Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 02
I Tyrkiet hedder vi Bartu og Kibele
Mads og Ida har en dansk mor og en tyrkisk far. De bor i Danmark og kender deres tyrkiske familie fra ferier. At vokse op med to forskellige lande og kulturer i familien giver børnene en mere åben tilgang til verden, mener både børn og forældre.
Af: Marie Bille
Når den dansk- tyrkiske familie Dedetas er på ferie i Tyrkiet, spiller Mads på 15 og Ida på 11 år spil med deres jævnaldrende tyrkiske fætre og kusiner fra Istanbul. For det er svært at snakke så meget, når man ikke taler samme sprog. Den tyrkiske del af familien kalder også børnene ved deres tyrkiske navne, så Mads bliver til Bartu og Ida bliver til Kibele. Det er lettere at udtale.
"I Tyrkiet vil familien jo helst bare tale tyrkisk, så det ville selvfølgelig også være rart for Mads og Ida, hvis de kunne lidt mere tyrkisk" fortæller Mads' og Idas mor Stine Dedetas fra lænestolen i familiens stue i lejligheden i Søborg. Mads og hans far Rahman sidder i sofaen. Ida er kørt til badminton.
Stine og Rahman Dedetas mødte hinanden på en ferie i Tyrkiet i 1990.
Ferieflirten udviklede sig, og da Stine havde været frem og tilbage til Tyrkiet ni gange på to år, besluttede Rahman sig for, at nu var det hans tur til at besøge hende. Men han kunne kun få visum til Danmark, hvis parret havde i sinde at gifte sig,
"Efterhånden var vi blevet så tætte og glade for hinanden, at vi også gerne ville giftes," fortæller Stine.
"Men det var ikke planlagt, at vi skulle blive her i Danmark," tilføjer Rahman, der før rejsen til Danmark aldrig havde været uden for Tyrkiet.
"Det er så 18 år siden nu," fortæller Rahman.
For parret endte med at blive i Danmark, og med først et og senere to børn var det ikke lige til at rykke familien op og starte forfra i et nyt land. Selvom Rahman godt kunne tænke sig at tage tilbage til Tyrkiet med hele familien.
"Lige med det samme, hvis vi havde muligheden for det. Det er der ingen tvivl om," siger han, før han rejser sig og tager ud for at hente datteren fra badminton.

Mads føler sig mere dansk end tyrkisk, selvom han biologisk set er halvt af hver.
"Jeg siger, at jeg er halvt tyrker, men jeg føler mig mere som dansker. For jeg bor her, og jeg kender alting bedre her," siger han.
Han har aldrig oplevet, at nogen har reageret negativt, når han har fortalt, at han er halvt tyrker. Det at være vokset op med to forskellige nationaliteter kan derimod være en fordel, mener han.
"At man kender flere steder gør måske, at man har et bredere syn på verden," siger Mads.
Det er hans mor enig i.
"Jeg kan da fornemme på Mads, når vi sidder og ser tv-avis for eksempel, at han har et andet syn på alt det med islam, end mange andre unge måske har. Han kender et muslimsk land som Tyrkiet indefra. Man bliver lidt mere åben over for andre kulturer og ikke så snæversynet," siger hun.
Men Mads ser dog ikke sin fremtid i Tyrkiet.
"Nej, det tror jeg ikke, for næsten alle mine forbindelser er jo i Danmark," siger han.

Negativt syn på indvandrere. Forældrene oplever, at den politiske integrationsdebat somme tider har indflydelse på, hvordan andre mennesker oplever dem.
"I perioder kan pressen være meget fokuseret på, at der er problemer med integrationen. Det store fokus giver et lidt negativt billede af alle indvandrere og specielt dem fra mellemøstområdet," siger Stine, som også selv mærker, at andre lægger stor vægt på forskellene mellem de forskellige nationaliteter.
"Folk kan jo spørge mig: Nå, går du med tørklæde derhjemme? Og spiser du svinekød?" siger hun.
Familien lever ellers meget dansk. Rahman og Stine har aldrig været særligt uenige om opdragelse, for grundlæggende har de mange af de samme værdier. Måske fordi ingen af dem er religiøse, så de forskellige religioner har aldrig været et problem. Derfor har Rahman heller ikke indført de tyrkiske højtider, for han går ikke så meget op i den slags.
Men børnene er ærgerlige over, at de ikke har fået lært at tale tyrkisk, så de kan snakke mere med deres tyrkiske familie.
"Det er blevet taget op hvert forår, inden vi skulle derned. Så træner vi, og så glemmer vi det lidt, når vi er kommet hjem" griner Mads.
Rahman kommer tilbage med Ida, der har en veninde med hjem på besøg. De spiller både badminton og fodbold sammen. Veninden er halvt sydafrikaner, hun har en dansk far og en sydafrikansk mor.
"Det er lidt sjovt, når man opdager, hvor mange blandede forhold, der faktisk er rundt omkring," siger Stine.

Blandede børnefamilier i tal
Der er i alt 39.354 børnefamilier i Danmark, hvor den ene forælder er af dansk oprindelse og den anden er indvandrer eller efterkommer, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Af dem er disse kombinationer de mest hyppige:

TOP 5: Dansk-vestlig
Så mange børnefamilier har en dansk og en anden vestlig forælder.
Danmark - Tyskland: 3692
Danmark - Storbritannien: 3154
Danmark - Norge: 2763
Danmark - Sverige: 2442
Danmark - Polen: 1832
TOP 5: Dansk-ikke-vestlig
Så mange børnefamilier har en dansk og en ikke-vestlig forælder.
Danmark - Thailand: 2389
Danmark - Filippinerne: 1489
Danmark - Iran: 819
Danmark - Tyrkiet: 787
Danmark - Rusland: 717