Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 15 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Konfliktforebyggelse koster kassen. Men måske er det alligevel ret billigt
Pædagoger og lærere skal have fokus på trivsel. Derfor har begge faggrupper sammen været på kursus for at styrke det fælles trivselsarbejde i Hvidovres skoler. Det koster kommunen fem millioner kroner, men så kan effekten også mærkes helt oppe på rådhuset.
Af: Steffen Hagemann
Når pædagoger og lærere arbejder sammen om børns trivsel i skolen, så fremmer det børnenes trivsel. Det er erfaringen i Hvidovre Kommune, hvor alle lærere og pædagoger på folkeskolerne har været på kursus sammen. Målet har været at styrke børnenes trivsel og læring i skolerne.
I alt skal 37 ledere, 518 lærere og 175 pædagoger på kursus, hvor de skal lære at bruge programmet ICDP, International Child Development Programme. Projektet har fået 2,9 millioner kroner i støtte fra A. P. Møller-fonden.
Mette Pedersen er pædagog på Risbjergskolen i Hvidovre, hvor hun arbejder på 1. årgang i et årgangsteam med otte lærere og tre andre pædagoger. Hun har været på kurset ligesom de øvrige kollegaer i teamet.

»Vi har fået et redskab, som er fælles for lærere og pædagoger, og det synes jeg er rigtig godt. Nu forventes det, at vi sammen taler om trivslen og enkelte børn, og at det er på dagsordenen på vores teammøder. Derfor synes jeg, vi får noget ud af det,« siger hun.

Samtidig har det også gjort det lidt tydeligere, hvilken rolle pædagogerne har i relationsarbejdet på skolen, fremhæver Mette Pedersen.

»Det kan jeg godt lide. Og når vi kan bruge det sammen med lærerne, er det endnu mere brugbart.«

Stjernestunder
Teamet har halvanden time til møde hver uge.
»Vi har knap 100 børn i vores team, så vi har mange børn, vi skal nå omkring. Derfor er det godt, der er kommet systematik og fælles sprog for relationsarbejdet,« siger Mette Pedersen.

Teammødet kører med en fast dagsorden, hvor der også bliver sat tid af til at diskutere enkelte børn og deres trivsel. Der er gerne to børn fra hver af de fire klasser fast på programmet, men hvis der er opstået akutte udfordringer for andre børn, bliver der også taget hånd om dem.
På teammøderne bruger de ICDP-programmet. Hver enkelt i teamet laver en relationscirkel for børnene i en klasse, hvor man anbringer de børn, som man har en rigtig god og velfungerende relation til, i den grønne cirkel. I den gule cirkel placeres børn, som man har en nogenlunde god relation til, og i den røde cirkel placeres børn, som man har en næsten ikke-eksisterende eller en negativ relation til, fortæller Mette Pedersen. Ud fra det beslutter teamet og den enkelte, hvilke børn man vil have særligt fokus på i den kommende tid. Derefter kortlægger man så barnets interesser, venskaber, sociale og faglige kompetencer i det, der kaldes ’Barnets sol.’
På teammøderne snakker de også om stjernestunder, hvor man fortæller om positive interaktioner mellem barn og voksen.

»Når du fokuserer på de gode oplevelser, ændrer du måske andres opfattelse af barnet. For der er mange af de børn, der måske er udfordrede, som har nogle rigtig fine kvaliteter, og som interesserer sig for noget, som vi bare ikke har opdaget endnu,« siger hun og peger på, at stjernestunderne også kan være en øjenåbner i forhold til at lære de børn bedre at kende, som man ikke lige har en relation til i forvejen.

Tyk streg
For Mette Pedersen har kurset ikke lært hende så meget nyt om børns trivsel, men snarere sat en tyk streg under det, hun egentlig godt vidste i forvejen.

»For os pædagoger er fokus primært trivsel. Selv om vi er interesserede i, at børnene skal klare sig godt fagligt, har vi hovedfokus på, at de trives. Så kommer det andet sideløbende eller efterfølgende. Lærerne har selvfølgelig travlt med at sikre, at klassen følger det fagfaglige pensum,« siger hun.

»Tillid og tryghed er en forudsætning for, at barnet trives og kan koncentrere sig om eksempelvis dansk, billedkunst og matematik,« tilføjer hun.
I teamet har kurset og hverdagen med ICDP-programmet også været med til at fastholde fokus på trivsel, vurderer Mette Pedersen.

»Jeg mærker en øget interesse i teamet for, hvordan børnene trives. Det er i hvert fald blevet tydeligere for mig, hvad mine kollegaer i teamet, både lærere og pædagoger synes, og hvordan de oplever børnene,« siger hun.

Mærker en forskel
Det har været en god investering at sende lærere og pædagoger på kursus i trivsel sammen, mener Kenneth F. Christensen (S), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Hvidovre.

»Vi kan mærke en meget stor forskel. Trivsel bliver taget helt anderledes alvorligt ude på skolerne. Det, at vi er fuldstændig enige politisk om at prioritere trivsel meget højt, er selvfølgelig med til at sætte det fokus, der skal være, og sikre, at børnene får den bedst mulige trivsel,« siger han.

Hvidovre har både satset på at løfte børnenes trivsel og kvaliteten i undervisningen, fremhæver Kenneth F. Christensen. For tingene hænger sammen.

»Hvad kom først, hønen eller ægget? Hvis du skal sikre den gode læring skal du også sikre børnenes trivsel. Og trivsel er med til at give bedre eksamenskarakterer i den sidste ende, og det er også en af de ting, vi skal måle på,« siger han.

Sammen med trivselsarbejdet har kommunen også arbejdet målrettet med at få skabt en antimobbekultur. På næste møde i børne- og uddannelsesudvalget skal kommunalpolitikerne diskutere status for mobning på kommunens skoler som følge af den et år gamle antimobbelov, og allerede nu ved de, at der umiddelbart ikke er så meget at diskutere.

»Vi har faktisk flere skoler, hvor der slet ikke er mobbesager. Vi har en enkelt, der stikker af, men der findes nogle særlige årsager til det. Ellers er det sådan noget med 0, 1 eller 2 sager om mobning på skolerne,« siger udvalgsformanden.

Ud over de 2,9 millioner kroner, som A. P. Møller-fonden bevilgede i 2015, har Hvidovre i begyndelsen af 2018 fået yderligere 2 millioner kroner til at styrke forholdet mellem lærere, pædagoger og elever. Men det er ikke gratis for kommunen. Hvidovre har selv lagt nogenlunde det samme beløb til projekterne, anslår Kenneth F. Christensen.

»Men hvis du kigger på den menneskelige faktor, er det så dyrt? Nej, så er det måske ret billigt,« fastslår han.