Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 16
OK 02 - Indgreb sandsynligt
Regeringen griber ind i en eventuel konflikt på KTO-området, vurderer arbejdsmarkedsforskere. Politikerne siger derimod, de vil respektere arbejdsmarkedets parters ret til lovlig konflikt
Af: Nina Møller
Sure forældre, der ikke kan få deres børn passet. Syge, som ikke kan blive opereret, og ældre, der ikke får hjemmehjælp. Det er en situation, regeringen formentlig ikke kan ignorere i mange uger. Derfor vil det være sandsynligt, at regeringen griber ind, hvis det kommer til en konflikt på KTO-området. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Han mener, at regeringen vil gribe ind i konflikten og ophøje forligsmandens mæglingsforslag til lov.
»Det vil være højst generende for regeringen med en konflikt. Dens målsætning på sundhedsområdet er jo at nedbringe ventelisterne. BUPL's område er også meget følsomt: Hvis børnene ikke bliver passet, kan forældrene ikke komme på arbejde, og det rammer både private og offentlige dele af arbejdsmarkedet. Regeringen skal sikre sig, at den har nogenlunde opbakning i befolkningen til et indgreb. Jeg tror, den vil gribe ind, men først efter tre ugers tid. Da vil forældrene være blevet sure over, ikke at kunne få deres børn passet,« siger Flemming Ibsen.
Det er almindeligt, at en regering griber ind og ophøjer et mæglingsforslag til lov, men det sker meget sjældent, at den går ind og stiller et lovforslag, som går ud over mæglingsforslaget. Det skyldes, at det er indgreb nok, at man går ind og tilsidesætter konfliktretten, og det vil være et yderligere indgreb at ændre mæglingsforslaget. Det skete dog i 1998 på det private arbejdsmarked.

Hurtigt indgreb. Arbejdsmarkedsforsker ved Handelshøjskolen i København Dorthe Pedersen er enig med sin kollega i, at et regeringsindgreb er sandsynligt. Hun mener nemlig ikke, at der ikke vil komme noget yderligere ud af en konflikt:
»Jeg tror, regeringen vil gribe ind i tilfælde af en konflikt, og det vil ske hurtigt, fordi statens forlig er på plads. Der er konsensus hos parterne om, at man har været igennem den fornødne kompromisproces, og nu burde alle organisationerne bakke op omkring det, så Danmarks Lærerforening står alene med sit markante nej.«
Socialdemokratiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jan Petersen, kan også sagtens forestille sig, at regeringen griber ind i en eventuel konflikt:
»Regeringen har jo foreslået et permanent overenskomstindgreb - i form af forslaget om deltidsarbejde. Så man ved aldrig, hvad de kan finde på.«
Det skal dog hertil bemærkes, at Socialdemokratiet har siddet i regering i langt de fleste tidligere indgreb (se tekstboks).

Tilbageholdende.Det Konservative Folkepartis arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Lars Barfoed, siger, at man ikke har diskuteret spørgsmålet i partiet, men han afviser, at regeringen vil være tilbøjelig til at gribe ind:
»Som udgangspunkt vil vi være ret tilbageholdende med at gribe ind i en lovlig konflikt. Arbejdsmarkedets parter skal selv klare det, det er jo det, man har hele systemet til.«
Lars Barfoed bakkes op af regeringens faste støtteparti, Dansk Folkeparti, som heller ikke vil være stemt for et indgreb:
»Umiddelbart vil Dansk Folkeparti afvente, hvordan konflikten udvikler sig. Vi vil ikke være tilbøjelige til at gribe ind. Jeg tror heller ikke, man skal regne med et hurtigt indgreb i løbet af den første uge. Det tror jeg ikke, regeringen vil være interesseret i. Den vil bare blive anklaget for ikke at ville følge spillets regler på arbejdsmarkedet,« siger DF's arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Bent Bøgsted.

Konflikt sandsynlig. Det er et absolut muligt scenarie, at BUPL ryger ud i en konflikt sammen med resten af KTO's 64 organisationer, som blandt andre tæller sygeplejersker, læger og lærere. Sandsynligheden for at nej understøttes af, at de organisationer med et stort medlemstal, som hælder mod et nej, traditionelt også har en høj stemmeprocent, for eksempel BUPL, mens dem, der hælder mod et ja, har en lavere, for eksempel FOA. Og da hver stemme tæller, afgør det samlede antal nej- eller ja-stemmer på tværs af alle organisationer, om konflikten bliver en realitet. I følge konfliktvarslet vil cirka 10 procent af hele områdets medlemmer gå i strejke. Organisationerne har koordineret omfanget af konflikten og indsatsområderne, sådan at man får mest mulig smæk for skillingen: Når en tiendedel af alle medlemmer strejker, og indsatsen koncentreres i de samme kommuner, rammer det hårdere, end hvis de var spredt ud over flere kommuner.
Det samlede urafstemningsresultat bliver offentliggjort den 30. april klokken 9.00. På det tidspunkt vil det altså stå klart, om konflikten er afblæst, eller den er en realitet. Konflikten vil i så fald træde i kraft fra og med den 5. maj.
Finansminister Thor Pedersens pressesekretær udtrykker på følgende måde overfor Børn&Unge, at ministeren ikke udtaler sig om regeringens tilbøjelighed til at gribe ind i en konflikt, som endnu ikke er en realitet:
»Ministeren tager først hatten af, når han ser manden.«
Få svar på praktiske spørgsmål om konflikt i "konflikt abc", som var med i Børn&Unge nr. 10.

Regeringsindgreb i anden halvdel af det 20. århundrede
(i parantes daværende regeringspartier)

1956 (Socialdemokratiet)
1963 (Socialdemokratiet)
1975 (Socialdemokratiet)
1977 (Socialdemokratiet)
1979 (Socialdemokratiet og Venstre)
1995 (sygeplejerskernes konflikt)
(Socialdemokratiet og Radikale)
1998 ("gærstrejken") (Socialdemokratiet og Radikale)
1999 (sygeplejerskernes konflikt) (Socialdemokratiet og Radikale)
Kilder: "I takt med tiden - LO's historie 1960-1997" (LO, 1998)
samt Dansk Sygeplejeråds hjemmeside http://www.dsr.dk.