Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 16 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Når en frivillig tager barnet ved hånden
Fire ud af ti daginstitutioner samarbejder med foreninger og frivillige uden for forældrekredsen, og det er væsentlig færre end i skolerne. Til gengæld opruster institutionerne der med frivillige forældre og bedsteforældre, der står til rådighed i forældrebanker og bedsteforældrekorps.
Af: Kurt Balle Jensen
Det kan ses over hele landet: Børnene går i en lang række på fortovet. De gule trafikveste lyser op, og de små går to og to med hinanden i hånden. Pædagoger går strategisk anbragt med et barn ved hver hånd. Midt i det hele går en ældre kvinde, og også hun har et barn ved hver hånd. De er på tur, og den ældre er frivillig. Et par ekstra hænder…
Den frivillige kan også være en far, der har fri fra arbejde og er taget med sit barns børnehave på tur. Men er det en god idé med frivillige i daginstitutioner? Kompenserer de for dårlige normeringer, eller er de det flødeskum, der gør hverdagen lidt sjovere for børn og voksne?
En ny undersøgelse viser, at omkring 40 procent af daginstitutionerne samarbejder med foreninger og frivillige uden for forældrekredsen. Undersøgelsen er foretaget af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. Undersøgelsen viser også, at daginstitutioner sammenlignet med andre er mere tilbageholdende, når det gælder samarbejde med foreninger, spejderkorps mv. eller andre frivillige uden familiemæssig tilknytning til børnene. Tallet for skoler, inklusive SFO’er, ligger således på godt 90 procent.

Forældrene stormer ind
Til gengæld oprustes der på forældrefronten, når det gælder frivillighed. Danmarks Evalueringsinstitut kom for knap et par år siden med en undersøgelse, der viste, at forældrene i 84 procent af de adspurgte institutioner var blevet opfordret til at udføre frivilligt arbejde i deres barns daginstitutionen. Undersøgelsen viste også, at det i vidt omfang var kommunerne, der havde bedt lederne spørge forældrene om en hjælpende hånd. Forespørgslerne handlede mest om praktisk arbejde, men kunne også omfatte anden frivillighed i institutionens hverdag.
De seneste år har i daginstitutioner over hele landet oprettet forældrebanker, bedsteforældrekorps, børnehavevenner og ressourcebanker, hvor forældre og bedsteforældre i et skema fortæller, hvilke ressourcer, de kan bidrage med som frivillige. Flere kommuner har desuden kørt overordnede projekter for at få flere frivillige ind i skoler og dagtilbud.
Professor Thomas P. Boje, Roskilde Universitet har i en del år forsket i frivillighed. Han er bekymret for, hvad kommuners overordnede satsning på frivillighed kan udvikle sig til.

»Stadige reduktioner i normeringer har fået mange pædagoger til at føle, at deres mulighed for at udføre godt pædagogisk arbejde er blevet forringet. Jeg kan godt frygte, at det med kommuners øgede satsning på frivillighed yderligere går i retning af mere pasning uden pædagogisk indsats,« siger forskeren.

Børn&Unges har i forbindelse med research til denne artikel haft en kontakt til 25 daginstitutioner, og den viser, at netop forholdet mellem pasning og pædagogik er noget, pædagogerne er meget opmærksomme på de steder, hvor der er tilknyttet frivillige. De ønsker ikke at sammenblande det frivillige arbejde og det pædagogiske arbejde. De frivillige er ikke en del af personalegruppen, og de tager ikke pædagogisk ansvar, lyder det. Det afvises også meget bestemt, at man kunne finde på at anvende en frivillig som vikar.

Gæster
Daginstitutionen Grangård ligger i Kongernes Jelling tæt på Gorm den Gamles og Harald Blåtands runesten. Her er det hugget i sten, omend ikke med runer, at frivillige aldrig må erstatte pædagogisk arbejdskraft.

»Vi ringer ikke efter en forælder, hvis vi en dag på grund af sygdom er presset på personalefronten. Det kunne vi aldrig finde på,« fastslår pædagog Charlotte Caspersen, Grangård.
Hun sidder som personalets repræsentant i forældrebestyrelsen og fortæller, at det var her, ideen om en forældrebank for to-tre år siden opstod. På Grangård kalder de det for en ressourcebank.

»Det var på forældrenes initiativ. Vi har et tæt og godt forhold til forældrene, og snakken om ressourcebanken opstod på baggrund af vores fælles holdning om, at langt de fleste forældre har ressourcer, som vi kan gøre brug af, hvis vi tør åbne vores pædagogiske praksis og invitere dem ind. Det kræver en pædagogisk praksis af høj kvalitet og mod til at blotte sig ved at gøre sig synlig i praksis for forældrene. Til gengæld oplever vi, at vi får meget inspirerede og samarbejdsvillige forældre ud af det,« siger Charlotte Caspersen og kommer med disse eksempler, der har givet børn og personale gode oplevelser:

Forældre med stor frugthave inviterede til en dag med plukning af æbler, så der kunne laves æblegrød under træet med trangiaen og i institutionen. En far arbejder i lufthavnen og inviterede børnene til en spændende dag, hvor de fulgte kufferterne fra tjek-in, til de blev læsset ind i flyet. En farmor arrangerede bus med chauffør til en skovtur, hvor der kunne hentes pyntegran til jul.

»Forældre og bedsteforældre kommer også i institutionen. Det kan være til oplæsning for børnene, eller når vi har et særligt tema. En bedstefar fortalte for eksempel om hvepse, fordi det var noget, vi arbejdede med. Hvis vi ved, at et af børnenes mødre arbejder på skift og har fri, kan vi måske godt spørge hende, om hun har lyst til at komme med på tur. Det kan være en kæmpe hjælp at have en ekstra voksen med,« siger Charlotte Caspersen.

Når det sker, har forælderen som regel sig eget barn ved den ene hånd og et andet barn ved den anden.

»Det betyder, at forældre får et indblik i, hvordan vi arbejder. De oplever, at vi altså også godt kan sige nej, så det forstås, og måske ser de os arbejde pædagogisk på en måde, som de selv kan bruge derhjemme.«

Charlotte Caspersen mener, at det på den måde kan give noget til alle parter, når forældre får indblik i hverdagen og i, hvad pædagogisk arbejde indebærer. Men det er et pædagogisk arbejde, som forældrene ikke er en del af.

»Nej, når der kommer forældre i institutionen, betragter vi dem som gæster. Og gæster er ikke en del af personalet eller deltager i arbejdet. Men de har nogle ressourcer, som kan give børnene gode oplevelser. Vi havde en mor, der ikke mente, at hun havde noget at byde ind med, selv om hun gerne ville. Så var en der en anden mor, der sagde: ’Jamen, du er da damefrisør. Hvorfor kommer du ikke og fletter hår på pigerne en dag? Det vil de elske,’« siger Charlotte Caspersen.

Vores politik
Ringgårdens Børnehave i Faaborg er et eksempel på en daginstitution, der har vedtaget og nedfældet en politik for brugen af frivillige. Frivillige skal udfylde et spørgeskema og have en samtale med lederen og eventuelt et medlem af bestyrelsen. Herefter underskrives en samarbejdsaftale om typen af opgaver, håndtering af tavshedspligt mv. Det understreges også, at ’frivillige skal respektere ansattes faglige kompetencer, også selvom de eventuelt har egne erfaringer på området.´
Og det har én af de frivillige, uden at det giver problemer, fortæller institutionens leder Vibeke Snedevid.

»Vi har erfaringer med både ældre og unge frivillige. Mandag formiddag kommer Asta et par timer, tirsdag formiddag kommer Titta et par timer og torsdag kommer der unge frivillige. Titta har været leder her i børnehaven i 33 år og nyder nu at komme som frivillig uden at skulle forholde sig til det pædagogiske. Det er noget særligt, når de kommer på besøg. Jeg plejer at sige, at det er lagkagens flødeskum, og vi nyder det. De frivillige giver omsorg, men går ikke ind over vore pædagogiske kompetencer,« siger institutionslederen.

Brugen af frivillige i institutionen udsprang af et projekt, Faaborg-Midtfyn Kommune i 2014 gennemførte med titlen ’Den aktive borger.’ En række dagtilbud deltog, og formålet var at undersøge, hvad der sker, når frivillige inviteres ind i daginstitutionen.

Må blande sig
I Odsherred Kommune, midt i naturen og tæt på stranden, ligger naturbørnehaven Solbakken. Her inviteres forældrekredsen ind som en del af fællesskabet for at understøtte børnenes relationer. Bestyrelsen har lavet en føl-hoppe-ordning, der skal hjælpe nye forældre med at blive en del af fællesskabet. Det nye 'føl' får en forældrekontakt, en 'hoppe,' og introduceres ad den vej til det fællesskab, som både børn, personale og forældre er del af.
Ifølge leder i Solbakken, Charlotte Brockdorff, er der mange eksempler på, hvordan forældre bidrager som frivillige. Det kan være reparation af et løst håndtag, en idé til kaninbur for sommeren på marken, eller at lægges fliser i det eksisterende bur. Her tager forældrene initiativ og møder op. De kan også lægge kræfter i bygning af halmhus, så børn og pædagoger er rustet til vinterens udeliv.

»Forældrene er velkomne i vores dagligdag og til at tage med på ture, men vi bevidstgør dem om, at når de er i institutionen, er de også rollemodeller, for det er alle voksne. Hvis de for eksempel kommer forbi en konflikt, og der ikke er en pædagog til stede, er det vigtigt, at de ikke bare går videre og lader som ingenting. Nej, det er tilladt at blande sig, at hjælpe børnene med at få udredt konflikten eller tage fat i en pædagog. I nogle tilfælde opfatter børnene det jo som OK adfærd, hvis der ikke bliver grebet ind. Det skal frivillige være klar over,« siger Charlotte Brockdorff.

På Solbakken har de erfaring med, at forældre kan gå balancegangen og for eksempel gå ind i en konflikt på en hensigtsmæssig måde, fordi de i forvejen har en god relation til børnene.

»Lige så klart er det, at det er os som pædagoger, der definerer det pædagogiske,« siger lederen.

»Frivillige forældre bidrager med hjælp i det daglige, og dermed kan de også i praksis vise, at de er del af fællesskabet. Vi kan sammen finde ud af, hvordan forældre kan understøtte arbejdet med projekter og inddragelse i forhold til læreplanen. Men det er netop en understøttende rolle, forældrene har. Det er os, der lægger den pædagogiske linje,« siger Charlotte Brockdorff.