Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 05
BUPL MENER: Reformer uden forbedringer
Reformer betyder reelt, at man forandrer noget til det bedre. Det kan man ikke sige om denne vinters reformer.
Af: Lasse Bjerg Jørgensen hovedkasserer
Man kan ikke sige, at Folketinget ligger på den lade side denne vinter. Reformerne står nærmest i kø. For mens en masse danskere falder ud af dagpengesystemet, skal SU, sygedagpenge og kontanthjælp også have et skud for boven. Åbenbart med det formål at sænke selskabsskatten. En sænkning, der skal finansieres gennem førnævnte reformer og ved at halvere stigningstaksten i den offentlige sektor. En halvering, der reelt betyder nulvækst med afskedigelser til følge. I den forbindelse skal vi heller ikke glemme reformerne på fleksjob og førtidspension fra efteråret sidste år.
Man gnider sig i øjnene og håber, at det går over. Men det gør det ikke. Tværtimod betyder reformerne markante forandringer til det værre for tusindvis af mennesker. Jeg har talt med et par pædagoger som er faldet ud af dagpengesystemet. Deres historier er meget ens. For mens de forgæves og desperat har søgt om nyt arbejde, har de bare set kanten nærme sig. Det giver stress og påvirker hele ens liv. En manglede sågar bare 216 timer for at have genoptjent retten til dagpenge. Men da ingen af de aktiveringstilbud, hun har deltaget i, giver timer, ja så falder også hun ud. Det uddannelsestilbud på seks måneder som er en del af akutpakken, giver heller ikke ret til genoptjening. Så hun er fanget i en ond spiral.
Samtidig kan mange af dem, der mister dagpengeretten, ikke få kontanthjælp. Og med den nye kontanthjælpsreform kan det antal blive endnu større
Også sygedagpengereformen rammer pædagoger. For her har man halveret den generelle varighedsbegrænsning fra 12 måneder til 6 måneder, så der nu kun er mulighed for at få sygedagpenge i et halvt år, medmindre man er berettiget til forlængelse. Det betyder for eksempel, at en pædagog med en dårlig ryg, der har brug for en længerevarende sygeperiode ud over det halve år, risikerer at overgå til den lavere kontanthjælpsats. Og dette på et tidspunkt, hvor man måske kun lige er ved at komme sig.
Så reformerne har alvorlige konsekvenser for almindelige mennesker. Og det betyder store forandringer, særligt for dem, der af den ene eller anden grund ikke er på arbejdsmarkedet.
Man må håbe, politikerne har disse konsekvenser for øje og selv kan se meningen med reformerne. For de bliver gennemført i en tid, hvor det svært at få job, og hvor arbejdsmarkedet er under stort pres.
Men politikerne skal også mærke presset. De skal mærke presset fra de historier, som helt almindelige mennesker kan fortælle om reformernes konsekvenser. Reformer betyder reelt, at man forandrer noget til det bedre. Det kan man ikke sige om denne vinters reformer. På dagpengeområdet handler det stadig om at reformere genoptjeningskravet og reglerne for supplerende dagpenge, så der bliver bedre muligheder for at få komme ind i systemet igen. Og for de andre reformers vedkommende skal de give mennesker bedre muligheder og et anstændigt forsørgelsesgrundlag fremfor forværringer. Som de førnævnte pædagoger, der var faldet ud af dagpengesystemet, også sagde: ’Det er ligesom, at succeshistorierne mangler, og det er på tide at finde noget, der virker for almindelige mennesker.’