Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 25
Læreplaner; Børnene har færre konflikter
Gladsaxes børn skal lære noget hver dag. Vel at mærke noget de også selv er optaget af at lære. Målrettet, procesorienteret pædagogik kombineret med nærhed, kontinuitet og fordybelse giver færre konflikter og mere dialog mellem børnene, oplever børnehaveleder
Af: Else Marie Andersen
Udefra ligner børnehaven en privat, gul villa på en stille vej i Bagsværd nord for København. Græsplænen er trimmet. Husets vægge er velholdt. Havens terrasse står med pyntelige blomsterkrukker som i en hvilken som helst anden have. Kun skiltet udenfor og en større rutschebane med tilhørende sandkasse midt i haven afslører, at her ligger en børnehave.
Indenfor er der næsten mere roligt end en familiebolig med børn. Ingen skrigerier eller løben op og ned af trapperne. Ingen åbenlyse børnekonflikter. Nogle børn sidder nedenunder og tegner. En enkelt spiller computer på 1. sal. En tredje er lige kommet ind af døren. En fjerde står i garderoben og skal have sit tøj af.
»Godt nok er de store børn netop sendt videre til fritidsordningen, men vi har fået færre konflikter mellem børnene,« siger leder Susanne Snedker, Bagsværd Børnehave, der ligger nord for København. En lille børnehave, der er normeret til 20 børn.
Roen i huset skyldes ikke et hurtigt kursus i konflikthåndtering, men er et resultat af målrettede pædagogiske processer, der sætter nærhed, kontinuitet og fordybelse i fokus som overordnede mål for børnehaven. Konkret i det daglige betyder det i Bagsværd børnehave mere projektarbejde, der tager udgangspunkt i børnenes interesser og dét, de er optagede af.

Tidligt ude med læreplaner. Nøjagtig som de øvrige knap 70 daginstitutioner og dagplejere i Gladsaxe Kommune arbejder Bagsværd børnehave i dag efter en årsplan, der i indhold er formuleret af institutionens pædagoger og forældre i fællesskab. Men afstemt efter en overordnet kommunal læreplan, der netop sætter ”nærhed, kontinuitet og tid til fordybelse” i centrum for børns liv i dagtilbud. Eller som pædagogisk konsulent i Gladsaxe, Niels Erslev, siger:
»Vores succeskriterium med målsætningen for daginstitutioner og dagpleje er at give børn et sjovere, udviklende, lærerigt og mere spændende liv.«

Bruger huset anderledes. Tidligere var børnene overalt i huset på Taxvej i Bagsværd Børnehave. 1. salen var ofte brugt til fri leg, og det gav anledning til en del tumult og en masse konflikter, fordi børnene ofte var alene deroppe. Bortset fra fire til seks uger om året, når børnehaven arbejdede med emner.
I dag arbejder børn og voksne mere kontinuerligt med emner over lang tid. Og i små grupper. Det har skabt mere ro i huset.
Arbejdsværelset på 1. salen er reserveret fra kl. 9-13 ugens første fire dage. Børnene er inddelt i fire basisgrupper med fire til seks børn plus en pædagog, der sammen fordyber sig i et emne én dag om ugen i op til et halvt år.
»Børnene har i gruppen fået nogle redskaber til at gå i dialog med hinanden. De bruger samtalen, lytter til hinanden, og den nærhed, der er i gruppen, har betydet, at børnene hver især får betydning i gruppen med deres svage og stærke sider. Og så oplever vi, at børnene får større tilknytning til en voksen,« konstaterer Susanne Snedker.
Tidligere havde Bagsværd børnehave masser af gode aktiviteter. Var ofte ude af huset på tur.
»Men det var voksenstyret, og aktiviteterne var styrende for målet. Det er de ikke i dag, konstaterer Susanne Snedker.
Når de nye børn er kørt ind i løbet af juni måned, bliver juli afsat til at undersøge og iagttage, hvad den nye børnegruppe er optaget af. Og så bliver de kommende måneders projektorienterede aktiviteter tilrettelagt, så børnene får udfordret deres nysgerrighed og interesser inden for deres nærmeste udviklingszone, for ”børn skal lære noget hver dag”, som Susanne Snedker siger. Ikke skolastisk læring, for det er ”lysten, der skal drive værket”, og det stiller store krav til pædagogernes voksenpædagogiske og didaktiske evner at skabe de rammer og aktiviteter for børnene, så deres lyst til at lege, lære og have det sjovt bliver vakt.
»At arbejde på denne måde handler meget om at sætte sig selv som pædagog i læring, altså stå udenfor og kigge på sin egen praksis, kigge på vore mål og værdier og reflektere over, hvordan vi hver især udfører dem,« siger Susanne Snedker.

Dokumentation. Som led i refleksionen og udviklingen af pædagogikken, bruger pædagogerne i Bagsværd børnehave i dag en del tid på at dokumentere deres arbejde, børnenes og deres egen udvikling. Med logbøger, skemaer for børn og voksnes udvikling plus praksisfortællinger af konkrete episoder, der skrives ned, forsøger pædagogerne at kigge sig selv kritisk efter i sømmene: Gør vi nu også det, der er mest hensigtsmæssigt for barnet i situationen?
Har en pædagog haft en svær situation med et barn eller haft en undren over en situation, der ikke gik som ventet, skriver hun ofte episoden ned og drøfter den med kollegerne på et personalemøde: Hvordan kan hun agere anderledes en anden gang, så situationen ikke gentager sig?
Eksempelvis skrev en pædagog ned, hvad der foregik en dag, hvor en anden pædagog var i gang med at save med et barn. Drengen forsøgte og forsøgte at save. Pædagogen holdt træet, men snakkede konstant og gav gode råd. I bedste mening.
»Praksiseksemplet viste tydeligt, at drengen faktisk forsøgte at koncentrere sig. Men pædagogen snakkede ørerne af ham og forstyrrede ham i at koncentrere sig om at save. Vi er i det hele taget blevet mere bevidste om: Netop at være mere afventende, lade barnet gøre sig sine egne erfaringer og finde sine egne løsninger i stedet for, at vi kommer med løsningerne til dem. Det lærer de ikke noget af,« understreger Susanne Snedker.
»Men det er svært og grænseoverskridende bare at vise sin bekræftende deltagelse med et nik eller et ”ja” frem for at komme med anvisninger,« påpeger Susanne Snedker.

Væggene taler deres sprog. Rundt på alle væggene i hele børnehaven hænger dokumentation for det, børnene har arbejdet med den seneste tid. Chr. IV, plakater fra Rosenborg og børnenes egne, vellignende efterligninger af Picassos malerier. På gangen kan de på en tavle se, hvilke rum der er åbne og hvilke børn, der har valgt sig på hvilke rum.
»Vi har lavet tavlen for at give børnene mulighed for at gøre sig bevidst, hvorfor de går fra eller til et nyt rum og en ny aktivitet,« fortæller Susanne Snedker.
På væggene hænger hele alfabetet i børnehøjde.
»Det er nu ikke noget, vi har lært dem. Men børnene går selv op i det med alfabetet, og alle børnene kan det. Uden at vi har arbejdet med det. Når vi nu havde bogstaverne oppe, kunne vi lige så godt hænge tallene op også,« smiler Susanne Snedker.

Struktur, spontanitet og nærhed. I Bagsværd børnehave er hverdagen blevet mere forudsigelig og struktureret. I hvert fald ved børn og voksne én måned frem, hvilke dage de skal i basisgruppe for at arbejde med deres emne.
»Men ungerne glæder sig meget til de dage i basisgrupperne og spørger om morgenen, om de skal i ”rød gruppe” i dag,« fortæller Susanne Snedker.
Er der også plads til spontanitet undervejs?
»Ok, ja, vi afviger da også fra vores planer, men ikke fra grupperne. De har høj prioritet, blandt andet også, fordi de er med til at skabe nærhed og tilknytning for det enkelte barn,« fortæller Susanne Snedker.
Med opdeling af børn i basisgrupper er det enkelte barns udvikling kommet endnu mere i fokus blandt de voksne. For gruppens pædagog har ansvar for at følge børnene i gruppen socialt og udviklingsmæssigt og skal løbende notere ned i et skema: Hvem leger barnet med? Hvad er barnet optaget af? Hvilke pædagoger har barnet kontakt med? Er der særlige ting, de voksne skal være opmærksomme på? Det enkelte barn drøftes hver tredje måned på et personalemøde med udgangspunkt i skemaerne.
»Pædagogerne skal vide noget om det enkelte barn, og vi får mange nuancer om barnet ved at arbejde i de små grupper. Skemaerne er blot et godt redskab, der sikrer, at vi kommer rundt om det enkelte barn, fortæller Susanne Snedker.
Som leder oplever hun, at der bliver stillet større krav til hende som leder og til de enkelte pædagoger. Men den projektorienterede arbejdsform har samtidig givet personalet et løft og en faglig stolthed.
»Vi har stadig travlt, men har fået mere energi, end vi havde før, siger hun.

Chr. IV var en elendig kammerat
Kan børnehavebørn virkelig koncentrere sig om ét emne i et halvt år? Og så Chr. IV? Svaret er ja, hvis man spørger Susanne Snedker fra Bagsværd Børnehave. I et halvt år arbejdede hun med sin faste gruppe på seks børn med den gamle konge som tema.
Et tilfældigt besøg på Rosenborg Slot viste hende, at børnene var optaget af ham og af en madpakke, der var glemt på Rosenborg Slot for 100 år siden. Derfor blev Chr. IV valgt som emne i hendes gruppe.
Hendes overordnede mål for projektet var ikke kun den gamle konge og hans betydning for Danmark. Mere hans betydning for børnene. Hun var især optaget af at udvikle børnenes sociale kompetencer og dét at styrke venskaber på tværs af børnene i gruppen.
»Vi har ti indholdstemaer i vores overordnede målsætning, og jeg kunne få samtlige temaer ind under emnet, men jeg var især optaget af at få dem til at føle fællesskabet i en gruppe,« fortæller Susanne Snedker, der hele tiden understreger, at hun som pædagog må prioritere og ikke gøre alting på én gang. Og samtidig være lydhør over for det, børnene er optaget af.
Af samme grund måtte de to gange på Rosenborg Slot for at finde den indmurede madpakke – men forgæves. I stedet fik de en masse andre gode fortællinger om Chr. IV med hjem. Forløbet førte dem også med havnerundfarten rundt til Chr. IV’s bygninger i København, i Dyrehaven for at se det gamle egetræ fra Chr. IV’s tid og til et besøg på hans grav i Roskilde domkirke. Men én af de særlige stunder i forløbet var snakken om kammeratskab.
»For Chr. IV var ikke nogen særlig god ven.
Han følte sig mere end andre børn. Og hvem
gider lege med sådan én? Den fortælling udløste en masse snak om venskaber blandt børnene indbyrdes,« fortæller Susanne Snedker.
Rent faktisk oplever Susanne Snedker, at pro-jektarbejdet er med til at skabe venskaber på kryds og tværs. Også blandt børn, der ikke umiddelbart tænder på hinanden.
Fortællingerne og tegningerne er sat ind i det enkelte barns bog, så barnet senere i livet kan se sin egen fortælling i det, der foregik i børnehaven.
Gladsaxe Kommunes målsætning kan blandt andet downloades på http://www.sm.dk/laereplaner/default.asp?id=1 (linket fungerer ikke længere).