Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 16
GUIDE: Sådan tager du bedre fotos
Billeder fra institutionens hverdag spreder glæde og giver god forældrekontakt. Desuden indgår de i både hygge, leg, udvikling og tungere dokumentationsopgaver. Få pressefotografens gode råd om at tage bedre billeder til alle formål.
Af: Jens Holdgaard
Pædagoger fotograferer som aldrig før, for de nemme kompaktkameraer gør det både billigt og let at knipse løs.
Kameraer og billeder bruges som led i pædagogisk udvikling, aktiviteter og leg med børnene. Nogle har hjemmesider fyldt med fotos, andre supplere med blogs og sociale medier.
Udviklingen giver et stigende behov for gode billeder i god kvalitet. Og der er hjælp at hente hos pressefotograf Søren Holm fra fotobureauet Chili i Aarhus, som fotograferer for mange fag- og organisationsblade. Han mener, at kvaliteten generelt sagtens kan løftes og vel at mærke uden at stjæle tid fra de primære opgaver.
»Stort set ethvert billede, som viser Gustav eller Clara, gør selvfølgelig lykke hos de nærmeste, men også forældre vil hellere se gode fotos, som fortæller historier om barnets liv, når forældrene ikke er der: oplevelser, leg og venskaber, spændende aktiviteter og godt børneliv,« siger Søren Holm.
Han mener, at det ikke kræver mere tid at tage gode billeder end dårlige. Men som ved alt håndværk skal man øve sig og have respekt for opgaven, hvis det skal blive godt. Går man blot og knipser løs, kommer der sjældent gode billeder ud af det. Det kræver koncentration og engagement.
»Derfor er det også vigtigt, at den, der tager billederne, brænder for opgaven. Der er ingen grund til at give kameraet til en medarbejder, som synes, at det er en sur pligt. Giv det til den nye pædagog, som elsker at eksperimentere og gerne lægger sig fladt på ryggen eller kravler op i toppen af legetårnet for at tage spændende billeder,« siger Søren Holm.
Billeder giver forståelse. De fotos, pædagogerne tager, kan både bruges til at få den gode forældrekontakt og til mere tung dokumentation. Anne Mygind Brodersen, chefkonsulent på University College Lillebælt mener, at både fotos og levende billeder er værdifulde i dokumentation og pædagogisk udviklingsarbejde.
»Gode billeder sikrer god dokumentation og kommunikation, der kan øge forståelsen for værdien af det pædagogiske arbejde hos både forældre, politikere og forvaltning. Jo bedre, pædagogerne er til at sætte ord og billeder på dagligdagen, jo større forståelse skabes der,« siger hun.

Fotos er svar på øgede forældrekrav
Helle Munch Sørensen, leder i Børnehuset Stjernedrys i Valby mener, at nutidens forældre vil vide mere om, hvad der foregår i løbet af dagen. De stiller flere spørgsmål og kræver mere information. »Vi har netop i personalegruppen talt om, at det er en udvikling, som har taget fart de seneste par år. Et af svarene har været flere billeder. Både børnehave og vuggestue har et stort fladskærms-tv, hvor kameraernes hukommelseskort kan sættes direkte ind og vise dagens aktiviteter,« fortæller hun.
Helle Munch Sørensen mener, at tiden med at tage billederne er godt brugt.
»For ellers måtte vi fortælle det, billederne viser. Og forældrene er glade for den støtte, billederne giver, for når de spørger børnene, hvad de har lavet, er svaret ofte ’ikke noget’. Nu har de billederne som udgangspunkt for en god snak – og det virker,« fortæller hun. Børnehuset Stjernedrys arbejder også på at opfylde lovgivningens krav om dokumentation og evaluering – bl.a. via billeder. Der ligger altid en bog fremme med alt dokumentationsmateriale over det pædagogiske arbejde.
»Næste trin bliver video,« siger Helle Munch Sørensen.

Vælg det rigtige kamera
En god løsning er et kompaktkamera af et anerkendt fabrikat med minimum ca. 10 megapixels. Automatikken kan det meste, men lad en fotointeresseret medarbejder læse manualen og teste kameraet – og kort undervise de øvrige, da der ofte er nogle ekstra funktioner, som det er en fordel at kunne.
Spejlreflekskameraer er tungere at bruge og tungere at bære rundt på.

3 tips - Hold styr på billederne
1. Tøm hukommelseskort
Tøm kameraets hukommelseskort tit, og hav billeder i én bestemt mappe på én computer.
2. Et system
Opbyg et system med en overordnet fotomappe (for eksempel for hvert år) og med undermapper, som er navngivet efter dato og evt. særlig begivenhed, stue eller barn. Læg billederne i datoorden.
3. Et billedprogram
Brug evt. et program til at holde styr på billederne. Picasa er et godt gratis program fra Google (kan downloades). Der kan også købes gode programmer som Photoshop Elements og Photoshop Lightroom. En række kameraproducenter har egne løsninger – nogle af dem gratis.

Lær mere om fotografering
Der er masser af viden om fotografering tilgængelig på internettet. Søg selv.

Fotograf Casper Tybjerg skriver bøger om fotos, men deler også ud af sine gode råd på hjemmesiden ttf.dk. Gå ind under ’Foto’ – og se dig om!
Casper Tybjerg har også skrevet ’Fotobogen – en generel guide’ og ’Mennesker’ – en vejledning i at tage gode billeder af mennesker.

Der findes magasiner om fotos, blandt andet Digital Foto.
Se for eksempel digitalfotoonline.dk

Lav din egen fotobog:
Den integrerede institution Jernurten i Aarhus bruger pixum.dk. Men afsøg selv mulighederne på nettet!

Fotobog i farvelgave
Børnehuset Jernurten i Aarhus giver en ret stor farvelgave til alle børn og deres forældre, nemlig en fotobog i A4 på 32 sider med godt 50 fotos fra barnets tid i børnehaven. »I starten var det en stor opgave. Men nu er det sat i system, og billederne sorteres med det samme – og så er det overkommeligt arbejdsmæssigt og økonomisk. Vi uploader fotos via nettet, vælger layout – og så kommer den færdige bog ind ad døren med posten,« fortæller leder Karin Høgsberg Knudsen.

Et projekt: Fotos fra børnehøjde
På Bornholm blev 10 stød- og vandsikre kameraer fordelt i fem børnehaver. Kameraerne var børnenes til fri anvendelse. Det kom der spændende billeder fra helt nye vinkler ud af – og nogle børn blev virkelig bidt af det.
I starten var det svært for de voksne at slippe kontrollen, og der blev arbejdet meget forskelligt. Nogle steder blev kameraerne udleveret efter ’ansøgning’. Andre steder fik børnene mere løse tøjler, og ud af 10 kameraer under ’børnekontrol’ var 9 fortsat i driftsklar stand efterfølgende – det sidste blev forlagt i en skov.
Nogle af institutionerne arbejdede med kameraerne efter en mere voksenstyret systematik. Børnene blev for eksempel sendt på spor- eller skattejagt, hvor sporene fandtes på kameraet. Eller de fik definerede fotoopgaver – de skulle fotografere hinanden, mens de gjorde det allersjoveste, eller mens de lavede den grimmeste eller mest monsteragtige grimasse. I andre institutioner bad man børnene om at skildre dagligdag, leg, udflugt og natur. Men uanset hvordan man har arbejdet, fik man børnenes egne oplevelser fanget på billederne.

10 gode råd fra fotografen
Følg guidens trin, og få bedre billeder
➊ Gå tæt på motivet
Lad være med at tage hele legepladsen med for at fotografere to børn. Skær ind til det essentielle: Hvad vil du vise og fortælle? Billederne kan selvfølgelig beskæres bagefter, men hvor tit får man det gjort?
➋ Undgå rod og distraherende elementer
Erstat en rodet baggrund med en rolig ved at træde nogle skridt til siden – eller ved at skifte vinkel, så der fotograferes lidt oppefra eller nedefra. I det hele taget: Skift perspektiv – op/ned, højre/venstre. Små ændringer gør forskellen på okay og supergodt!
➌ Fotografer børn i børns øjenhøjde
Men ingen regel uden undtagelser: Prøv også at skabe varia­tion ved nogle gange at fotografere oppefra eller nedefra.
➍ Lad være med at centrere det hele
Forskyd motivet fra midten – oftest giver det bedre billeder, hvis hovedmotivet ikke er lige midt i. Og giv plads i den retning, motivet kikker eller bevæger sig i.
➎ Forgrund, mellemgrund og baggrund
Arbejd med at få dybde, og undgå ’flade’ billeder. Indram nogle gange billedet ved at fotografere gennem et hul, en åbning eller gennem et buskads, men med fokus på hovedmotivet.
➏ Leg med kameraet
Prøv billedserier – tre billeder af en situation i udvikling kan fortælle en fin historie. Og tænk alternativt: 12 par møgbeskidte støvler eller et ’hærget’ fødselsdagsbord uden et eneste barn kan være det, der gør billedserien god.
➐ Tag også ’alvorlige’ billeder
De er udtryksfulde og viser stemning og personlighed – det bedste billede er ikke altid det med de største grin!
➑ Vær kreativ
Udnyt omgivelserne – en truende tordenhimmel, en mur med graffiti, en blomst eller en rusten skibsside skaber stemning i billedet. Det samme gør lys/skygge eller kontrast i farverne.
➒ Tag mange billeder af det samme
Variér vinkel, perspektiv og komposition. Kassér med hård hånd, og stå tilbage med ’guldet’. Lad være med at gemme fejlskud i kameraet eller i computeren.
➊ Øvelse gør mester
Jo mere du fotograferer, jo mere får du ind på rygmarven, så du kan undvære gode råd!