Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 16
Professor: konkurrence kan give ligeløn
Pædagoger halter langt bagefter med lønnen sammenlignet med andre mellemlange uddannelser, fastslår lønkommissonen. Privatisering og øget konkurrence kan være løsningen, mener professor og ligestillingsekspert Nina Smith.
Af: Gitte Rebsdorf
Da lønkommissionen offentliggjorde sin rapport fredag, blev det fastslået, at pædagoger er markant dårligere lønnet end andre med en mellemlang videregående uddannelse. Pædagoger tjener for eksempel 27-28 procent mindre end bygningskonstruktører i det offentlige.
Men mens BUPL og andre fagforbund kræver milliarder til at rette op på skævhederne, så peger den anerkendte ligestillingsekspert og professor på Aarhus Universitet Nina Smith på, at øget konkurrence kan give flere penge i lønningsposen. Hun mener, at den lave løn til pædagoger hænger sammen med, at der ikke er konkurrence mellem arbejdsgiverne.
"Det er et problem for løndannelsen, at der kun er én arbejdsgiver. Det er en meget kættersk tanke, men privatisering med flere arbejdsgivere kunne være med til at sætte skub i lønudviklingen. Det har vi set hos sygeplejerskerne, hvor der er opstået private vikarbureauer. Det gælder for eksempel også advokater eller økonomer i det offentlige, hvor der er et privat marked, som konkurrerer om advokaterne og økonomerne. Sådan forholder det sig ikke for pædagoger, og det er en af forklaringerne på den lave løn," siger hun.
Nina Smiths forklaring er helt i tråd med det, som lønkommissionens formand, Michael Christiansen, sagde under fremlæggelsen af rapporten. Han sagde, at faggrupper, som også findes i den private sektor, generelt tjener mere end rene offentlige grupper.

Kræver flere penge. Lønkommissionen blev nedsat i kølvandet af strejkerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008. Dengang strejkede sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger for at få højere løn. Da strejken var slut, fik de i stedet en lønkommission, som efter to års arbejde nu er færdig med sit arbejde. Og til trods for den brede sammensætning i kommissionen endte den med at give pædagogerne medhold i, at de tjener for lidt, hvis man sammenligner med mænd, der har samme længde uddannelse.
BUPL's formand, Henning Pedersen, er da også tilfreds med rapporten. Han kræver handling og flere penge nu.
"Lønkommissionens rapport er klar tale. Den betyder, at vi ikke længere behøver at argumentere for, at pædagogerne tjener for lidt. Rapporten bør føre til en politisk reaktion. Det er et samfundsmæssigt problem, at der er så store ligelønsproblemer i den offentlige sektor. Derfor bør man fra politisk hold afsætte en økonomisk ramme, så arbejdsmarkedets parter får mulig­hed for at udligne ulighederne," siger han.
Umiddelbart efter, at rapporten fra kommissionen var offentliggjort, fremlagde socialrådgiverne, sygeplejerskerne, socialpædagogerne og pædagogerne en plan, hvor de kræver, at der over de næste 10 år bliver afsat milliarder til at skabe ligeløn. De kræver samtidig, at arbejdsgiverne erkender, at der er et problem, og at ligelønsloven får et serviceeftersyn.
Både SF og Venstre finder lønforskellene
uacceptable.
"Vi har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Der er noget, der tyder på, at mennesker med samme uddannelseslængde får forskellig løn. Det er vi nødt til at se på," siger Venstres ligestillingsordfører, Ellen Trane Nørby.
SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø ­Bagge, er parat til at afsætte penge til om­rådet, men medgiver, at pengene endnu ikke er fundet.
"Det duer ikke, at vi har et samfund, hvor teknisk arbejde bliver aflønnet bedre end arbejde med mennesker. Derfor forslår vi, at der bliver sat penge af i en pulje, så der kan blive rettet op på skævheden," siger hun.
Professor Nina Smith tvivler dog på, at der kommer flere penge, så lønforskellene kan blive udlignet af den vej.
"Vi befinder os i en økonomisk krise, som kommer til at række flere årtier ud i fremtiden. Set i det perspektiv bliver det meget svært at finde ekstra midler til området. Hvis pædagoger skal have mere i løn, forudsætter det, at andre grupper i den offentlige sektor går ned i løn, og det er svært at forestille sig," siger hun.
Alligevel hilser hun rapporten velkommen.
"Man har hele tiden vidst, at pædagoger halter bagefter lønmæssigt i forhold til, hvor lang en uddannelse de har. Men det er nyt og meget kærkomment, at det officielt bliver slået fast, at det forholder sig sådan. Kommissionsrapporten giver et sagligt grundlag for at arbejde videre med problemet," siger Nina Smith.

Hvor er logikken? At det kan være kompliceret at fastsætte værdien af forskelligt arbejde, viser kommissionens rapport tydeligt. Her fremgår det blandt andet, at udendørsarbejde bliver betalt bedre end indendørsarbejde. Samtidig bliver arbejde inden for det tekniske område, hvor der er en overvægt af mænd, lønnet højere end arbejde inden for omsorgsrelaterede fag. Og det kan det være svært at finde en logik i, mener Nina Smith.
"Hvorfor skal det lønnes bedre at arbejde udenfor i fri luft end at arbejde indenfor i overfyldte rum med mange børn og larm?" spørger professoren.
Undersøgelsen fra kommissionen viser ikke overraskende, at langt flere mænd end kvinder er ansat i den private sektor. To ud af tre ansatte i den private sektor er mænd, og deres gennemsnitsløn er højere end de offentligt ansatte kvinders.
At syv ud af ti offentligt ansatte er kvinder, hænger sammen med, at den offentlige sektor har arbejdsforhold, som passer bedre til kvinderne, påpeger Nina Smith.
"Kvinder søger stadig job med gode barselsforhold og fleksible arbejdstider. Men det betaler de også for, for lønnen er ikke så høj. Det er stadig kvinderne, der tager sig af det meste derhjemme, og på den måde kan mændene søge de højtlønnede job i den private sektor. Det er med til at opretholde uligheden," siger Nina Smith.

Kort om Kommissionen
Lønkommissionen blev nedsat af regeringen i efteråret 2008. Baggrunden var uenighed om løn ved overenskomstforhandlingerne i 2008 på det offentlige område. Striden handlede om, hvad bestemte faggrupper tjener, hvad bestemte faggrupper tjener i forhold til hinanden, og hvad mænd tjener i forhold til kvinder. Kommissionen har været bredt sammensat med i alt 36 medlemmer. Kommissionens uafhængige formand har været forhenværende departementschef og teaterchef Michael Christiansen. Herudover har der været repræsentanter fra hovedorganisationerne LO, FTF og AC, de statslige og kommunale forhandlingsfællesskaber: CFU, KTO og Sundhedskartellet samt fra de offentlige arbejdsgivere: Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Hertil kommer fire eksperter: lektor Karen Sjørup (Roskilde Universitet), afdelingsdirektør Kirsten Wismer (Danmarks Statistik), afdelingschef Lisbeth Pedersen, (SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) og professor Niels Westergård-Nielsen (Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet).

Det siger Lønkommissionen
Bruttolønforskellen mellem mænd og kvinder under ét i den offentlige sektor ligger på 15-20 procent. 15-17 procent kan forklares, især med mænds og kvinders forskellige placering på det offentlige arbejdsmarked. Den uforklarede lønforskel, som er lønforskellen
mellem personer med det samme arbejde, ligger på en 1/2 til 3 procent.
Udvalgte grupper, der arbejder inden for det tekniske område, og som har overvægt af mænd, aflønnes højere end omsorgsrelaterede fag, der har overvægt af kvinder.
Offentligt ansatte bygningskonstruktører, der som hovedregel er mænd, tjener 27-28 procent mere end pædagoger, selvom deres uddannelser er lige lange.