Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 09 Børn&Unge som e-paper
Vi leger sproget på plads
Børn udvikler sproget, hvis pædagoger leger, er åbne for dialog, læser for børnene, er nærværende og har fokus på relationen. Pædagoger i otte daginstitutioner i Københavns Nordvest har ændret syn på sprogstimulering.
Af: Vibeke Bye Jensen
Bogen ’Muldvarpen, som ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved’ har altid været pædagog Mia Kehlets yndlingsbog, og hun har læst den mange gange for børnene. Men en dag tog hun fat på den på en ny måde. Hun tog fat i ordene ’opmærksom’ og ’splat’ og gik på opdagelse sammen med børnene.
»Vi legede en leg, hvor børnene to og to skulle være opmærksomme på hinanden. Bagefter snakkede vi om, hvad opmærksomhed kan betyde både for en selv og den anden. Senere smagte vi på lyden ’splat’ og snakkede om, hvilke andre lyde børnene kunne komme i tanke om. Til sidst snakkede vi om, hvilke andre dyrelorte, børnene havde set. Det skete ret spontant og viste mig, hvor nemt det er at gå meget mere i dybden med børns sprog og sprogforståelse,« fortæller hun.
Mai Kehlet har sammen med kolleger fra Børnehuset Stærebo og syv andre institutioner i Københavns Nordvest-kvarter været på kursus i interaktiv sprogstimulering. Redskabet bygger på kropslighed, sanser, nærvær, samtale og leg. Det er udviklet af skuespiller, leder af børneteatret ’Månegøgl’ og coach Hanne Trolle.
Mia Kehlet mener, at det, hun lærte på kurset om at give børn et nuanceret og korrekt sprog, er den helt rigtige måde at gå til den store udfordring på.
»Vi lærte, at vi i en bog selv skal finde de ord, som vi har en fornemmelse af er svære at forstå. Overvejelserne skal gå på, hvordan man får børnene til at forstå ordenes ­betydning gennem leg og dialog. Mange ord og begreber er svære at forklare med nye ord, men når man tager andre formidlingskneb i brug, er der en større chance for, at børnene får ordene ind under huden,« siger hun.

Hvad tror I? Pædagog Marianne Lind fra Børnehuset Hurlumhej tog en dag en tilfældig og aldrig før læst bog op af bibliotekskassen, da hun ville læse til frugtsamlingen. Hun tænkte først, at det måtte en fejl, da bogens indhold var svært tilgængelig og indeholdt tegninger, der var meget abstrakte. Men det viste sig, at der var rigtig mange ting at tale om i den bog, fordi Marianne Lind brugte en ny strategi, der gik ud på at stille åbne spørgsmål til børnene.
»Det var sjovt at følge, hvad børnene dykkede ned i, og føre dem videre ved at stille spørgsmål som: ’Har I nogensinde set sådan en hemmelig gang? Hvordan mon sådan én kan se ud?’ Det satte gang i mange fortællinger. Normalt kan det være en god idé at have læst bogen på forhånd, men oplevelsen viste mig, at ved at bruge åbne hv-spørgsmål som, ’Hvad tror I så der sker?’ og ’Hvordan tror I, det går med drengen?’, kan man få gode og vedkommende samtaler, hvor der kommer rigtig meget gang i sproget,« fortæller hun.
Selvom Marianne Lind har været pædagog i mange år og har arbejdet med børns sprog på mange forskellige måder, mener hun, at dette redskab giver vigtig viden om, at børn lærer med kroppen og i relationen med de voksne.
»Som pædagoger er vi først og fremmest relationsarbejdere, så vi skal have nærvær med i alt, hvad vi gør. Jeg oplever, at børnene er begyndt at spørge mere til ord. Og det må have noget at gøre med, at vi pirker til deres nysgerrighed ved at gå mere i dybden med, hvad ordene betyder på mange forskellige måder,« siger hun og tilføjer, at det er vigtigt at have redskaber, man umiddelbart kan bruge, når nu pædagoger ikke har forberedelsestid.

Sprog i hverdagen. Pædagogerne mener, at de nu i højere grad tør at lade sig inspirere af det, der sker i børnegruppen, og selv vælge de ord, de vil arbejde med. I en travl hverdag betyder det meget, at sprogarbejdet ikke er begrænset af bestemte metoder eller tidspunkter.
Mia Kehlet har mindst af alt brug for en metode, der kræver, at hun går fra børnene. Det værktøj, hun har fået, er brugbart på en stresset dag med underbemanding, men hvis hun har tid til det, kan hun også forberede sig. Redskabet kan bruges til børn i alle aldre og med forskellige sproglige forudsætninger.
»Man kan starte med forsidebilledet, og spørge børnene om, hvad de tror, bogen handler om. Og det er okay aldrig at komme i gang med bogen, hvis samtalen om forsiden bliver god, fordi børnene forestiller sig noget og får sat ord på. På den måde får man mange stunder ud af en bog, og det kan både være planlagt eller mere spontant,« fortæller Mia Kehlet.
Det bedste er, at hun nu har fokus på at se mulighederne frem for begrænsningerne.
»Vi har været gode til at mukke over, at vi igen ikke kom på tur i skoven. Men nu kan vi se, at vi jo bare kan arrangere en skovtur på stuen i stedet for og få noget godt ud af det,« siger hun.

Det vigtige sprog. Børnenes sprogudvikling er vigtig, især i et boligområde, hvor der er børn med mange forskellige nationaliteter. Og så understøtter sproget også inklusion, kognitiv udvikling og sociale relationer, mener leder af Børnehuset Stærebo Arne Bo Nielsen.
»Sproget betyder meget for den status, man har i gruppen – for hvad kan man tale med om, tale ind i og lege sammen om?« siger han.
»Når børnene lærer nye ord og forstår, hvad de betyder, giver det mulighed for at være med i lege og aktiviteter, som lærer dem nyt om sig selv og omverdenen,« siger Mia Kehlet.
»Så jo mere vi kan bidrage til, at børnene får ordene ind med flere sanser ved at understøtte forskellige måder at udtrykke sig på, jo mere får de med sig,« siger Marianne Lind.

Krøb ind i hjertet. Arne Bo Nielsen er især glad for, at sprogstimuleringen nu ikke behøver at være et ’stort projekt’. For ofte drukner den slags i kopimaskinen, når der skal bruges tid på at mangfoldiggøre en masse materiale.
»Jeg kan bruge det her hver dag i alle sammenhænge med børnene: på stuen, på legepladsen, på gåturen,« siger han.
Det har været en ahaoplevelse for Mia Kehlet, at hun er blevet givet fri til selv at bygge videre og få idéer, så sprogstimuleringen fungerer for hende og den gruppe børn, hun har.
»Hanne Trolle fik os til at bruge vores fantasi, og fordi jeg har prøvet det på min egen krop, kan jeg nemmere udvikle det til mit eget udtryk,« siger hun.
»Det har været en øjenåbner at opleve, hvor vigtigt det er for børns læring, at vi er nærværende i relationen,« siger Marianne Lind.
Arne Bo Nielsen var mest glad for at få genopfrisket, at han som pædagog er rollemodel.
»Vi blev mere klar over vores aktie i, at børns sprog udvikles. De manualbaserede metoder er ofte uden for mig. Men det her handler om mig og min tilgang til barnet, og derfor krøb det helt i ind i hjertekammeret. Og det er afgørende for, om vi lykkes med det, som vi vil med børnene,« siger han.