Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 23
Leder: Tunghøre politikere
Siden 1990 har vi oplevet normeringsfor-ringelser og besparelser svarende til, at over 70.000 ud af de godt 560.000 institutions-børn i dag er uden personale.
Af: Birgit Elgaard formand
De senere år har det beklageligvis været reglen, at regeringen barberer de kommunale budgetter til langt ned under hårrødderne. I år er ingen undtagelse, selv om vi i BUPL vedholdende har peget på det uholdbare i yderligere besparelser på børneområdet.
Lørdag indgik regeringen og KL en aftale om det kommende års kommunale økonomi. Aftalen indebærer, at kommunerne må bruge 0,32 procent (!) flere penge end sidste år, men det er langt fra nok til at dække befolkningsudviklingen eller bevare serviceniveauet i kommunerne generelt.
Og her gik vi egentlig og troede, at sidste års aftale med en vækst på 0,7 procent i de kommunale udgifter var slem. Dengang kritiserede vi, at børneområdet ville stå for skud. Nu står vi så med en endnu værre aftale, der er på ingen måde forholder sig til den faktiske udvikling på vores område:
Siden 1990 har vi oplevet normeringsforringelser og besparelser svarende til, at over 70.000 ud af de godt 560.000 institutionsbørn i dag er uden personale. Man kan også vende det om og sige, at der mangler mere end 9.000 ansatte. Faktum er, at cirka 2,6 milliarder kroner er sparet væk. Og selv om børnetallet falder, kommer der rent faktisk flere børn i institutionerne.
BUPL har gang på gange via saglig dokumentation gjort politikere og regering opmærksomme på, hvad gode institutioner og veluddannet personale betyder for børnene og dermed for fremtidens bidragsydere til velfærdssamfundet.
Alligevel har regeringen endnu engang vendt det døve øre til og lavet en aftale, der ikke kan undgå at få konsekvenser for pædagoger, børn og forældre.
Selv om den manglende politiske evne eller vilje til at lytte til os kan være ret så frustrerende, kaster vi dog ikke håndklædet i ringen. Vi vil blive ved med at gøre opmærksomme på det uholdbare og kortsigtede i at skære yderligere på vores område - lakonisk nok kan man sige, at problemerne bliver mere synlige, for hver gang det sker. Besparelserne får konsekvenser, som ikke kan undgå at blive bemærket af forældrene og dermed vælgerne.
Vi tvivler på, at den nuværende regering er parat til at skifte kassetænkning ud med den nødvendige investeringspolitik. Indtil nu har al dens snak om bedre vilkår for børnefamilierne vist sig at være varm luft i ringbind. Dog giver det et vist håb, at den undersøgelse, som Vilstrup Research har lavet for os, viser, at forældre stemmer efter børnepolitikken.
Vi skal derfor intensivere vores arbejde med - gennem dokumentation, analyser og debat - at presse på for en anden og mere fremadrettet udvikling af vores område, hvor kvalitet og pædagogisk faglighed går hånd i hånd. Der ligger imidlertid også en vigtig opgave på lokalt plan, hvor indsatsen fra FTR'er, TR'er og medlemmer har stor betydning.
Og kan politikerne - i kommunalbestyrelser såvel som Folketing - ikke umiddelbart høre, hvad vi siger, skal vi ikke blot råbe op, men arbejde endnu hårdere og professionelt for en anden udvikling.