Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 04
Pædagogiske læreplaner - Naturen bobler
Naturfænomener er måske det af de seks temaer i de pædagogiske læreplaner, der er sværest at gå til. Derfor har Experimentarium og institutionerne i Gentofte Kommune indledt et samarbejde, der skal gøre det legende let for pædagoger at introducere forsøg med rødkålssaft, æg og sæbevand for børnene
Af: Anni Lyngskær
Højlydte grin. Begejstrede hvin. Undrende udbrud. Lydene kommer fra 32 pædagoger og medhjælpere, der er samlet på Experimentarium i Hellerup for at se nærmere på emnet naturfænomener. Fordelt i fem grupper arbejder de nu sammen om forskellige forsøg, der nemt kan udføres hjemme på rød stue.
Og det er netop pointen med kursusdagen på Experimentarium. For med de pædagogiske læreplaner, der retter fokus på blandt andet naturfænomener, er pædagogerne tvunget til at arbejde med emnet, og det er der mange, som har svært ved, mener Kirsten Bomholt. Hun er daginstitutionsleder og har været med til at udvikle kurset sammen med Experimentarium.
"Kurset går ind og rammer et blindt punkt. Jeg kender mange pædagoger, der har arbejdet med vand, men ikke på den eksperimenterende måde. Kurset skal give pædagogerne mod til at turde bruge de her ting i hverdagen," forklarer hun.

Svært at smage. Tre pædagoger sidder med bind for øjnene og holder sig for næsen, mens tre andre pædagoger mader dem med forskellig slags mad. Pædagogerne tygger og tygger, men det er ikke lige til smage sig frem til, hvad de har fået i munden, når man hverken kan se eller lugte til maden.
Til at hjælpe pædagogerne på vej går tre af Experimentariums ansatte rundt og taler med og undrer sig sammen med pædagogerne. Langt de fleste af medarbejderne er i gang med en naturvidenskabelig uddannelse, men der er også pædagogstuderende ansat.
Majken Sundahl, der tidligere har studeret biologi, men nu læser til landskabsarkitekt, forklarer en gruppe, at smagssansen kun skelner mellem fem forskellige slags smag: Bitter, salt, sødt, surt og det, der bliver kaldt umami eller det tredje krydderi, som man for eksempel bruger på chips og til bouillon. Mens lugtesansen er langt mere nuanceret.
"Du kan lugte over 1000 forskellige slags lugte," fortæller hun.
Nogle ting er nemmere at gætte sig frem til end andre. Konsistensen hjælper også pædagogerne på rette vej, og det lykkes en kvindelig pædagog at gætte, at hun tygger på selleri. Mens krydderier som kanel nærmest er umulige at gætte, før man slipper taget på næsen og kan dufte sig frem til det velkendte julekrydderi.
Alle forsøgene, som pædagogerne gennemgår på kurset, er konstrueret på den måde, at pædagogerne nemt kan lave dem hjemme i institutionen. Ingredienserne er alle ting, der hører til i en helt almindelig daginstitution: salt, sukker, æg, balloner, glas, mælkekartoner, snore, sakse og så videre. Og det er netop pointen, at pædagogerne skal vise børnene, de naturfænomener, der optræder i dagligdagen.
"Mange pædagoger tænker måske, at de ikke kan finde ud af det. Men man kan sagtens lave det her uden at forklare om atomer og 9. klasse fysik, det handler om at undre sig og forholde sig eksperimenterende til sin omverden," fortæller cand.comm. Lisa Klöcker, der er pædagogisk medarbejder på Experimentarium og har været med til at udvikle kurset. Hun foreslår desuden, at pædagogerne hjemme i institutionerne laver en særlig kasse med de almindelige køkkenting, som kun er beregnet til at lave forsøg med.

Hjemmelavet varmluftsballon. Pædagogerne er begejstrede for kurset. Der hersker en løssluppen stemning, og flere pædagoger bedyrer, at de skal hjem og prøve forsøgene af, og i nogle institutioner vil de ligefrem sætte fokus på naturfænomener.
Pædagog Lena Thuresson fra den integrerede institution Lundgaard 1 i Hellerup har meldt sig til kurset, fordi det lød som noget, hvor hun fik konkrete redskaber med sig hjem, og det har dagen til fulde levet op til. Hjemme i Lundgaard 1 vil hun blandt andet arbejde med naturfænomener med de børn, der skal i skole efter sommerferien.
Imens er en gruppe gået i gang med et nyt forsøg. Et af de meget simple, der kun kræver en pose medova-te, en tallerken, en saks og en tændstik.
En af pædagogerne tømmer teposen for indhold, folder den ud og klipper bunden til, så den kan stå på tallerkenen. En af de andre pædagoger i gruppen sætter ild til posen og med et puf flyver den op i luften og forsvinder.
En anden af pædagogerne, Natalie Genet, læser den teoretiske forklaring fra instruktionsbogen højt:
"Luften inde i posen bliver lettere, fordi den bliver varmet op, når man sætter ild til posen. Samtidig bliver selve teposen også lettere, og den glødende tepose bliver lettere end luften og flyver op ad ligesom en varmluftsballon."
Pædagogerne er begejstrede. De forsøger, at videreudvikle forsøget og prøver med et almindeligt stykke A4 papir, dog uden større succes. Til gengæld bliver de enige om at prøve med et stort stykke silkepapir, når de kommer hjem.
"Jeg har glædet mig til kurset. Jeg har været pædagog i 70'erne, hvor vi brugte naturfænomener meget, men jeg har ikke været så flittig til det i mange år. Men jeg kan godt lide det her, fordi man bare kan dykke ned i køkkenskuffen. Jeg vil prøve også at give pigerne en interesse for det naturvidenskabelige, det her kan bruges som en byggesten," siger Hanne Riishøj, pædagog for de største børn i den integrerede institution Tryllefløjten, inden hun igen vender sig mod gruppen, der allerede er i gang med det næste forsøg. o
Opskrift på perfekte sæbebobler: 1/3 vand, 1/3 opvaskemiddel, 1/3 glycerin blandes i en almindelig plastikskål. Undgå skum, jo mindre skum jo bedre bobler.

Kurset på Experimentarium tilbydes i første omgang pædagoger i hovedstadsområdet. Hvis du vil med, skal du kontakte den pædagogiske konsulent i dit område.
Experimentarium håber på også at kunne tilbyde et lignende kursus i Jylland, måske i løbet af efteråret 2007.