Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 43
Psykisk arbejdsmiljø; ...end at være pædagog
Medhjælpere er mere tilfredse med arbejdet end pædagoger. De har det bedre med ledelsen, de er mindre stressede og har større tillid til kollegerne, viser en undersøgelse. Det hænger blandt andet sammen med, at medhjælpere ikke stiller de samme krav til arbejdet, som pædagoger gør
Af: Mikkel Kamp
Pædagoger og medhjælpere arbejder under samme tag, de arbejder med de samme børn og har de samme ledere. Alligevel er medhjælperne væsentligt bedre tilfredse med arbejdet end deres uddannede kolleger. Pædagogerne får blandt andet mindre støtte fra både ledere og kolleger end medhjælperne, de er mere stressede, flere er udbrændte, de oplever større krav, og de anser deres kolleger for mindre troværdige. Det er nogle af resultaterne i en stor kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, som Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) står bag.
Der er flere forklaringer på forskellen mellem pædagoger og medhjælpere.
"Pædagogmedhjælpere har jo et lidt andet arbejde med lidt mindre ansvar. Derfor har de ikke lige så mange ting at bekymre sig om i arbejdslivet," siger Vilhelm Borg, seniorforsker hos AMI, og en af forskerne bag undersøgelsen.
Han forklarer, at undersøgelsen ikke viser, hvorfor de forskellige faggrupper har så forskellig oplevelse af deres arbejdsliv, kun at de har forskellig opfattelse.
Samtidig viser undersøgelsen ikke objektive sandheder om, hvordan arbejdsmiljøet er. Den viser, hvordan det opleves af de forskellige faggrupper.
"Pædagoger og medhjælpere kan have forskellig målestok for, hvad der er godt arbejdsmiljø. Pædagoger er måske mere kritiske og forventer en højere indflydelse end medhjælperne," siger Vilhelm Borg.
Den opfattelse deler Rudy Larsen, der er arbejdsmiljøkonsulent hos Fag og Arbejde (FOA), der organiserer medhjælperne.
Han mener, at medhjælpernes større tilfredshed kan hænge sammen med, at medhjælperne mange steder ikke når at være i institutionerne så lang tid.
"Hvis den ufaglærte gruppe skiftes hurtigt ud, så vokser ulykker som stress og samarbejdsproblemer sig heller ikke så store," siger han.
Samtidig er en del af medhjælperne unge, og de ved derfor ikke, hvad de kan forvente.
"Nogle tror, at sådan er det bare. Der er for eksempel institutioner, hvor man holder pædagogmøder, som medhjælperne ikke er med til. Og sådan er det bare. De tænker måske ikke, at det kunne være anderledes," siger Rudy Larsen fra Fag og Arbejde (FOA) og fortæller, at han i forbindelse med nedskæringer flere gange har hørt medhjælpere sige, at de forventer, at det er dem, der bliver fyret.
"Men det rammer dem tilsyneladende ikke så hårdt. Det er måske nemmere at miste et arbejde, man ikke er uddannet til," siger Rudy Larsen.

Forskellige forventninger. Selvom medhjælpere og pædagoger abejder det samme sted, oplever pædagoger langt højere krav til tempoet. De skal simpelthen yde meget mere, og det er ikke bare noget, der foregår inde i pædagogernes hoveder. Da de to faggrupper har forskellige funktioner i institutionerne, er det naturligt, at der er forskel, mener næstformand i BUPL Lis Pedersen, der blandt andet har arbejdsmiljø som sit politiske ansvarsområde.
Hun peger på, at der er mange forventninger fra omverdenen, og de forventninger skal først og fremmest honoreres af det uddannede personale.
"Pædagogerne er arbejdsmæssigt under mest pres. Der er forventninger fra politikere, forældre og regeringen. Når der skal indføres læseplaner i børnehaver, er det jo pædagogerne, der skal føre det ud i livet," siger Lis Pedersen og henviser til andre undersøgelser, der viser, at pædagoger er glade for indholdet i deres arbejde, men nogle gange er kede af vilkårene, de arbejder under.

Mindre støtte fra ledelsen. Et af de punkter, hvor medhjælperne er mere tilfredse, er i forholdet til ledelse. Undersøgelsen viser, at medhjælpere i højere grad end pædagoger mener, at deres leder gør et godt stykke arbejde. Samtidig får de tilsyneladende bedre social støtte og feedback fra ledelsen i institutionen.
"Der er en mulighed for, at det i nogle institutioner er sådan, at pædagoger og ledere opfattes som ligemænd. De har jo samme uddannelse. Hos medhjælperne er det mere klart defineret, at det er lederen, der bestemmer," siger Vilhelm Borg fra Arbejdsmiljøinstituttet.
Også Rudy Larsen mener, at medhjælperne har et mere uproblematisk forhold til lederne, fordi der er et klart hierarki.
"Hvis man er medhjælper, kan man under ingen omstændigheder være en trussel for lederen, men det kan pædagogerne, og de kan have en større forventning til, hvad de skal bestemme," siger han.
Rudy Larsen mener, at medhjælpernes gode forhold til ledelsen også kan skyldes, at deres rolle er klart defineret.
Det synspunkt bliver understøttet af undersøgelsen, som viser, at pædagoger i højere grad end medhjælper oplever, at der er forskel på deres egne og andres forventninger til det arbejde, de skal udføre.
Samtidig er det simpelthen lettere for lederne at lede medhjælperne, mener Lis Pedersen fra BUPL.
"Medhjælperne skal ofte have en helt konkret støtte til konkrete ting. For pædagogerne kan det være noget med at problematisere over et barn med særlige problemer, og det kan være sværere for lederen at støtte op om. De problemer, pædagogerne forventer at få støtte til, skal forstås mere bredt. Det kan handle om samarbejde med andre faggrupper eller vanskelige samtaler med forældre," siger Lis Pedersen.




Medhjælperne topper
Undersøgelsen, der er foretaget af Arbejdsmiljøinstituttet, har kigget på 33 parametre for, hvor godt arbejdsmiljøet er for 56 forskellige faggrupper. På en række punkter ligger både pædagoger og medhjælpere godt i forhold til de andre grupper, men pædagogerne er mere stressede end de fleste andre faggrupper.
I boksen er resultaterne for pædagogerne sammenlignet med resultaterne for medhjælperne.

Her ligger medhjælperne bedst

•Kvantitative krav
•Tempo
•Kognitive krav
•Følelsesmæssige krav
•Selvvurderet helbred
•Stress
•Forudsigelighed
•Rolleklarhed
•Rollekonflikt
•Ledelseskvalitet
•Social støtte og feedback
fra overordnede
•Social støtte og feedback
fra kolleger
• Belønning
• Socialt fællesskab i arbejdet
• Tilfredshed med arbejdet
• Arbejde-familie konflikt
• Søvnbesvær
• Depressive symptomer
• Kognitivt stress
• Retfærdighed og respekt
• Tillid og troværdighed mellem
ledelse og medarbejdere
• Tillid og troværdighed mellem
de ansatte indbyrdes
• Rummelighed og det sociale ansvar

Her ligger pædagogerne bedst

• Variation
• Utryghed
• Krav om at skjule følelser

Her ligger de lige godt

• Mening i arbejdet
• Indflydelse
• Udviklingsmuligheder
• Involvering i arbejdspladsen
• Personlig udbrændthed
• Somatisk stress
• Self-efficacy (selvværd og evne til
at løse problemer)

BUPL burde juble

Pædagoger arbejder under gode forhold, og de er godt tilfredse med arbejdet. Alligevel er de mere stressede end de fleste andre faggrupper. Pædagoger stiller for høje krav til sig selv, mener forsker

Pædagogers arbejdsmiljø er på mange måder i top. De har det godt med ledelsen, de får social støtte og er tilfredse med jobbet. Alligevel er pædagoger mere stressede, og flere er udbrændte end i langt de fleste andre faggrupper. Det viser en stor kortlægning af danskernes arbejdsmiljø, som Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har lavet.
"Undersøgelsen viser, at pædagoger har et godt arbejdsmiljø, og sådan ser det stort set ud hver gang, man laver landsdækkende undersøger af arbejdsmiljøet. Det ville være en forståelig reaktion på sådan et resultat, at pædagogerne og BUPL var glade og stolte," siger professor ved AMI Tage Søndergård Kristensen, der er leder af undersøgelsen.
Næstformand i BUPL Lis Pedersen er langt fra enig i den udlægning.
"Hvis man alene måler på, om pædagoger er glade, har indflydelse og om de føler, de har et meningsfuldt arbejde, så er det klart, at man får et positivt resultat. Men samtidig kan vi jo se, at antallet af sager, hvor pædagoger går ned på grund af arbejdet, er stigende," siger hun og kalder Tage Søndegård Kristensens udtalelser for "tynde".
"Undersøgelsen siger jo heller ikke noget om støj eller dårligt indeklima. Han mangler helheden," siger hun.

Urealistiske mål. Pædagogerne er tilfredse med en række ting, men det ændrer ikke på, at mange er stressede, og en del bliver udbrændte. Det resultat fremgår også af undersøgelsen.
"Med hensyn til stress og udbrændthed ligger de dårligere, end de burde gøre, når man kigger på alle de andre parametre. Det kan handle om, at pædagogernes krav til sig selv er meget høje. Det giver frustrationer og kan altså også føre til stress," siger Tage Søndergård Kristensen.
Han mener, at pædagoger har en tendens til at føre nogle idealforestillinger, om hvordan det burde være, med sig ud i institutionerne. Når det så viser sig, at det ikke helt kan lade sig gøre i virkeligheden, bliver de frustrerede.
"Hvis man måler sin dagligdag på, om man når at tale med alle børn hver dag eller støtte nogle svage børn meget hver dag, så får man meget hurtigt dårlig samvittighed. Det er en fælde, som mange faggrupper falder i, fordi kravene er så utydelige," siger Tage Søndergård Kristensen.
Han mener, at pædagoger skal erkende, at hverdagslivet i institutionen aldrig bliver perfekt.
"I virkeligheden ville det være sundere rent psykisk, hvis man spurgte sig selv, om man har gjort det godt nok, inden for de rammer man har. Det ville være det bedste rent mentalhygiejnisk, fordi pædagoger altid kan gøre det bedre. Kravene for deres job er i virkeligheden uendelige," siger Tage Søndergård Kristensen, der mener, at pædagoger måske har en tendens til at støtte hinanden i, at tingene burde være på en bestemt og måske urealistisk måde.
Men det er umuligt for pædagoger kun at forholde sig til, hvordan man udfører sit job inden for rammerne, mener Lis Pedersen.
"Det er jo yderst utilfredsstillende at vide, at der er børn, der har nogle behov, som man ikke kan gøre noget ved, fordi man er nødt til at gøre ti andre ting. Når man arbejder med mennesker, kan man jo ikke bare lukke øjnene for problemerne og tænke, at nu kan jeg ikke gøre mere, for det har jeg ikke ressourcer til. Det kan pædagoger ikke, og derfor kommer de til at arbejde mere," siger hun.