Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
Nyt forskningsprojekt. Pædagogers sprogarbejde kritiseres
Danske pædagoger er ikke gode nok til at udvikle børns sprog, viser forskningsprojekt. En forklaring er de mange værktøjer, kommunerne overdynger pædagagogerne med, mener BUPL.
Af: Maja Hansen
Når det kommer til at udvikle børns sprog og kognitive evner, halter danske pædagoger bagud i forhold til andre lande. Det viser en ph.d.- afhandling af Justin Markussen-Brown fra Institut for Sprog og Kommunikation på SDU. I afhandlingen har man observeret 506 pædagoger og vurderet deres arbejde på en skala fra 1-7, hvor 7 er bedst.
Danske pædagoger har scoret 2,4 for deres evner til at udvikle børnene sprogligt og kognitivt. På det område er de danske pædagogers evner ifølge rapporten derfor mangelfulde. Derimod scorer pædagogerne 5,8 for deres evner til at udvikle børnene socialt og emotionelt.
En af grundene til, at de danske pædagoger klarer sig dårligt på sprogudviklingsområdet, er, at de ofte stiller børn lukkede spørgsmål.
»I stedet for at pege på en bil og spørge ’Hvad er det?’, bør man stille spørgsmålet ’Hvordan, tror du, at man bygger en bil?’,« siger Justin Markussen-Brown.

Mangler efteruddannelse. Det er ikke pædagogernes skyld, at scoren er så lav, mener forskeren. »Det handler ikke om modvilje hos pædagogerne, men i Danmark har man ikke haft tradition for at uddanne pædagoger inden for sproglig udvikling, som man for eksempel har i Canada. Når pædagogerne ikke er blevet undervist i værktøjerne, kan man ikke forvente, at de kan arbejde med dem. Sprogudvikling er muligvis ved at vinde mere ind på uddannelsen, men mange af vores pædagoger er uddannet i en anden tid, og derfor skal vi se på efteruddannelsen,« siger han til Jyllands-Posten.
De pædagoger, der havde del­taget i den efteruddannelse med fokus på børnenes sprog, som er en del af ’Sprogpakken’ fra Socialministeriet, var generelt bedre til at udvikle børnenes sprog.
Der er tre hovedårsager til, at danske pædagoger scorer lavt på udvikling af sprog, mener Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær i BUPL.
»Den ene er, at kommunerne i de seneste mange år har brugt meget tid på sproginitiativer, som har været målrettet en bestemt metode eller værktøj. Nogle af initiativerne stjæler tid fra pædagogerne, fordi de skal forberede sprogarbejdet i stedet for at give dem tid til at arbejde med sproget,« siger hun.
De dårlige normeringer er en anden væsentlig forklaring.
»Det, som virkelig udvikler børnenes sprog, er, når de taler med en voksen, og når en voksen er med til at sætte rammen, for eksempel ved at sætte en diskussion i gang under frokosten. Når normeringerne er dårlige, så er det svært at finde tiden. Den sidste faktor er, at rigtig mange pædagoger efterspørger at få efteruddannelse på det her område,« siger Mette Aagaard Larsen.

Debat om sprog
På Facebooksiden ’Pædagogers Udfordringer’ skabte undersøgelsen debat. Her tre kommentarer:

Tine Rangan Thiesgaard
»Jeg synes slet ikke, det er efteruddannelse, der mangler. Pædagoger er fint uddannet til alle de ting, børn i dag har brug for. Men der er for lidt pædagoger sammen med børn i det daglige. Det er tid og nærvær, der skaber samtaler.«

Emil Wikman
»Der er i forvejen så kæmpe meget mere fokus på sprog end andre områder. Hvis de var ærlige omkring det, kunne de lige så godt kalde vuggestuer og børnehaver for skoleforberedelse. Det er det, de ønsker.«

Jakob Olsen
»Den faglige baggrund er relativt god, men det er fuldstændigt rigtigt, at der i hverdagen på vores dagtilbud er meget få ressourcemæssige (personale- og normeringsmæssige) rammer for at bruge denne faglighed.«