Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 27
Kommunalreform; Lokal faglig oprustning
Fagbevægelsen ruster sig til livet efter kommunalreformen. Færre, men stærkere lokale fagforeninger og netværks-dannelser er nogle af redskaberne, der skal sætte organisationerne i stand til at matche de kommende storkommuner
Af: Peter Bøgsted
BUPL gør det, SL gør det, FOA og DLF gør det. Ja selv i LO og FTF gør de det. Hele raden rundt i det faglige landskab gør de det. Diskuterer struktur altså. Øvelsen går ud på at geare organisationerne til det faglige og politiske landkort, som toner frem, når amterne forsvinder og de nuværende 271 kommuner bliver til 98 som følge af kommunalreformen, som træder i kraft den 1. januar 2007.
LO har allerede draget konsekvensen, da de delegerede på en nylig afholdt ekstraordinær kongres vedtog, at LO i amterne skal nedlægges og de nuværende 170 lokale LO-sektioner reduceres til mellem 40 og 45. En proces, som bliver lagt i hænderne på de lokale fagforeninger.
LO-sekretær Harald Børsting ser omlægningen som en nødvendig oprustning af det lokale LO-arbejde, når ansvaret for beskæftigelsespolitikken flyttes ud i de nye storkommuner.
"Vi havde hellere set en ny og forbedret arbejdsformidling i statens regi, men nu blev det kommunerne, der løb med opgaven. Derfor er det vigtigt, at vi spiller aktivt med, så vores ledige medlemmer og andre ledige får en ordentlig behandling. En af sektionernes hovedopgaver bliver at hjælpe fagbevægelsens medlemmer i de lokale beskæftigelsesråd, men med færre kommuner kan vi også arbejde mere målrettet på at komme i dialog med de lokale politikere og præge debatten omkring de øvrige velfærdsydelser," siger Harald Børsting.

LO satser lokalt. Med kommunalreformen forsvinder også de regionale arbejdsmarkedsråd, hvor arbejdsmarkedets parter har et stort ord at skulle have sagt omkring beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken. I stedet vil fagbevægelsen få sæde i de fire regionale beskæftigelsesråd, som skal overvåge de lokale beskæftigelsesråd, og de seks såkaldte vækstfora, som skal tage sig af den regionale erhvervspolitik.
"De nye regionale råd kommer desværre ikke til at spille den samme aktive rolle som arbejdsmarkedsrådene. De kan ikke tage politiske initiativer, men bliver af mere teknisk karakter med kontrol- og analysefunktioner," siger Harald Børsting.
Med nedlæggelsen af LO-amterne vil LO ikke mere have et regionalt led, og de godt 50 ansatte må ud at søge nyt job. De få regionale opgaver, som bliver tilbage, skal klares af LO centralt i samarbejde med LO-sektionerne. Af samme årsag vil LO fremover kanalisere langt hovedparten af det årlige tilskud på 20 millioner kroner, som afsættes til lokalt og regionalt tværfagligt arbejde, ud lokalt.

Tilfredshed i SL og FOA. Op til den ekstraordinære kongres i LO var der, ifølge LO's ugebrev A4, heftige diskussioner om strukturen mellem på den ene side de to forbund, der hovedsageligt organiserer offentligt ansatte, Fag og Arbejde (FOA, hvor også pædagogmedhjælperne nu hører hjemme) og Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og på den anden side forbund som HK og Dansk Metal. De to førstnævnte støttede således en oprindelig plan om at oprette en række regionale LO-kontorer, men det blev fejet af bordet efter pres fra blandt andet HK, hedder det i A4. Og med kongressen i bakspejlet bakker både FOA og SL op om den nye struktur.
"Vi har ikke ønsket et ekstra led i organisationen, men ville sikre os, at der også fremover er et regionalt forum, hvor LO og forbundene kan samarbejde om social- og sundhedspolitiske emner. I stedet for kontorer får vi nu et regionsudvalg i LO, hvor SL bliver repræsenteret. Så vi føler os godt dækket ind, og jeg er tryg ved, at SL fortsat kan gøre sin indflydelse gældende både regionalt og i sektionerne," siger SL's formand Kirsten Nissen.
Jakob Bang, der sidder i FOA's politiske ledelse, er også godt tilfreds med de nye LO-struktur.
"Vi er enige i omprioriteringen til fordel for sektionerne. Hidtil har der været meget stor forskel på hvor meget og hvordan, man lokalt har brugt LO-amterne. Det er en god arbejdsdeling, at LO bruges til at formulere den brede politik i regionerne, og at det er op til de enkelte suveræne afdelinger, hvad de ønsker at lægge i det regionale arbejde. Det er en rummelig model med plads til forskelligheder," siger Jakob Bang.

Færre afdelinger. Hvordan FOA indretter sig på de indre linjer i forhold til kommunalreformen afgøres på en strukturkongres til januar. Afledt af fusionen mellem PMF og FOA ved årets start er der allerede en sammenlægningsproces i gang mellem lokale afdelinger flere steder i landet, men det er ikke noget, forbundet blander sig i, fortæller projektleder for strukturkongressen Christina Sejr Pedersen.
"FOA består af suveræne afdelinger, så forbundet kan ikke gå ind og diktere nedlæggelser eller sammenlægninger, men der er ingen tvivl om, at vi ender med færre afdelinger end i dag. I Sønderjylland og Nordvestsjælland har de for eksempel allerede lagt sig sammen tæt op ad de kommende kommunegrænser. De overvejelser, vi gør os nu, er, hvordan vi indretter forbundet i forhold til regionerne. Der synes ikke at være stemning for at opbygge et nyt regionalt led i organisationen, så det peger mere i retning af regionale forhandlingsfællesskaber," siger Christina Sejr Pedersen.
Med langt hovedparten af de 33-34.000 medlemmer ansat i amterne har SL meget naturligt organiseret sig i amtskredse. Efter kommunesammenlægningen forventer SL-formand Kirsten Nissen, at omkring tre fjerdedele af dem vil blive beskæftiget i de nye regioner og de øvrige i kommunerne, derfor er det af vital betydning for SL at sikre det regionale samarbejde i den kommende struktur for forbundet.
"Der er nedsat en styregruppe med en repræsentant fra hver amtskreds, som skal komme med et bud på, hvordan vi bygger de nye afdelinger op, så de matcher kommune- og regionsstrukturen. Endnu er der ikke sat nogen streger, men det ligger fast, at afdelingerne ikke vil komme til at gå på tværs af regionerne, og at der bliver færre end i dag. Desuden er vi enige om, at der fortsat kun skal være to niveauer: et centralt og et lokalt," siger SL-formanden, der understreger, at SL stadig skal være arbejdspladsernes forbund.

Netværk i FTF. Også i FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd), som blandt andet tæller BUPL blandt sine medlemsorganisationer, står der strukturdebat på menuen, når hovedorganisationen holder ekstraordinær kongres til november.
Foreløbig diskuteres to forskellige modeller, som begge bygger på, at der skabes regionale og lokale netværk omkring beskæftigelse, uddannelse og MED-samarbejde. Netværkene skal sikre, at der er politisk overensstemmelse mellem FTF's centrale, regionale og lokale arbejde. Forskellen på de to modeller er, at den ene af dem opererer med en regional overbygning, hvor der vælges en regionsbestyrelse i hver af fem regioner og på Bornholm.
"Med kommunalreformen får FTF en række opgaver, som den nuværende struktur ikke tager højde for. Vi får plads i de kommunale og regionale beskæftigelsesudvalg, hvor der også vil være fokus på uddannelsesinstitutionerne, i de regionale vækstfora og i Hovedudvalgene. Det er i det lys, man skal se forslagene om netværksorganisering. Men der foregår stadig en åben debat, hvor nogle hælder til et stærkt regionalt FTF, mens andre ønsker et stærkt kommunalt," siger FTF's formand, Bente Sorgenfrey.

forkortelser
I artiklen nævnes en række forkortelser, som dækker over disse fagforeninger:
DLF, Danmarks Lærerforening
FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
FOA, Fag og Arbejde
HK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund
LO, Landsorganisationen i Danmark
PMF, Pædagogisk Medhjælper Forbund
SL, Socialpædagogernes Landsforbund