Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 18 Børn&Unge som e-paper
Pædagogers tillid styrtdykker. Dokumentation fylder alt for meget
Dokumentation fylder stadig mere i pædagogers dagligdag. De bruger mere tid på opgaver, der ikke tjener pædagogiske formål, end de gjorde for et år siden, viser BUPL’s Tillidsbarometer 2015.
Af: Vibeke Bye Jensen
Tre fjerdedel af alle pædagoger og ledere mener, at de bruger for meget tid på praktiske opgaver, administration og dokumentation, som ikke tjener pædagogiske formål. Det er en markant stigning i forhold til 2014, hvor kun halvdelen havde den oplevelse.
Det viser BUPL’s Tillidsbarometer, der for syvende år i træk undersøger medlemmernes oplevelse af tillid, kontrol og bureaukrati.
Noget tyder derfor på, at tillidsreformen fra 2013, som regeringen, kommunerne, regionerne og Akademikernes Centralorganisation, FTF og Offentligt Ansattes Organisation blev enige om, ikke har ændret den pædagogiske hverdag.
76 procent af pædagogerne mener, at der stadig er brug for forenklinger. Næsten alle mener, at arbejdet med dokumentation fylder mere eller det samme som sidste år. Kun 12 procent mener, at kommunen har forenklet eller lettet administrations- og dokumentationskrav.

Her er tidsrøverne. Pædagogerne siger, at dokumentation tager det meste af deres tid. Det er blandt andet dokumentation af læreplaner, direkte målbar dokumentation til forvaltningen, inklusionsopgaver og beskrivelse af ’specialbørnene’, projektbeskrivelser, praksisfortællinger og billeddokumentation.
En pædagog fra undersøgelsen formulerer det sådan her:
»Nu skal vi beskrive helt almindelig dagligdagspædagogik i skemaer for at vise, at vi laver det, vi er uddannet til.«
Pædagog Gert Bo Nielsen arbejder i den integrerede institution Linden på Nørrebro i København. Han og kollegerne hører til blandt de få, der ikke er overbebyrdet med unødig kontrol og krav om dokumentation. Og det gør godt.
»Dokumentation skal ikke tage overhånd, fordi relationsarbejdet, som er vores pædagogiske fundament, ikke er det nemmeste at dokumentere. Så vi finder vores egen måde at gøre det på,« siger han.

Tillid eller ej. Pædagogerne mener, at det tyder på manglende tillid til deres faglighed, at de skal bruge så meget af deres tid på at dokumentere. Og tilliden er faldet drastisk: I dag siger 46 procent af pædagogerne, at politikerne har tillid til dem. I 2014 var tallet oppe på 70 procent.
Gert Bo Nielsen mener ikke, at krav om dokumentation altid udspringer af manglende tillid til fagligheden.
»Jeg tror, at politikere og forvaltningsfolk har tillid til, at vi pædagoger kan vores kram. Men jeg tror bare ikke, at de ved så meget om, hvad vores arbejde går ud på, og derfor tager de nogle gange mærkelige beslutninger. Det ville være godt, hvis de spurgte os mere, hvad der er brug for,« siger han.
7 ud af 10 pædagoger mener da også, at noget af dokumentationen giver mening i forhold til det pædagogiske arbejde. Det gælder især dokumentation til forældrene, iagttagelser af børnene samt beskrivelse af børnenes udvikling og kompetencer. En pædagog formulerer det sådan her i undersøgelsen:
»Det giver altid mening at dokumentere ved for eksempel at vise og forklare via billeder eller dagbøger hvilke aktiviteter, der foregår i institutionen, og hvilke kompetencer det har styrket hos børnene.«

Tid til forberedelse. Formand for BUPL Elisa Bergmann mener, at dokumentationen skal give mening i forhold til den pædagogiske opgave, når pædagogerne er så pressede. Men det er et problem, at der i mange kommuner ikke er afsat tid til forberedelse, og at dokumentationen derfor bliver en ekstraopgave, der tager tid fra børnene.
»Pædagogerne har brug for tid til den del af kerneopgaven, der skal understøtte arbejdet med børnene. Det kan være handleplaner for specialbørn, iagttagelser af børns udvikling, forældresamtaler og samtaler med andre faggrupper, planlægning af pædagogiske aktiviteter, udvikling af pædagogikken og dialog med hinanden. Hvis vi skal skabe kvalitet, kan vi ikke gå uforberedte ind i en børnegruppe. Så der skal være tid til den dokumentation, som giver mening for det konkrete arbejde, og resten må skrottes,« siger hun.
Elisa Bergmann mener, det er ærgerligt, at pædagoger i højere grad oplever, at politikere og forvaltningsfolk ikke har tillid til pædagogernes faglighed. Det hænger sammen med en stram styringsdagsorden, der handler om, at politikerne kan kontrollere, om de får noget for pengene.
»Det er den slags dokumentation, der opfattes som meningsløs.
Politikerne skal uddelegere tilliden til ledere og pædagoger, og i stedet for kontrolskemaer skal de stille ­red­skaber og udviklingsmuligheder til rådighed, så pædagogerne kan blive inspireret og dygtigere,« siger hun.

Undersøgelsen viser
● 46 procent oplever, at politikerne har tillid til deres faglighed. Tilliden er faldet drastisk siden 2014, hvor tallet var 70 procent.
● 76 procent af pædagogerne og lederne vurderer i høj eller nogen grad, at der er behov for, at kommunerne forenkler og letter de administrative og dokumentationsmæssige opgaver.
● 73 procent af pædagoger og ledere mener, at deres institution i høj eller nogen grad bruger tid på opgaver, der i deres øjne ikke tjener noget pædagogisk formål.
● 71 procent oplever i høj eller nogen grad, at den dokumentation, de udarbejder, giver mening i forhold til det pædagogiske arbejde.
● 48 procent forventer, at der kommer mere kontrol i de kommende år. Det er et lille fald i forhold til de 52 procent, der sagde det samme i 2014.

Det viser undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i marts/april 2015. Den er udsendt til 1.531 medlemmer af BUPL’s medlemspanel. 444 har svaret, hvilket giver en svarprocent på 29.