Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 06 Børn&Unge som e-paper
GUIDE: Sådan holder du gejsten oppe
Motivationen er drivkraften, der hjælper dig med at holde gejsten oppe i det pædagogiske arbejde. Her får du nogle redskaber, som kan hjælpe dig med at komme forårstrætheden til livs.
Af: Josephine Maria Wiesener
Vækkeuret ringer. Vi står op. Vi går på arbejde. Historien gentager sig dagen efter, ugen ud. Derfor er det vigtigt at være motiveret omkring sit arbejde, så det bliver en fornøjelse fremfor at være en sur pligt. Det gælder især for pædagoger, som ofte rammes af stress, udbrændthed og sygdom og derfor topper sygestatistikkerne.
Og når forårstrætheden melder sin ankomst, er der en risiko for at glemme, hvorfor det er så skønt at arbejde med børn og unge.
»Motivation er drevet af ønsket om at opnå glæde og undgå smerte. Så motivation er en indre GPS, der hele tiden navigerer efter, hvor man kan få den største glæde,« siger Gitte Koldtoft, der er coach og foredragsholder. Hun beskæftiger sig blandt andet med arbejdsglæde og positiv energi.
Det handler derfor om at få styr på den indre GPS, så den peger i retning af arbejdsglæde og væk fra det, der påvirker negativt. Det er der ifølge erhvervspsykolog Henrik Leslye en række fordele ved.
»Som lønmodtager giver motivationen mig en langt større nydelse ved det, jeg gør. Jeg bliver fagligt dygtigere, jeg udvikler mig hurtigere, og generelt vil motivationen pleje mig personligt og de udviklingsmuligheder, jeg har i fremtiden. De mennesker, jeg har med at gøre, mærker også engagementet og motivationen hos mig og får derigennem en bedre ydelse,« forklarer Henrik Leslye.
Der er række ting, der sætter motivationen på prøve. Ny forskning viser, at det gennemsnitlige antal børn pr. pædagog i landets vuggestuer og børnehaver er steget markant siden 2007, hvilket har en belastende effekt på pædagogernes arbejdsvilkår både i forhold til fagligheden og til den tid, pædagogerne kan bruge på det enkelte barn.
»Vi bruger ekstremt meget energi på de år af vores liv, hvor vi arbejder. Både for os selv og vores arbejdsplads er det vigtigt, at det bliver nogle gode år, så vi får et godt liv og leverer en høj kvalitet til de mennesker, vi nu arbejder med,« siger erhvervspsykolog Henrik Leslye.

Hvad er motivation?
Motivation er drivkraften, som får dig til at præstere. Man skelner ­mellem indre og ydre motivation. Indre motivation kommer fra dig selv og kan eksempelvis være den glæde og interesse, du føler for dit arbejde med børn og unge. Ydre motivation kommer udefra for eksempel fra dit arbejdsmiljø.

Derfor er motivation vigtig
Hver dag skal du yde en indsats på dit arbejde, og risikoen for at køre surt i det kan ramme os alle. Her er motivationen benzinen, som skal holde dig fysisk og mentalt kørende og hjælpe dig til at se værdien i dit arbejde – både for din egen, dine kollegers og børnenes skyld.

Her skal du sætte ind
Erhvervspsykolog Henrik Leslye bruger PERMA-modellen i sit arbejde med motivation på arbejdspladsen. Den omhandler fem faktorer, som udgør et godt arbejdsliv. Ligger man højt på de fem faktorer, så ligger motivationen også højt. Hvis det halter inden for en eller flere, kan det være kilden til, at man føler sig demotiveret.
Positive følelser
Man kommer langt med positive følelser, men der skal arbejdes for dem. For at opnå en mere varig følelse af glæde skal der nemlig tre positive følelser til at neutralisere hver negativ følelse. En måde at sikre en høj grad af positive følelser er for eksempel gennem anerkendelse af ens arbejde.
Engagement
Du opnår større arbejdsglæde ved at bruge dine styrker, og når du engagerer dig i dit arbejde på baggrund af dine personlige og faglige interesser.
Relationer
Plej relationerne med dine kolleger, så I har et godt samarbejde. Problemer på arbejdspladsen løses nemlig bedst i samarbejde med dine kolleger og ledelsen.
Mening
Find det meningsfulde i det, du laver. Hold for øje, hvorfor du gør det, du gør. Selv hvis dine arbejdsrammer ikke er optimale, er du med til at give børn og unge et godt liv.
Accomplishment (bedrifter)
Husk på de successer, du udretter i dit arbejde. Selv under pressede vilkår kan du gøre en forskel.

Hold styr på trafiklyset
Når vi er på arbejde, er vi på hele dagen. Men vi kan ikke være dybt fokuseret i højeste gear gennem en hel arbejdsdag. Coach og foredragsholder Gitte Koldtoft forklarer, at vi skal veksle mellem at
være i rød, gul og grøn zone, som er vores mentale evne til at være fokuseret.
Rød zone er situationer, der kræver ekstremt meget energi. Det er fx situationer, hvor pædagoger står alene med en stor gruppe børn.
Gul zone kræver noget energi og omfatter typisk de almindelige daglige arbejdsopgaver.
Grøn zone er situationer, hvor du kan koble fra og lade op for eksempel ved at sætte dig ned og spille et brætspil med børnene.

»Det kan godt være, at jeg har tid til at være i rød zone en hel dag og være mentalt fokuseret på en krævende arbejdsopgave. Men det har de færreste energi til i længere tid. Man skal få trafiklyset til at skifte farve ved at veksle mellem opgaver, der kræver henholdsvis meget og lidt mental energi,« råder Gitte Koldtoft. I løbet af en arbejdsdag skal du derfor tilrettelægge dine opgaver, så du har mulighed for skiftevis at bevæge dig rundt i rød, gul og rød zone.

»Du skal have benzin nok til hele dagen, så det nytter ikke noget, at du fyrer det hele af de første tre timer af arbejdsdagen,« uddyber hun.

Energiens tre niveauer
Manglende motivation kan ofte bunde i en mangel på energi. Derfor kan det gavne at sætte ind på flere niveauer for at holde gejsten oppe.
Fysisk energi: Din krop holder på det hele og skal bære dig gennem arbejdsdagen. Motion, sund mad og frisk luft gør kroppen stærk nok til at kunne klare de belastninger, som arbejdsdagen udsætter dig for.
Mental energi: Dit mentale overskud er ikke en uudtømmelig ressource, men noget, der skal disponeres over.
Følelsesmæssig energi: Alt, hvad vi gør, gør vi for at opnå en bestemt følelse. Prøv at vælge tre grundfølelser, som du gerne vil føle i løbet af dagen. På den måde tager du større kontrol over din motivation ved at være proaktiv omkring det, du kunne tænke dig at føle i løbet af din arbejdsdag. Det betyder ikke, at negative følelser er forbudt, men de skal kunne slippes.

Det kan ødelægge din motivation

Brok: Brok fører sjældent noget konstruktivt med sig og kan derfor dræne din motivation.
Hvad kan du gøre?
Prøv at se på din situation med konstruktive briller. På den måde får du et udgangspunkt, du kan arbejde ud fra.

Når vi skændes med virkeligheden: Når vi fokuserer på det, vi ikke kan lave om på, har vi tabt på forhånd. Hvis ikke vi kan lave om på det, er vi oppe at skændes med virkeligheden. Og det er noget, som dræner vores egen energi.
Hvad kan du gøre?
Slip de ting, du ikke kan lave om på. Spørg dig selv, om det, du er utilfreds med, ligger inden for din indflydelsessfære. Hvis du selv kan være en aktiv part i den ændring, du ønsker, er det værd at lægge en strategi for at opnå ændringen. Er det ikke en mulighed, så giv slip.

Når du ikke tager ansvar: Det kan være fristende at give andre skylden for din mangel på motivation og arbejdsglæde. Men du giver din 'power' fra dig, hvis ikke du tager ansvar for dit arbejde.
Hvad kan du gøre?
Motivationen kommer i høj grad fra dig selv, så det er vigtigt, at du selv er en aktiv medspiller, så du kan identificere, hvad det er, som tager motivationen fra dig.

Dårlig eller manglende kommunikation: Misforståelser og støj på kommunikationslinjen kan dræne arbejdsglæden.
Hvad kan du gøre?
Kommuniker med forståelse. En god kommunikationsregel er at forsøge først at forstå, dernæst at blive forstået. Fælles for alle mennesker er, at vi gerne vil ses, høres og forstås. Så hvis lille Louise igen bliver hentet ­efter børnehavens lukketid, skaber det bedre kommunikation, hvis vi først giver udtryk for forståelse. Det vil sige, at vi forstår, at det kan være svært at nå at hente barnet til tiden, når der er et fuldtidsarbejde, som skal passes. Dernæst må vi lade forældrene forstå vores situation. På den måde bliver begge parters behov for at blive hørt og forstået imødekommet.

Kilder til denne guide: Gitte Koldtoft, coach og foredragsholder, Henrik Leslye, erhvervspsykolog og foredragsholder.