Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 21
GUIDE: Sådan skriver du den gode statusbeskrivelse
Dit pædagogiske input er uvurderligt, når kommunen indhenter statusbeskrivelser til børne­faglige vurde­ringer. Men mange pæda­goger er i tvivl om, hvordan de bedst skriver dem. Det er der heldigvis råd for – lige her.
Af: Tanja Lærke Larsen
Din kommune har netop igangsat en børnefaglig undersøgelse af et barn, der udviser problematiske tegn. Forældrene bliver hørt, barnet selv bliver hørt – og de fagfolk, der måtte have viden om barnet, skal også give informationer.
Det er her, du kommer ind i billedet. For pludselig dumper en anmodning om en statusbeskrivelse ind i den elektroniske indbakke i jeres institution. Men ved du, hvordan du udfylder statusbeskrivelsen bedst muligt?
»Det er særdeles vigtigt, hvordan et udsat barn i en institution bliver ­beskrevet af dem, som ser barnet hver dag. Men vi oplever desværre, at pæda­goger mangler viden om, hvad en børnefaglig undersøgelse er, og hvad statusbeskrivelsen skal bruges til,« fortæller Stine Krigger, konsulent for Center for Afklarende og Forebyggende Socialt Arbejde (CAFA), som det seneste års tid har indhentet statusrapporter og foretaget næsten 200 børnefaglige undersøgelser for diverse kommuner på Sjælland.

Mangler viden. Ifølge Stine ­Krigger er det ikke faglige kompetencer eller interesse for barnet, som mangler. Men pædagogerne er i tvivl om, hvilke fokuspunkter, de særligt skal lægge vægt på, når de udfylder en statusrapport – og hvad der er irrelevant.
»Til tider udtaler pædagogerne sig om forhold i familien, som de ikke har belæg for at sige noget om, eller de er måske ikke uddybende nok i ­forbindelse med beskrivelser af barnets adfærd,« siger Stine Krigger og fortæller, at det sjældent er muligt for en privat virksomhed som CAFA eller for sagsbehandlerne i kommunen at få en samtale med pædagogerne omkring det enkelte barn.
»Derfor må vi nøjes med en skriftlig beskrivelse. Og derfor er det vigtigt, at der står det, der skal stå,« siger Stine Krigger.

HVAD ER MENINGEN?
Formålet med statusbeskrivelsen er at afdække barnets særlige vanskeligheder og behov. Obser­vationer og iagttagelser er meget relevante i statusbeskrivelsen, mens faglige vurderinger og tolkninger er fint, men bør adskilles fra det obser­verende. På den måde er kommunen bedre i stand til at sammen­sætte sin egen vurdering.

5 fokusområder
Statusbeskrivelsen er inddelt i fem fokusområder:
1 Sundhed
2 Skole
3 Fritid/venskab
4 Familieforhold
5 Udvikling og adfærd

HUSK! Dit arbejde er vigtigt.
Selvom der ikke sker noget lige med det samme, har statusbeskrivelsen altid betydning. Den indgår i vurderingen af barnets vanskeligheder og behov, og den bliver gemt, indtil barnet er 18 år, og vil blive taget frem igen, hvis der senere kommer nye underretninger eller lignende på barnet.

3 MUST KNOWS
Det er vigtigt, at statusbeskrivelsen ikke bliver din personlige vurdering. Følg disse tre råd, og så er du godt på vej til en bedre statusbeskrivelse.
Vær beskrivende
Skriv, hvad du ser og hører, og undgå så vidt muligt at bygge ovenpå med tolkninger. Og hvis du alligevel tolker, så vær bevidst om det, og skriv tydeligt: ’Han sidder meget alene. Jeg opfatter det, som om han er ked af det’.
Giv eksempler
I stedet for at skrive, at ’barnet ikke har gode sociale kompetencer’, så uddyb med eksempler, så din iagttagelse går fra at blive en vurdering til at blive mere konkret. Tilføj eksempelvis, at barnet ’ødelægger legene for de andre børn og slår uprovokeret’.
Vær konkret
Sæt tal på dine iagttagelser, så læseren bedre kan danne sig et indtryk af problemets omfang. I stedet for at skrive, at et barn ødelægger ’alle’ lege, kan du uddybe det ved at skrive, at ødelæggelsen finder sted hver dag eller cirka en gang om ugen. Og skriv ikke blot, at et barn har ’få’ venner. For hvor mange er ’få’ – er det én eller tre?

6 genveje til den gode beskrivelse
1. Spørg løs
Du kan ikke lave en god statusbeskrivelse, hvis du ikke ved, hvad den skal bruges til, og hvem der kommer til at læse den. Spørg løs, og fjern din usikkerhed.
2. Erkend dine følelser
Vær bevidst om, hvorvidt du har særligt positive eller negative følelser for et barn eller dets forældre, og lad ikke dine følelser påvirke din beskrivelse uhensigtsmæssigt. Du skal ikke undlade at skrive om barnets vanskeligheder, selvom du har stærke positive følelser for barnet.
3. Vær direkte
Lad være med at pakke tingene ind. Hvis I ikke er i stand til at rumme barnet i jeres institution, så skriv det.
4. Indrøm din usikkerhed
Du skal ikke være bange for at skrive, når der er noget, du er usikker på – tværtimod. Modtageren vil ikke betvivle din faglighed af den grund.
5. Observer, hvis I er uenige
Hvis du og dine kolleger har gjort iagttagelser, der ikke stemmer overens, er det en mulighed at gennemføre en mere systematisk observation i en periode. Er der for kort tid til afleveringsfristen, må I skrive i statusbeskrivelsen, at I er usikre og har brug for mere tid til observation. Overvej, om barnet måske udviser forskellige former for adfærd, fordi jeres måde at forholde jer til barnet på er forskellig. Beskriv det, hvis det er tilfældet.
6. Tjek din grammatik
Tjek statusbeskrivelsen igennem for kommafejl, stavefejl og andre fejl. Det giver et indtryk af manglende seriøsitet og grundighed, hvis beskrivelsen er fuld af fejl.

Pas på fælderne

Skriv ikke uden belæg
Hvis du udtaler dig om forhold uden at have belæg for det, kan det have uheldige konsekvenser. Erkend, hvad dit fagområde er, inden du går i gang med at udfylde statusbeskrivelsen, og skriv kun om de ting, du er fagligt kompetent til.

Glem ikke barnets ressourcer
Ofte kommer man til at fokusere mest på de problematiske sider af barnets udvikling. Men glem ikke barnets ressourcer, de skal også med. På den måde er kommunen i stand til at lave den bedst mulige samlede vurdering af barnet, og der kan sættes bedst muligt ind.

Læg frustrationerne på hylden
Læg dine frustrationer over kommune, forældre eller barn på hylden, før du skriver. Hvis du er irriteret, kommer du måske til at forhaste beskrivelsen, for ’det kan også være lige meget.’ Eller din vrede kan påvirke beskrivelsen, fordi du får en tendens til at overdrive.

Undlad at komme med løsninger
Kom ikke med løsninger såsom: ’Jeg tror, at et ferieophold vil gøre barnet godt’ eller andet i den stil. Det kan måske give familien urealistiske forventninger til, hvad kommunen vil og kan tilbyde. Det kan skabe frustration og vrede i forhold til kommunen og besværliggøre forældresamarbejdet.

Sæt ikke dit lys under en skæppe
Husk, at du ligger inde med en masse uundværlig viden! Ikke mange andre fagfolk har det samme grundlag for at udtale sig, som du har. Du har din faglighed – og du omgås barnet mange timer hver eneste dag.

Undgå at støde forældrene
Hav i baghovedet, at barnets forældre kan få adgang til den statusbeskrivelse, du skriver. Undgå at skade samarbejdet med forældrene ved at støde dem unødigt. Her er et par tips til, hvordan du undgår det.

Forældre bliver stødt …
... når du ikke viser respekt.
Vær høflig og neutral. Skriv respektfuldt om barnet og forældrene, selvom du har noget at sige, der kan opfattes som negativt. Vær neutral i dit sprog, så forældrene ikke bliver stødt over dit ordvalg. Barnet er eksempelvis ikke ’irriterende.’ Der er en grund til, at det opfører sig, som det gør. Husk også, at barnet selv får mulighed for engang at søge aktindsigt og læse, hvad du har skrevet.
... når du siger for meget.
Det kan støde forældrene, hvis du udtaler dig om noget, du faktisk ikke har forstand på eller faglighed til. Lad være med at komme med vilde gæt om, at barnet har allergi eller ikke trives i hjemmet, hvis du ikke har konkrete eksempler eller iagttagelser til at understøtte dine udtalelser. Det er ikke forældrenes forhold, men barnets trivsel, der skal undersøges. Men hold aldrig fagligt begrundede iagttagelser tilbage.
... når du udsætter dem for 'bagholdsangreb'.
Fortæl barnets forældre, hvad du skriver i statusbeskrivelsen. På den måde kan du forklare dem ansigt til ansigt, hvad du mener, og svare, hvis forældrene har spørgsmål.
... over ting, du ikke kan forudse.
Du kan ikke gardere dig 100 procent mod frustrerede forældre. Nogle forældre bliver vrede helt uprovokeret. Hvis du har en anelse om, at statusbeskrivelsen kan udløse konflikt, er det en god idé på forhånd at forberede, hvad du vil gøre, hvis forældrene møder vrede op. Desuden kan det være en god idé at sætte institutionens leder på som medunderskriver af statusbeskrivelsen.

Hvem og hvor mange skal skrive?
Gør jer overvejelser om, hvem og hvor mange, der skal være med til at udarbejde statusbeskrivelsen.

Ofte er det måske kun en enkelt pædagog eller en leder, der står for skrivearbejdet. Men sørg for, at minimum to personer har været inde over, før den bliver sendt afsted, anbefaler Susanne Katz, faglig leder hos Center for Afklarende og Forebyggende Socialt Arbejde (CAFA).
»Lad en eller flere kolleger læse beskrivelsen igennem. Måske er der noget, din kollega opfatter mere negativt, end det var meningen, når han eller hun læser beskrivelsen. Eller måske er der et punkt eller flere, hvor I har forskellige synspunkter,« siger Susanne Katz.
Når statusskriver skal udvælges, er det ikke så væsentligt at skele til pædagogens eller lederens relation til barnet. Det er derimod personens faglige viden og kendskab til barnet, der er afgørende.
»Det handler om, hvem der har gjort de mest betydningsfulde observationer og har den bedste faglige indsigt i de områder, hvor der er behov for beskrivelse,« siger Susanne Katz.
Endelig er det også en god idé at skele til skriveevner, før I udvælger, hvem der skal stå for opgaven.