Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 14
Etik; Snak om værdierne
Etikken i det pædagogiske arbejde er kommet i søgelyset efter sagen om Strandvænget. Kan man undgå, at lignende sager dukker op på daginstitutionsområdet? Tal med hinanden om værdier, erkend, at man ikke altid er enig og sig tingene ligeud. Det er bud fra de eksperter, Børn&Unge har talt med.
Af: Vibeke Bye Jensen
I Encyklopædien står, at etik undertiden er det samme som moral. Hvis der skelnes, er moral en betegnelse for sæd og skik, mens etik er overvejelser over moralens grundlag. Etiske problemer kan opstå i ethvert møde mellem mennesker. Etik er først og fremmest et almenmenneskeligt emne, selvom også afgrænsede områder af tilværelsen kan have gavn af særlige etiske overvejelser.
Jørgen Husted, lektor i filosofi ved Århus Universitet, siger, at etik handler om, hvad et godt menneske og et godt liv er. En pædagog er en børneleder, der fører barnet ad en bestemt vej i retning af at blive et godt menneske, som kan leve et godt liv.
"Så pædagogik er vel nok den mest etisk gennemsyrede profession, vi overhovedet kender. Hele meningen med pædagogik er jo at indføre mennesker i livets værdier og lære at forstå dem og handle efter dem. Det samme gælder ikke for andre professioner, for er man læge eller sygeplejerske, er ideen, at man skal behandle andre mennesker ordentligt. Men det, man foretager sig, er ikke noget, der bygger på livsværdier. Pædagogik er uløseligt knyttet til etik. Etik er ikke bare grænser for pædagogik, eller hvordan man opfører sig over for andre, sådan som det er i mange andre fag. Etik er selve målet med pædagogik," siger han.
"Det har i en længere tid været forsøgt at erstatte etik med psykologi og sige, at det gælder om at vide noget om, hvordan mennesker udvikler sig, hvilke behov har de, og hvordan kan man på en hensigtsmæssig måde imødekomme det. Etikken er blevet noget meget underordnet og noget om at behandle folk ordentligt. Det med værdier forsvinder, når man tager psykologien ind, for det har den ingen mening om. Man kan sige, at pædagogikken nu om dage skal kæmpe sig tilbage til sit gamle land. Før i tiden var det religionen - og det er det stadig i mange lande - der bestemmer, om man er et godt menneske. Nu hører man ikke Gud, men får forskellige videnskabelige teorier til at forklare en, hvad der er godt eller skidt. Det er den pris pædagogikken har betalt for at have solgt sin sjæl til psykologien," siger Jørgen Husted.

Etik er værdier. John Andersen, psykolog og forfatter til BUPL-udgivelsen "Den enkelte og det fælles - om etik, omsorg og forebyggelse", mener ikke, at etik handler om værdier, som er knyttet specielt til det pædagogiske. Etikken er en måde at forholde sig til tingene på, som man kan bruge inden for pædagogikken og andre områder. Etik handler om, hvordan man forholder sig til andre mennesker, hvordan reflekterer man over, hvad der er rigtigt eller forkert i forskellige situationer.
"Etik handler om værdier, men de værdier ændrer sig hele tiden. Går vi tilbage til den gammeldags autoritære pædagogik, var der en helt anden etisk diskussion. I dag taler man om anerkendende væremåde og inklusion af de anderledes, og det smitter af på de etiske diskussioner og valg. Den etiske diskussion vil selvfølgelig ændre karakter efter, hvordan vores pædagogiske idealer forandrer sig. Det er absolut ikke noget statisk," siger han.
Kirsten Nøhr, socialpædagog og magister i pædagogik, der netop har været med til at udgive bogen "Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde" mener, at selv om etik egentlig er en filosofisk disciplin, så bliver det for abstrakt, hvis man i praktiske pædagogiske sammenhænge kun ser det fra den vinkel.
"Det kommer til at betyde, at pædagoger ikke ved, hvad de skal gøre i en svær situation. Alligevel kan man ikke sige, at der er en definition, som specielt handler om det pædagogiske arbejde. For pædagogik i sin grundform handler om at være sammen med andre mennesker. Og som menneske og pædagog vil man nødvendigvis have mange tanker og meninger om, hvordan man er det på en etisk forsvarlig måde. Kunsten er så at finde balancen der, hvor man kan give plads til noget, som ikke svarer overens med det, man selv mener, uden at øve vold på hinanden. Det er det, der er arbejdet med etikken," siger hun.
Allan Baumann, faglig sekretær og medlem af BUPL's forretningsudvalg mener, at udgangspunktet er, at man som pædagog har ansvaret for et andet menneske, som er underlagt ens magt. Og det er forvaltningen af den magt, som udgør etikken.
"Og der er man hele tiden i et dilemma. Pædagogen har til opgave at give omsorg, men omsorgen skal tage udgangspunkt i barnets behov, og der er jo hele tiden fortolkningsmuligheder. Man kan sige, at for meget pædagogik er overgreb, men for lidt pædagogik er omsorgssvigt. Og så handler det jo om, at man kan håndtere børn og deres behov, så de både får den tryghed, der er nødvendig, for at de kan kaste sig over nye ting, men de skal også udfordres til at lære nyt. Så det er hele det problemkompleks, som udgør etikken, men også dilemmaet," siger han.

En masse dilemmaer. Netop når man står i etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde, er det vel, at etikken holder op med at være teoretisk, men bliver meget nærværende for de involverede.
Jørgen Husted mener, at dilemmaet er, at man skal give andre menneskers børn ens egne værdier. Pædagoger skal hver dag bruge sig selv og deres eget livsgrundlag for at kunne udøve deres profession. "Og samtidig møder de jo mennesker, som ikke er enige i det livsgrundlag og de værdier, så det vil sige, at man skal stå for sine værdier og give værdierne videre i en verden, hvor der ikke er enighed om, hvilke værdier der er de rigtige. Så selve det med at sætte ord på mål og værdier og forklare det til andre er en kæmpe opgave. Når man så møder andre, der er uenige i de værdier, man har, er det en udfordring at tackle det," siger han.
John Andersen mener, at et etisk dilemma kan være, i hvor høj grad det lykkes pædagoger at inddrage børnene og deres perspektiv i det, der sker. Og om det også sker, når man er presset. Et andet dilemma er, at pædagogerne meget gerne vil have en bedre kontakt til forældrene, men de har ikke tiden til det.
"Så der er nogle situationer, hvor pædagogerne bliver hevet i fra flere sider og ligegyldigt, hvad de gør, så kunne det under ideelle forhold være gjort bedre, og det er selvfølgelig en svær situation at være i. Dilemmaet er, at pædagoger ofte ved, hvad de vil, og de kan også finde ud af at gøre det, men de har ikke vilkårene til at gøre det, og hvilke kompromisser skal de så indgå," siger han.
Kirsten Nøhr mener, at det handler om anerkendelse. Det er pædagogens udfordring hver dag.
"For det handler om at kunne se den anden, der hvor den anden er, og ikke der hvor man tænker, at den anden burde være. Og så må man arbejde ud fra det. Det kan godt være meget vanskeligt, især hvis den anden er meget anderledes end det, man selv kender til og selv synes er i orden. Her tænker jeg selvfølgelig på, at der også er mange indvandrer- og flygtningebørn i de danske institutioner og også danske børn med mange forskellige baggrunde. Hvordan møder man dem og anerkender, at deres værdigrundlag er lige så godt som ens eget værdigrundlag. Ikke nødvendigvis sandt for én selv, men i alle tilfælde ligeværdigt," siger hun.

Snak om etik. Man kan forholde sig til et etisk dilemma ved at vælge mellem A og B. Men når man som pædagog står i et dilemma, er man ofte konfronteret med, at det, man egentlig gerne ville, ikke kan lade sig gøre. Og man må måske gøre det på en måde, så det går ud over nogle frem for nogle andre, mener John Andersen.
"Først skal man erkende, at dilemmaet er der og dernæst prøve at forholde sig så åbent til det som overhovedet muligt. Og som det tredje skal man i institutionen huske at tale sammen om disse dilemmaer, så det ikke bare er den enkeltes ansvar, hvordan man tackler det. Jeg ved godt, at til syvende og sidst står man alene med det i situationen. Men det kan være rigtig godt at lave nogle rammer, som man synes, at det er rimeligt at handle indenfor. Det kendetegner al etik, at man må vælge i situationen, men man må godt hjælpe hinanden med at vælge, også så det ikke slår ind på personen, og det kommer til at handle om, hvorvidt ens kollega er en dårlig pædagog eller ej," siger han.
Kirsten Nøhr mener, at man altid er nødt til at handle som pædagog. Men at det er vigtigt, at man på arbejdspladsen taler åbent om det, man oplever, og det, der sker.
"At man bringer etiske dilemmaer op på personalemøder, måske i form af cases, som man kan snakke ud fra: Hvilke værdier skulle man forsvare i det her dilemma, og gjorde man så det. Man snakker om, hvorvidt der er handlet etisk korrekt. Anden halvdel af vores bog handler om, hvilke metoder man kan tage i brug for at få taget de diskussioner. De metoder, vi beskriver, er afprøvet med studerende, og det har været meget spændende at høre deres diskussioner om værdier. Man kan sagtens forstå noget forskelligt ved værdierne. Og de er jo også luftige, så længe man ikke knytter dem til noget konkret. Vi kan alle sammen blive enige om, at vi ikke vil undertrykke nogen, men det springende punkt er jo, hvordan vi så handler i forhold til det. Det er her etikken kommer ind," siger hun.

Efter "Strandvænget". Strandvænget er også en pædagogisk institution og man kan derfor spørge om noget lignende kunne ske i en daginstitution. Allan Baumann ville gerne sige nej, men han ved også, at det ikke er sandt.
"Det forekommer dagligt. Det er nemt at sige, at sådan noget aldrig må forekomme. Men når to børn er oppe og slås og er ved at hive hovederne af hinanden, så er man jo nødt til at gribe ind og skille dem ad. Derefter skal man sætte en proces i gang, hvor man kan udrede de mere følelsesmæssige sider af konflikten. Som ansvarlige pædagoger er vi nødt til at gribe ind, for vi har ikke bare ansvaret for den enkelte, men for hele gruppen, så det er uundgåeligt, at vi må regulere adfærd i forhold til det. Men det vigtige er, at man holder sig for øje, at det ikke bare er en instrumentel indgriben hver gang, men at man faktisk reflekterer over, om der var noget, man kunne have gjort anderledes, eller om det nu også var nødvendigt at gribe ind," siger han.
Det er John Andersens oplevelse, at der en høj etik på det pædagogiske område. Men det kan gå galt, hvis en pædagog har et lidt nedsættende sprog over for børnene, skælder meget ud, og kollegerne ikke tager ansvaret på sig og snakker med den kollega.
"Man har et fælles ansvar, når man ser andre overskride grænser. Jeg oplever, at kulturen kan være meget forskellig fra institution til institution. Nogle steder har man en kultur, hvor det opleves som en hjælp, at en kollega gør opmærksom på, hvis man har gjort noget forkert eller handlet uden så meget omtanke. I andre kulturer opfatter man det som en personlig kritik. Det kan sikkert ikke helt undgås, men man må sørge for at aftale, at det ikke kun er den, der udtaler sig, der har ansvar for at den situation forløber godt. Det er også modtagerens ansvar, at man kan tackle kollegaens udmeldinger på en så åben og god måde som muligt. Ellers kan man havne i en situation, som vi så på Strandvænget, hvor man ikke korrigerer hinandens opførsel," siger han.
Kirsten Nøhr mener, at det ikke er muligt at skelne imellem, om man er ansat i en socialpædagogisk eller almenpædagogisk institution, når det kommer til etikken.
"Den mangfoldighed, der nu om dage er i daginstitutionerne, betyder, at man slet ikke kan undgå at blive konfronteret med etiske dilemmaer. Alligevel er der jo nogle væsentlige forskelle i vilkårene for arbejdet inden for de forskellige områder. På det socialpædagogiske område arbejder man for eksempel ofte alene. I daginstitutioner arbejder man mere i team og det, man gør, er mere synligt. Så hvis man ellers kan holde ud at sige noget til hinanden, så er det måske nemmere at arbejde med de etiske dilemmaer inden for daginstitutionsområdet. Men man beskytter nogle gange hinanden og mangler en kultur for at sige tingene åbent til hinanden. Pædagogisk arbejde er en personlig affære, men hvis man føler sig angrebet, sker der ikke så meget," siger hun.

Et etisk grundlag. BUPL er i arbejdet med professionsgrundlaget også i gang med at diskutere den etiske side af faget. Og om man skal have et sæt nedskrevne etiske retningslinjer. På BUPL's hjemmeside var der for nylig en afstemning om, hvorvidt forbundet bør udarbejde et etisk grundlag for, hvad der er god/dårlig pædagogisk praksis. 175 ud af de 243, der stemte, mente, at det skal man. 35 sagde nej, 33 kunne ikke bestemme sig. Jørgen Husted mener, at det er en god ide, at man laver et etisk grundlag som fagorganisation.
"Jeg har været med til at lave nogle etiske grundlag for Danmarks Lærerforening og for Socialpædagogernes Landsforbund. BUPL er en af de eneste organisationer, der ikke har det. Man skal hele tiden holde en diskussion i gang om professionen og fagligheden, og det kan en debat om et etisk grundlag være med til," siger han.
John Andersen mener, at man skal lave et etisk grundlag som et diskussionsoplæg. For har man så snævre retningslinjer, at det næsten bliver regler, bliver det nemt til moral.
"I dag er der i meget høj grad en fælles kultur og et fælles værdisæt på daginstitutionsområdet. Jeg er lige ved at tro, at de etiske diskussioner lever godt mange steder, selv om folk kalder det noget andet. Det var min erfaring i det projekt om etik, der blev til bogen "Den enkelte og det fælles", at der var den ene etiske diskussion efter den anden. Man kan sige, at de diskussioner om, hvordan vi er sammen som mennesker, skal man jo have hele tiden, og det er mit indtryk, at pædagoger synes, de er både spændende og vigtige," siger han.
Allan Baumann mener, at den pædagogiske profession selv skal forholde sig til, hvordan man handler etisk. Ellers kan man risikere, at der kommer krav udefra om, hvordan man skal agere. Og uden at foregribe begivenhedernes gang, mener han, at BUPL ender med at udarbejde en række punkter, som vil være fundamentet for daglige diskussioner på institutionerne om, hvordan man gør tingene, hvordan man hver dag agerer i mødet med børnene.
"Eksemplet med Strandvænget viser, at sådan noget bør en profession selv arbejde på at eliminere, inden det når så langt. Det skal komme indefra professionen selv. Der er vores etiske fordring, at vi tager den diskussion op, så det ikke bliver noget, samfundet regulerer, men noget vi selv regulerer. Så forhåbentlig ender vi med til næste kongres at have et mere gennemdiskuteret oplæg, hvor vi forholder os til, hvad der er godt og skidt," siger han.

Relevant litteratur
"Den enkelte og det fælles - etik, omsorg og forebyggelse" af John Andersen. Udgivet af BUPL, 180 kroner + porto, 200 sider. Bestilles på 3546 5106 eller www.bupl.dk

"Etiske dilemmaer
i pædagogisk arbejde" af Ruth Mach-Zagal og Kirsten Nøhr (red). Hans Reitzels Forlag, 275 kroner,
226 sider.