Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 06
Ledelse: Slingrekurs i Glostrup
Først var målet med fusionerne at løfte kvaliteten i daginstitutionerne. Men så skulle der pludselig spares. Børnehavelederne i Glostrup er trætte af kommunens zig-zag-kurs.
Af: Gitte Rebsdorf
Den grå vinterkulde går næsten i et med den flisebelagte legeplads, som ligger øde hen. Så snart døren går op, lyder der dog glade barnestemmer. Børn&Unge er på besøg i en af Glostrup kommunes 22 daginstitutioner. Den skulle 1. januar have været lagt sammen med naboinstitutionen. Men den 11. december fik institutionslederne at vide, at sammenlægningen af de 22 institutioner til 12 institutioner igen var blevet udskudt. Personalet er trætte af kommunens zig-zag-kurs. Endnu engang står de i en situation, hvor de ikke aner, hvad der skal ske.
"Sådan har det efterhånden været i flere år og det er meget frustrerende. Det ene øjeblik indstiller vi os på, at nu skal vi i gang med en bestemt plan. Det næste øjeblik får vi at vide, at planen alligevel ikke bliver til noget. Det går op og ned," siger Hanne, mens hun tegner bølger i luften.

Passe arbejde samtidig. Hun og kollegaen Rikke vil gerne fortælle om de strukturændringer, som Glostrup Kommune har besluttet at gennemføre på daginstitutionsområdet og om, hvordan det har påvirket deres arbejde. Men af frygt for at miste deres job ønsker de begge at være anonyme. Børn&Unge kender deres identitet.
De har slået sig ned i et rum, der ser ud som om, der har været en større omrokering i gang. Sofaen er stuvet ind mellem reoler og en masse andre møbler. Og på bordet foran ligger et rod af små en-kroners slikposer.
Det er to erfarne kvinder, vi møder. De har begge været ledere i mere end i ti år og er ellers ikke til at slå ud af kurs. Under interviewet ryster de dog flere gange på hovedet, laver himmelvendte øjne og taler så meget, at det ofte foregår i munden på hinanden. Der er ingen tvivl om, at forløbet med kommunen har været særdeles utilfredsstillende for dem. Ikke mindst fordi de har brugt energi på at omstille sig til de nye planer samtidig med, at det daglige arbejde skulle udføres.
"Efterhånden er det lidt svært at engagere sig. Hver gang har man troet, at nu gjaldt det. Men så har planerne vist sig alligevel ikke at blive til noget. Kommunen har sat en masse skibe i søen, men der er ingen kurs på dem. Det har været meget opslidende, for vi har skullet passe vores arbejde samtidig," siger Rikke.

Skindemokrati. Ifølge den aktuelle plan skulle kommunens 22 institutioner have været lagt sammen til 12 institutioner ved årsskiftet. Samtidig med, at de nuværende 22 ledere og 22 souschefer blev erstattet af 13 institutionsledere og 23 pædagogiske ledere.
Første gang, personalet hørte om ændringer i ledelsesstrukturen, var i 2004. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af ansatte i forvaltningen samt ansatte fra institutionerne. Meningen var, at arbejdsgruppen skulle komme med en plan for, hvordan strukturændringerne skulle udmønte sig. Blandt personalet var der begejstring over at blive inddraget i processen.
"Vi fik at vide, at vi selv måtte bestemme. Det lød næsten for godt til at være sandt, og vi kastede os over arbejdet med stor iver. Det lød meget spændende," husker Hanne.
Den færdige plan, som gik ud på at indføre områdeledelse, er dog aldrig blevet anvendt. Fra politisk hold valgte man nemlig en helt anden model med en række administrative fusioner af institutionerne. I dag sidder medarbejderne tilbage med en følelse af at være holdt for nar.
"De har gerne villet have det til at se ud, som om de tog os med på råd og inddrog os i processen. Men det har de i virkeligheden ikke gjort. Det er skindemokrati. I starten fik vi at vide, at formålet med ændringerne var at højne kvaliteten. Men senere har det vist sig, at dagsordenen i virkeligheden er besparelser," siger Hanne.

Kunne have været så godt. De to ledere sidder imidlertid tilbage med en følelse af ærgrelse. For de er enige i, at der er behov for at ændre på strukturen. Sammenlægninger af flere institutioner vil højne det faglige niveau, så det for eksempel bliver muligt at målrette hjælpen til tosprogede børn, påpeger de to kvinder.
"På nogle institutioner har vi mange børn med to sprog. På andre er der kun et enkelt barn. Ved at sammenlægge er det muligt at ansætte en pædagog med ekspertise indenfor lige netop det felt, som institutionerne så kan dele," påpeger Hanne.
Indtil videre er arbejdet dog strandet, og sammenlægningerne er udskudt. Forhandlingerne mellem kommunen og BUPL om løn- og ansættelsesforhold er gået i hårdknude. Senest har de ansatte afvist at skrive under på et ansættelsesbrev fra kommunen.

Intet spareprojekt
I Glostrup kommune afviser Karin Rosenvinge, leder af daginstitutionsafdelingen, at målet med ledelsesændringerne er at spare penge. Hun medgiver dog, at kommunen forventer at spare to millioner kroner årligt på området. Men det skal ske ved at ændre på normeringen i institutionerne og ved at indføre en såkaldt vippenormering.