Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 41
Skjulte hjerneskader: Annas hjerne
Anna Høj Justesen fik en hjerneblødning, da hun var syv år. Men skadens følger viste sig først, da Anna kom i 4. klasse, hvor kravene i skolen blev større.
Af: Else Marie Andersen
For to år siden udviklede Anna en tristhed, der mindede om en depression med angstanfald. Socialt trak hun sig fra veninderne, fordi hun ikke troede, de gad hende mere. Hun havde det skidt. Mest markant i skolen, men også derhjemme.
"Jeg blev trist og ked af det. Vidste egentlig ikke helt hvorfor. Jo, måske var det, når jeg ikke kunne finde ud af opgaverne i skolen. Især matematik var svært", fortæller Anna Høj Justesen, der i dag er 12 år og går i 6. klasse på Øster Starup Skole ved Gravens i Vejle Kommune.
Anna trives igen, har gode veninder og er lige startet til springgymnastik. Men årsagen til Annas tristhed kom som en overraskelse for hendes forældre. De skænkede det ikke en tanke, at hun havde haft en hjerneblødning tre år tidligere, og tænkte ikke over, at forklaringen kunne ligge her.

Hjerneblødning som 7-årig. Vi skruer tiden tilbage til en julinat for fem år siden. Anna er syv år gammel og skal starte i 1. klasse efter sommerferien. Anna er lagt i seng og sover. Pludselig vågner hun op med voldsomme smerter i hovedet. Hun kaster op og er rigtig dårlig. Anna græder, for hun har meget ondt. Lidt efter bliver Anna fjern og næsten bevidstløs, så hendes mor er godt klar over, at det er alvorligt. Derfor får hun sin datter indlagt på sygehuset i Kolding. Her viser en hjernescanning, at Anna har fået en hjerneblødning - kun syv år gammel.
Især sproget er ramt. Anna har svært ved at tale. Og i den
følgende tid er det tit de forkerte ord, der kommer ud af munden.
Det gør hende ked af det. Anna er sygemeldt fra skole og bliver hjemme i to måneder, før hun er klar til at komme i skole igen. Selv om en talepædagog bliver tilknyttet, hjælper det ikke rigtigt, men tiden gør sit, og i løbet af et års tid er Anna stort set den samme som før.
Ganske vist har hun svært ved matematik og tal i det hele taget, men Anna får tildelt fem timers støtte om ugen, og det går fint i skolen. Også socialt. Hun har tit veninder - eller sin kusine - på besøg i weekenderne.
"Pyha, hun slipper åbenbart fra hjerneblødningen uden mén", tænker hendes forældre, skolelæge Annette Høj Justesen og elektriker Sten Sjørvad Justesen.

Forsinket reaktion. Forældrene glemmer næsten, at deres datter har haft en hjerneblødning. Til forældrekonsultationerne siger lærerne, at Anna trives i skolen. Ganske vist har hun problemer med matematik, men hun er tilsyneladende velfungerende.
I april 2005 fylder Anna 10 år og skal efter sommerferien op i 4. klasse. Hun får nye lærere, kravene i skolen er blevet større, og så ændrer hverdagen sig gradvist.
Derhjemme registrerer forældrene, at Anna lettere bliver ked af det. Anna er super dygtig til at tegne. Alligevel er hun begyndt at krølle den ene tegning efter den anden sammen. Forældrene tænker, at det skyldes Annas perfektionisme, for datteren har altid stillet store krav til sig selv.
Efter efterårsferien i 4. klasse sker der en markant ændring i hendes personlighed. Forældrene registrerer, at Anna efterhånden har tillagt sig en masse rituelle handlinger, såsom at koppen skal stå et bestemt sted på bordet. Når hun lukker en dør, går hun tilbage for at åbne og lukke den to-tre gange, inden hun fortsætter. Og ofte træder hun lige tre trin op af den trappe, hun lige er kommet nedad.
En dag ringer en af lærerne fra skolen hjem og siger, at de er meget bekymrede for Anna. Hun græder tit i skolen, uden at lærerne kan finde ud af hvorfor. De kan nærmest ikke nå ind til hende. Ind imellem oplever de tilmed, at Anna får angstlignende anfald, når hun føler sig presset.
Sammen beslutter forældre og lærere at sende Anna til skolepsykolog, der konkluderer, at Anna har en grad af autisme eller i hvert fald en kontaktforstyrrelse.

En tilfældig snak. Det er i den periode, at Anna starter til ridning sammen med veninden Sarah. Det går godt. Især når alt det praktiske med opsadlingen er overstået, for det er svært at overskue, men Anna har en god ridelærer og bliver god til at ride. Annas mor hjælper hver gang.
En dag sidder mødrene til de to veninder og snakker, mens pigerne ridder. Annette Høj Justesen fortæller om Annas bekymrende adfærd.
"Det lyder næsten som mine klienter. De skal have meget struktur for ikke at blive stressede", siger Sarahs mor, der arbejder med voksne senhjerneskadede.
For første gang tænker Annette Høj Justesen, at hjerneblødningen kan være årsag til Annas ændrede adfærd. Annette begynder at lægge Annas tøj frem aftenen før, vækker hende tidligt, så Anna har tid til at blive færdig. Struktur bliver automatisk et redskab til at reducere Annas stress.
Annette Høj Justesen får også Anna henvist til en børnepsykiatrisk afdeling. I foråret 2006 konkluderer børnepsykiateren, at Annas hjerneblødning har forårsaget en ADD, Attension Deficit Disorder, som er en opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet.
Intellektuelt har Anna ikke taget skade, viser IQ-testen. Men hun har tydelige vanskeligheder ved at koncentrere sig, står der i papirerne fra børnepsyk. Anna "falder mentalt ud", hvis hun bliver overbelastet og magter ikke at koncentrere sig så længe ad gangen. Anna har også problemer med korttidshukommelsen, har opmærksomhedsvanskeligheder samt problemer med simple tællefærdigheder og med rækkefølge og sekvensforståelse, som der står.
Heldigvis har Annas mor som skolelæge været på kursus og hørt om Vejlefjords tilbud til børn med senhjerneskade. Hun spørger børnepsykiatrisk afdeling, om de vil undersøge, hvorvidt Vejlefjords tilbud er målrettet sådan en som Anna. Og det er det.

Genoptræning gør underværker. I 10 uger har Anna fået målrettet træning, der skal genoptræne hendes opmærksomhed og hukommelse - og give hende strategier til at kompensere for de vanskeligheder, hjerneskaden har medført.
"Det er helt fantastisk, hvor store fremskridt Anna har gjort," fortæller neuropædagog fra Vejlefjord, Lene Daugaard, der superviserer Annas matematiklærer hver uge i at undervise Anna i metoden.
Hver uge er Annas matematiklærer i kontakt med Lene Daugaard, så Anna får en hjælp og støtte, der målrettet støtter og kompenserer for hendes vanskeligheder.
Selv om Anna fagligt er på 2. klasses niveau i matematik, så trives hun igen. Hun klarer sig nogenlunde i de fleste andre fag. I engelsk går det ok at skrive stil, bare hun får hjælp til at strukturere stoffet.
"Fremtiden? Ja lige nu holder vi vejret og glæder os over, at det går godt. Vi håber på, at hun får så få følger som muligt, men er godt klar over, at der er risiko for, at hun resten af livet vil have vanskeligheder af større eller mindre grad og sandsynligvis får behov for professionel hjælp til at håndtere dem", siger Annette Høj Justesen.
Hvad Anna drømmer om?
"Jeg vil gerne være tegnefilmforfatter, for jeg elsker at tegne", siger Anna.
Sidste år vandt hun en tegnekonkurrence om børns ønsker i landdistrikterne. Konkurrencen var udskrevet af Vejle Kommune, og den sikrede Anna og hendes klasse en udflugt til Givskud Løvepark.