små, kan det være noget af en kamp at få dem til at sidde stille. Når de bliver større, kan det være en endnu større kamp at få dem til at bevæge sig. Spændt ud mellem småbørnenes rastløse energi og de unges uendelige ugidelighed lever SFO'erne.
Mange steder har børnene en lang skoledag bag sig, inden de møder op i SFO'en. Men det skal ikke være en undskyldning for at lade børnene falde hen foran computeren.
Slet ikke, når SFO'erne med indholdsbeskrivelserne har pligt til at skabe gode rammer for 'krop og bevægelse', påpeger Steen Nielsen, leder af Læborg SFO ved Vejen.
"Vores holdning er klart den, at SFO'en spiller og kommer til at spille en væsentlig rolle i det brede arbejde med at skabe gode sundhedsvaner for børnene," siger han.

Sammen med Bent Vigsø, lektor i idræt ved pædagoguddannelsen, har Steen Nielsen skrevet bogen 'Idræt og bevægelse i SFO' for at give et bud på, hvordan SFO'erne på bevægelsesfronten kan leve op til kravet om indholdsbeskrivelser, som Folketinget vedtog for snart tre år siden.
Steen Nielsens tilgang til 'krop og bevægelse', som han foretrækker at kalde det, fordi det dækker mere end 'idræt og bevægelse', udspringer af den praktiske hverdag. Det er ved at være 10 år siden, at han første gang tog en flok unger med over i skolens gymnastiksal for at spille dødbold (eller stikbold, som det også kaldes).
"Vi har altid startet med dødbold, og det gør vi den dag i dag," siger han.
Læborg SFO er en udvidet SFO, der også har børn fra tre år. Der går 35 skolebørn i SFO'en i øjeblikket, og oftest går 20-25 børn med over i gymnastiksalen.
"Vi oplever ikke, at børnene er trætte og ikke har lyst. Tværtimod," siger Steen Nielsen.
Men det skyldes også, at børnene hver eneste dag ved, at de kan komme over i gymnastiksalen, understreger han.
"Det her dur ikke, hvis man kun går i gymnastiksalen én gang hver 14. dag. Det skal være tilbagevendende, måske ikke hver dag, men det bedste er hver dag, for så får man vanen," siger Steen Nielsen, der ikke selv har en idrætsfaglig baggrund. For ham er bevægelsesaktiviteterne begyndt som en sjov pædagogisk aktivitet, og siden har han fået koblet teorien på.

Så banalt. Men selv med teori og en bog i bagagen har Steen Nielsen ikke rokket ved udgangspunktet. Hver dag begynder med en halv times dødbold, uanset om der spilles rundbold om sommeren udenfor, eller det er ovre i gymnastiksalen. Og hver dag er det på samme tidspunkt, klokken 13.30.
"Det gælder om at starte simpelt. Nogle gange er det så banalt, at man tror, det er løgn. Men det er kun de voksne, der synes det. Det skal være enkelt og genkendeligt, og man skal have rutiner og ritualer," siger Steen Nielsen.
Når der bliver spillet dødbold, kan børnene være med eller gå ud af legen, som de har lyst til. Først når de går videre til andre lege eller holdspil som høvdingebold, bliver involveringen mere forpligtende. Så skal børnene være med i den tid, legen varer.
Rutinerne er så faste, at det for længst har affødt spørgsmålet om, hvorfor han gider spille dødbold hver eneste dag.
"Det er jo ikke et spørgsmål om, hvad jeg gider, men hvad børnene gider. Det er måske det, der er pointen: At de voksne, pædagogerne, for faglighedens skyld har så travlt med at opfinde nye ting hele tiden. Selvfølgelig skal der være udvikling, men man kan roligt have en basisplatform at tage udgangspunkt i," siger han.
Rigtig mange børn vælger ikke at deltage i fællesaktiviteter, fordi de ikke forstår reglerne, påpeger han. Selv et simpelt spil som dødbold kan give problemer.
"Vi har altid en madras liggende for enden af gymnastiksalen til dem, der ikke vil deltage. Jeg har haft et barn, som næsten et helt år legede dernede, kiggede på og helt sikkert gerne ville deltage, men hun forstod ikke det simple spil. Lige pludselig var hun med, og nu tonser hun rundt," siger han.
"Hun ville faktisk gerne bevæge sig fysisk, men hun kunne ikke lige knække koden i det her, og så ville hun ikke være til grin," siger han.
En anden tradition er, at der altid bliver spillet høj musik til aktiviteterne i gymnastiksalen.
"Det giver intensitet og rytme, og de, der ikke løber rundt, står nogle gange og danser showdance," fortæller Steen Nielsen.
Samtidig bestemmer musikken også, hvor længe aktiviteterne varer. Når musikken stopper, stopper aktiviteten også. Lige nu er Rasmus Seebach ret populær, mens Safri Duo er en evergreen i gymnastiksalen.

Lokker med venner. Mange af børnene elsker at komme i gymnastiksalen og har det, som Steen Nielsen kalder en indre motivation. Men andre vil hellere spille computer, lege med lego eller bare undgå at få udstillet deres motoriske usikkerhed. De skal også lokkes til at bevæge sig.
"Vi holder stadig fanen højt med fritidspædagogikken, så vi tvinger ingen til at deltage, men vi arbejder bevidst med den ydre motivation, når de ikke har den indre," siger Steen Nielsen.
Især bliver vennerne brugt som løftestang. Børnene bliver opfordret til at komme i gymnastiksalen med vennerne. De kan selv vælge, hvem de vil være på hold med, når der bliver spillet holdspil, så de kan være på hold med en, de er tryg ved.
Nogle gange kan et udvalgt vennepar endda få gymnastiksalen for sig selv i en halv time, når fællesaktiviteterne er slut. Eller man kan få lov at vælge musikken. Alle kneb gælder.
"For der er en gruppe, som fra 3.-4. klasse ryger hjem i sofaen. Det er dem, det er interessant at få i gang, og det er dem, vi prøver at motivere til at gå med til de simple aktiviteter, så de ikke hopper af ved at sige, at det kan de ikke forstå," siger Steen Nielsen.

Lad os gøre noget sammen. Læborg SFO definerer sig som en bevægelsesinstitution, og det har også sat sit præg på pædagogikken på en anden måde.
"Vi har brugt det aktivt, når vi snakker inklusion af børn med særlige behov. Vi bruger fysiske aktiviteter i miljøet mere, end vi måske nok havde tænkt på før. Det handler om at gøre noget fysisk sammen. Det kan være i gymnastiksalen, hvor man skal samarbejde, men det kan også være ude i naturen. Så pædagogikken er klart præget af 'lad os gøre noget sammen i stedet for at sidde og bare snakke med hinanden'," siger han.
I hverdagen har personalet også fokus på de børn, der har brug for ekstra hjælp.
"Men vi gør dem ikke til nogen med diagnoser. 'Kom nu her, det er lige noget for jer, her har vi en aktivitet for overvægtige børn'. Det har vi ikke, og det vil vi ikke have. Det er mere ekskluderende end inkluderende. Vi forsøger at have fokus på dem, der har brug for det, men alle kan deltage," siger han.
Selv i dødbold er der hjælp til de børn, der motorisk har problemer.
"Det stimulerer vi bevidst med, at vi altid starter med en stor, blød bold, som stort set alle kan gribe. Så der er meget opmærksomhed på, at alle får succesoplevelser. Pigen, der overhovedet ikke kan gribe en almindelig bold, hun kan gribe den her," siger Steen Nielsen.
Men han vil aldrig bruge en hård bold til dødbold, for ingen børn skal være bange for at få smasket en hård bold i fjæset.
Fysiske aktiviteter handler ikke kun om at bevæge sig, understreger Steen Nielsen.
"Det er lige så meget noget kognitivt og socialt. Der er læringsprocesser i det, og der er i den grad nogle sociale ting i. Det er altså nemmere at lære nogle ting, når man gør noget sammen," siger Steen Nielsen.
Det sociale styrkes, når alle har en interesse i at følge nogle fælles regler for at få aktiviteterne til at køre, for eksempel når der skal spilles død-, hånd- eller fodbold, ligesom det kognitive kommer i spil, når reglerne skal forstås, og børnene skal bruge fantasi og strategi i spillene.
Og det emotienelle udfordres, når glæde, skuffelse, engagement og mod folder sig ud, påpeger Steen Nilsen.

Værktøjsmodellen
Når man arbejder med bevægelse og krop, kan man prioritere forskellige aspekter af børnenes udvikling. For at sikre det har SFO-leder Steen Nielsen og lektor Bent Vigsø, som sammen har skrevet bogen 'Idræt og bevægelse i SFO' udviklet en værktøjsmodel. Med den kan pædagogerne skræddersy de fysiske aktiviteter til de pædagogiske mål. Hvis der skal arbejdes med det fysiske og motoriske, er det oplagt at tage en mindre bold, som er sværere at gribe. Eller man kan lægge madrasser ud på gulvet, så det skiftende underlag gør det sværere at bevæge sig.
Hvis man vil arbejde med sociale kompentencer, kan man gå over til en holdbaseret regelleg som høvdingebold.

Spil dødbold med værktøjsmodellen

Aktivitetens titel: Dødbold
Rummet: Dødbold spilles på et afgrænset område, for eksempel i en gymnastiksal.
Deltagere: Ubegrænset. Princippet er alle mod alle, og deltagerne må bevæge sig på hele banen.
Regler: Deltagerne skal forsøge at ramme de andre med bolden og selv undgå at blive ramt. Bliver man ramt direkte af en bold, er man død og går midlertidigt ud af spillet. Hvis man griber en bold direkte, dør den deltager, der har kastet bolden. De døde bliver levende igen, når deltageren, som har forårsaget døden, bliver ramt eller grebet ud.

Aktivitetsanalyse:
• Hvad kræves fysisk? Kondition, hurtighed og smidighed.
• Hvad kræves motorisk? Løb med rum- og retningsfornemmelse, øje- og håndkoordination ved kast og grib.
• Hvad kræves socialt? Indordne sig under fælles aftalte regler.
• Hvad kræves emotionelt? Lyst, mod og engagement.
• Hvad kræves kognitivt? Regelforståelse, selvindsigt, valg- og handlekompetence.

Aktivitetsudvikling/tilpasning:
Hvad kan ændres/udvikles ved aktivteten, for at alle kan deltage med udbytte og for at styrke bestemte kropslige dimensioner/udviklingsområder?
Rummet:
a) Ændre spilunderlaget ved at lægge madrasser eller måtter ud på gulvet (fysik og motorisk udfordring).
b) Placere skumredskaber på gulvet, så man kan søge dækning (motorisk, kognitiv og emotionel udfordring).
Deltagere:
c) Ændre reglen om alle mod alle til at spille i hold, for eksempel to, tre eller flere hold (social og emotionel udfordring).
Regler:
d) Ændre reglen om, at de døde sidder udenfor, til at de døde placerer sig på gulvet, hvor de er blevet ramt. Hvis en død siddende kan fange bolden, giver det endnu en mulighed for at blive levende (fysisk, motorisk og emotionel udfordring).

Vurdering:
Udfordres alle deltagerne med udbytte på det fysiske, motoriske, sociale, emotionelle og kognitive område?