Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 22
GUIDE: Sådan sladrer du
Antallet af whistleblowerordninger, hvor man anonymt kan videregive oplysninger, har bredt sig i de senere år. Mange medarbejdere benytter sig af dem, men hvordan gør man? Få svarene her.
Af: Jan Kaare
3 kommuner, heriblandt landets største, København, har indført ordninger, så medarbejdere anonymt kan anmelde ulovligheder eller uregelmæssigheder. Og flere andre er på vej.
De såkaldte whistleblowerordninger er dermed en del af arbejdsmarkedet, som offentligt ansatte skal forholde sig til.
I Gladsaxe Kommune, hvis politikere har vedtaget at indføre en whistleblowerordning, tager pædagogerne udfordringen op.
»At sådan en ordning skal være nødvendig, når vi har et MED-system, kan undre, men den er kommet, så vi kan lige så godt holde op med at se spøgelser og være indstillet på, at det er noget, der skal prøves,« siger fællestillidsrepræsentant Pia Petersen.
Hun har et par råd til pædagoger i andre kommuner på vej i samme retning.
»Sørg for, at ordningen bliver taget op til evaluering efter et halvt eller et helt år for at få et overblik over erfaringerne. Måske viser det sig, at der reelt ikke er et behov, eller at nogle henvendelser skyldes, at medarbejdere ikke ved nok om, hvordan samarbejdssystemet fungerer i kommunen.«
Et andet råd lyder: Sørg for, at der findes ordentlige regler både for whistleblowere og for dem, der bliver angivet. Det skal være klare og gennemskuelige regler for begge parter. Ingen må være i tvivl om, hvordan ordningen fungerer, og hvordan man som medarbejder eller leder er beskyttet, uanset om man angiver eller er under anklage.«
Noget tyder på, at nogle pædagoger allerede er begyndt at bruge ordningerne. I alt fald formoder Borgerrådgiveren, som ad­ministrerer Københavns kommunes whistleblowerordning, at nogle af de ­anonyme henvendelser kommer fra medarbejdere på pædagogarbejdspladser. Sagerne drejer sig om arbejdsmiljø og det, der i statistikken hedder ’andre forhold’. Det kan handle om opfyldelse af lovkrav, praktisk opgaveløsning og generelle forhold.
»Vi kan naturligvis ikke sige, hvem der har indsendt anonyme henvendelser, men nogle af dem kommer fra arbejdspladser med mange pædagoger,« fortæller borgerrådgiver, Johan Busse.

Kommuner med whistleblowerordning
Gladsaxe, Frederiksberg og København.

Kommuner, hvor en ordning er foreslået
Hjørring, Faxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Ringsted

Kommuner, hvor ordningen er droppet
Odense og Vallensbæk.

Hvad er det?
En whistleblower er en person, der afdækker og informerer om, hvad hun eller han anser som kritisable forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret.

Bobbies fløjter
Betegnelsen stammer fra de engelske ’bobbies’, altså politibetjente, der tidligere blæste i fløjten, når de observerede lovovertrædelser. Lyden fra fløjten rettede sig både mod lovovertræderen og offentligheden.

Før du fløjter
Det er alvorligt at blive anklaget, uden at man ved, hvem der står bag anklagen, og det er også alvorligt at skjule en anklage bag anonymitet. Derfor bør du undersøge, om sagen kan løses på andre måder, før du bliver whistleblower.
● Snak sagen igennem med en god kollega eller med din tillidsrepræsentant, så du hører andres vurdering.
● Undersøg, om sagen kan bringes frem via samarbejdssystemet – på arbejdspladsen eller i kommunen.
● Overvej, hvad der kan ske ved at bringe sagen frem, uden
at du er anonym.
● Hvis du beslutter dig for at fløjte, bør du sikre dig, at du så vidt muligt kan dokumentere de oplysninger, som du videregiver.
● Du kan altid kontakte din lokale BUPL-afdeling for at få råd og vejledning.

Når du har blæst i fløjten
En kommunalt ansat jurist eller en anden medarbejder vurderer, om oplysningerne er omfattet af ordningen eller ej.
● For at være omfattet skal sagen dreje sig om noget strafbart, omsorgssvigt, fare for sundhed og miljø eller andre alvorlige forhold.
● Både de sager, der er omfattet, og dem, der ikke er omfattet, sendes videre til ledelsen af den relevante forvaltning.
● Hvis sagen omfatter forvaltningens ledelse, kan den blive bragt videre til politikerne.
● Ledelsen bliver bedt om at undersøge sagen og sende en redegørelse til den afdeling, der administrerer whistleblowerordningen.
● Hvis der er tale om en sag, der er omfattet af ordningen, kan den blandt andet føre til påtale, afskedigelse og/eller politianmeldelse.

Bliver du fløjtet om
Når du får at vide, at forvaltningen undersøger en sag, som omfatter dig, og hvor anmelderen er anonym, så:
● Kontakt din tillidsrepræsentant, og sæt vedkommende ind i sagen. Bed eventuelt om at få juridisk bistand fra BUPL.
● Bed om aktindsigt i sagen, så du og din tillidsrepræsentant ved så meget som muligt, hvad det handler om. Det er ikke altid, at kommunens jurister eller forvaltningens ledelse læser en angivelse på samme måde, som man gør der, hvor tingene er foregået.
● Før dagbog over, hvad der sker, fra du får henvendelsen, til sagen slutter. Så kan du bedre holde rede på forløbet, hvis der kommer et efterspil.
● Lad være med at anklage nogen for at være whistleblower. En sådan anklage kan føre til unødvendig ballade, og det kan ødelægge samarbejdsklimaet i institutionen.

Kritik af ordning
Whistleblowerordningen i København falder ikke i god jord alle steder.
»Vi har en faglig sammenslutning af samtlige fagforeninger med offentligt ansatte. Den mødes med politikere og med direktørerne i kommunen og her har vi forsøgt at komme uden om whistleblowerordningen. Holdningen er, at der findes systemer nok i kommunen, der kan opfange problemer,« siger fællestillidsrepræsentant Erik Steppat, BUPL Hovedstaden.
Systemerne omfatter blandt andet tillidsrepræsentanter, personalemøder eller samarbejdsudvalg på arbejdspladserne, hovedsamarbejdsudvalg i forvaltningerne samt et centralt samarbejdsorgan for hele kommunen. Lederne er også med til at opfange problemer og søge løsninger.
»Vi vil hellere have, at man taler med hinanden, end at man stikker hinanden. Whistleblowerordninger kan skabe et dårligt samarbejdsklima på den enkelte arbejdsplads, og de er et brud med den tillidsbaserede dagsorden, som man arbejder ud fra på daginstitutionsområdet,« siger Erik Steppat. 

Ordning i tal
Whistleblowerordningen i Københavns Kommune har fungeret siden oktober 2012 og vil blive taget op til vurdering i 2016.
● I løbet af de første 10 måneder blev der indgivet 36 oplysninger om i alt 73 forskellige emner.
● 49 har handlet om emner, der er omfattet af ordningen. 24 har ikke været omfattet, men er blevet behandlet alligevel.
● 18 sager handler om arbejdsmiljø, heraf 7 om lederadfærd, 14 om økonomi, 12 om pleje og omsorg, 9 om habilitet, 4 om løn- og ansættelsesforhold, 1 om borgerbetjening og 15 om andre forhold.
● 34 af sagerne er afsluttet. Af dem har 7 ført til ændret adfærd, 6 til skærpet tilsyn, 2 til kontraktretslige ændringer, 2 til handleplaner og 1 har fået disciplinære konsekvenser. 9 har ført til ’andet’, mens 7 ingen konsekvenser har haft.

Sådan indgiver du oplysninger
Målet med whistleblowerordninger er, at medarbejdere kan videregive oplysninger, uden at de risikerer en advarsel eller en fyreseddel. Det sker sådan her i Københavns Kommune:
● Ordningen har sin egen hjemmeside, hvor medarbejdere og samarbejdspartnere kan indgive oplysninger.
● På siden skriver man, hvad det drejer sig om, hvornår det har fundet sted, hvilket kendskab man har til sagen og hvilken forvaltning, person eller institution, det drejer sig om.
● Man kan enten være anonym eller oplyse sit navn. Tre ud af fire ønsker at være anonyme.
● Man kan efter indgivelse af oplysninger følge sagen ved at få en adgangskode.

Ingen whistleblowerordning?
Hvis der i din kommune ikke er en ordning, hvor du anonymt kan indgive oplysninger om kritisable forhold, bør du henvende dig til din tillidsrepræsentant og/eller din fagforening for at få et godt råd om, hvordan du kan videregive oplysninger, uden at det får ansættelsesmæssige konsekvenser for dig.