Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 07
Ulækre blomster og monstertrucks
Hvordan ser modelandskabet ud i en børnehave? Børn&Unge besøger Børnehuset Kilden for at få svar. Her fortæller fem femårige og to pædagoger om pigefarver, tøjkonkurrence og udklædningskjoler.
Af: Signe Strandby Nielsen
Alfred og Simon synes, blomster er ulækre. De to børnehave­drenge synger 'ulækkert, ulækkert, ulækkert', mens de griner og roterer rundt på deres stole. Det er ulækkert og sjovt at forestille sig, at de skulle tage en blomstret bluse på.
"Vi gider aldrig gå i en trøje med blomster på, vel Simon?" spørger Alfred, og Simons svar falder prompte.
"Neeej, det er ulækkert, ulækkert, ulækkert," synger han, mens han snor sig rundt om sin stol.
De to drenge går på Månestuen i Børnehuset Kilden på Østerbro i København.
Børn&Unge har sat fem børnehavebørn fra Månestuen i stævne for at finde ud af, om de går op i, hvilken farve deres sko er, og hvordan deres sweater ser ud.
Danske forældre er i stigende grad optaget af deres børns tøj, og salget af børnetøj er steget betydeligt i de seneste 20 år. Spørgsmålet er, om forældrenes fokus på ungernes påklædning smitter af og resulterer i små fashion victims, der selv sammensætter moderigtige outfits og elsker bløde pakker.
Simon, Alfred, Yasmin, Kamma og Filippa er alle fem år, og de synes, det er spændende at snakke med 'én fra avisen'.

Grå og glimmer. Simon og Alfred synes ikke, det er særligt interessant at snakke om tøj. De svarer høfligt på spørgsmål om yndlingsfarver og tøjgaver og tænker sig godt om, før de svarer, men det er tydeligt, at emnet ikke fanger dem.
De kommer dog op på mærkerne, da det fuldstændig tåbelige spørgsmål om, hvad de synes om en bluse med blomster, dukker op. Det kunne deres mor aldrig finde på at købe til dem. Blomster er altså ulækre og til piger. Nu er drengene vågnet op, og Simon fortæller om sine nye sko.
"Jeg har fået nogle rigtig, rigtig, rigtig flotte sko, og de er grå. Det er sådan nogle som dem, Freja inde på Stjerneren har. Men de er ikke sådan nogle lyserøde nogle med glimmer på, de er bare grå," fortæller Simon, der har rejst sig og nu står op ad væggen ved siden af en stor haj, der er malet i samme farve som hans nye sko.
Alfred synes, lyserød er en pigefarve, men der er Simon uenig. For der er ikke noget, der hedder pigefarver. De to venner løser konflikten ved at droppe snakken om blomster, pigetøj og farver og i stedet kaste sig ud i en historie om børn, der går med bar numse og diller og får revet øjne og ører af. Derefter render de to historiefortællere ud til de andre månebørn, og Yasmin, Kamma og Filippa sætter sig til rette ved det røde bord.

Balletsko og uhyrer. Yasmin har en blå Snehvidekjole fra udklædningskassen på, og Kamma fortæller, at det er, fordi hun er forelsket i Hjalte og gerne vil være den smukkeste af alle. Yasmin gider ikke høre om noget med forelskelse og forklarer, at udklædningskjolen er flot. Så kommer hun i tanke om sin sommerfuglebluse og render af sted for at finde den.
Imens beskriver Kamma sine stramme yndlingsbukser og sin yndlingsbluse, der har balletsko og glimmer på. Om halsen har hun en halskæde med en blomst i, og den deler hun med sin lillesøster og mor.
Kamma og Filippa er noget mere snakkesaglige end Simon og Alfred. De svarer hurtigt på spørgsmålene og giver også lige journalistens halskæde og fotografens nederdel et kompliment med på vejen.
Men pigerne er ikke kun optaget af at svare på spørgsmål om tøj, de vil også gerne fortælle om deres rytmikhold, og om hvorfor Snehvide hedder, som hun gør.
Yasmin kommer tilbage fra sin jagt efter sin sommerfuglebluse, og de tre piger snakker om drengenes tøj.
"Drengene har nogle seje trøjer på med uhyrer og sådan noget. De har rigtig meget sort på, og det er min yndlingsfarve", fortæller Kamma, og Filippa fortsætter:
"Drengene har monstertrucks på. Nogle gange tager Emilio de der ting på med ild og monstertrucks," siger hun.
Filippa efterligner ikke Emilio, men vil helst have et billede af en pige med en kyssemund på sit tøj - præcis som på den bluse, hun har på i dag.
Pigerne har efterhånden fået nok af at sidde stille og drøner ud på gangen, hvor tre små drenge flyver forbi i superheltekapper.

Tryk på tøjet. Inde på stuen sidder pædagogerne Rasmus Kjærsgaard Larsen og
Natasja Sylvest og laver en planche med billeder fra børnehavens fastelavnsfest. Formiddagssolen vælter ind ad vinduerne og blander sig med Mozart, der glider ud af to store højtalere. Et af fastelavnsbillederne viser Simon og Alfred i sorte Darth Wader-kostumer.
Det lyse bord midt i solen med de to klippe-klistrende pædagoger står som en ø midt i børnehavet, der bølger frem og tilbage på stuen, på gange og i puderummet. De to pædagoger er enige om, at tøj optager børnene, også efter fastelavnskostumerne er gemt af vejen.
Rasmus Kjærsgaard Larsen løfter hovedet fra klipperiet og fortæller, at børnene snakker indbyrdes om deres tøj.
"De vil gerne have noget, der er eftertragtet. Hos drengene går det meget på, hvilket tryk, der er på tøjet. Der er nogle ting, der er populære, og lige nu skal det helst være noget med Lightning McQueen (fra Disney/Pixar-filmen Cars, red.)," siger han.
Natasja Sylvest oplever et vist konkurrence­element i børnenes tøjfremvisning.
"Det handler om at fortælle, hvad man har, og hvor fin man er, for at få anerkendelse fra de andre. De andre skal også synes, at det er flot, eller at man er heldig. Det er måske også hele attituden omkring, at man kan levere, og at man har fået noget nyt, der er i spil. Hvad enten det så er et tylsskørt eller legetøj," siger hun.
Natasja Sylvest har enkelte gange været ude for, at børns indbyrdes relationer blev påvirket af, at de var meget optaget af tøj. Det betød, at personalet blev mere opmærksom på, hvordan de kan imødekomme børnene, når de kommer og viser deres nye tøj frem.

Mudder på flyverdragten. Vi snakker om, at det for mange voksne er en refleks at rose børn for deres tøj, og det får Rasmus Kjærsgaard Larsen til at flyve op i fugleperspektiv og se på børnenes tøjinteresse som en del af en større samfundstendens.
"Jeg får lyst til at sige, at det hænger sammen med samfundets fiksering på ydre ting, og at der er sket en forandring fra at kunne fjolle sammen, til at vi skal præstere nu og her. En nem måde at præstere nu og her på er at tage et eller andet bestemt tøj på," siger han og bruger børnenes Melodi Grand Prix, MGP, som eksempel.
For hvor det tidligere handlede om at dumme sig sammen og tabe ansigt med hinanden, skal deltagerne i dag præstere nu og her.
Efter Rasmus Kjærsgaard Larsens fugleflugt bliver begge pædagoger dog enige om, at børnenes interesse for tøj ikke stikker så dybt, og det er glædeligt, mener Rasmus Kjærsgaard Larsen.
"De børn, der går meget op i, hvad de har på, er også dem, der er allervildest med at lege med mudder på legepladsen. Så det hæmmer dem ikke," konstaterer han.
Månestuens garderobe vidner da også om, at børnehavebørnene ikke sidder så godt fast i modefælden, at de bekymrer sig synderligt om, hvor deres tøj havner, når de stormer ind efter en tur på legepladsen.
En stor glemmekassekurv bugner af vanter, halstørklæder og strømpebukser, og børnene går tydeligvis ikke så højt op i, at deres tøj ligger snorlige på garderobepladsen.