Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
TEMA: PROFESSIONEL KÆRLIGHED. Præsten. Der skal kysses
Kathrine Lilleør mener, at pædagoger skal elske børn, og kalder det vanvittigt, hvis de ikke må eller tør røre børnene.
Af: Vibeke Bye Jensen
Kathrine Lilleør, sognepræst, ph.d. og mor, reagerer kraftigt på de regler, der forhindrer pædagogers fysiske kontakt med børnene. Engang fik hun at vide af en leder, at ’her kysser vi ikke’, men det går ikke, for børn i daginstitutioner har brug for en tryg favn og mennesker, der viser, at de kan lide dem.
Kathrine Lilleør forlanger ikke, at pædagogerne skal smaskkysse hendes snottede datter på munden. Men hun mener, at den kærlighed, som den gode pædagog kan give, har reddet både hendes børn og hende selv fra at blive vanskabte af at gå i institution.
»Ja, man skal elske børn som pædagog. Jeg skal da også elske Kristus for at være præst. Og hvis man elsker børn, kan man da heller ikke lade være med at række ud efter dem. Derfor er det også vanvittigt, hvis pædagoger i disse pædofilitider ikke må røre børnene,« siger hun.

Nul regler. Kathrine Lilleør mener, at man ikke kan beskytte pædagoger imod mistanken om at gå over børns fysiske grænser, uanset hvor mange regler og retningslinjer man sætter op. Derfor skal man lade være.
»Forældrene må forstå, at overgiver man sine børn i en fornuftig, professionel varetægt i dertil indrettede institutioner, så har man også givet et ansvar fra sig, og man må derfor have tillid til, at de ansatte gør det ordentligt, også selvom man ikke har regler for samværet,« siger hun.
Ifølge Kathrine Lilleør kommer der ikke det bedste frem i mennesker, der tager sig af andre mennesker, når de skal overholde en masse regler.
»Som pædagog er man nødt til intuitivt at sætte ind der, hvor barnet har behov, og man behøver ikke at grave dybt i, hvorfor nogle børn har behov for en krammer til trøst eller en tryg favn, inden de kan gå ud og lege med de andre. Og hvis man ikke er sat fri til at give den trygge favn, må det være meget trist at være pædagog,« siger hun.

Smukt at give ekstra. Kathrine Lilleør mener, at det er et brud på en meget smuk institutions- og dannelsestradition, hvis pædagogerne ikke må vise børnene, at de holder af dem.
»Jeg har oplevet, at man i institutioner har taget særlige hensyn til, hvilke børn der klikker bedst med hvilke pædagoger, og at det så er den pædagog, der modtager barnet om morgenen. Det at have forståelse for det og frihed til at give det ekstra, når man har det i sig, er så smukt. Derfor er det bare så trist, at det lukkes med en regel om, ’at her kysser vi ikke’ som det mest absurde udsagn,« siger hun.

Om præsten
Kathrine Lilleør er sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København, forfatter og debattør.