Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 28
BUPL mener: Straf skader samfundet
Vi har behov for kreative, fantasifulde og legende mennesker.
Af: Allan Baumann medlem af forretningsudvalget
Kan man straffe sig til et bedre samfund? Skal man tro den siddende regering og ikke mindst dens støtteparti, må svaret klart være ja. Deres vej til et bedre samfund går gennem straf, forbud og økonomiske sanktioner.

Senest i sidste uge var det de unge, der måtte holde for med forslagene om at nedsætte den kriminelle lavalder, at indføre elektroniske fodlænker og at straffe forældrene økonomisk, hvis de unge ikke opfører sig, som regeringen siger.

Det er ikke enkeltstående forslag forårsaget af konkrete begivenheder - det er regeringens bud på en vej til et bedre samfund. Effekten er heller ikke dokumenteret, tværtimod siger al viden på området, at mere straf og flere sanktioner skaber flere og hårdere kriminelle.

At det er led i en bevidst og helt åbent formuleret strategi, kan man forvisse sig om ved at kikke på andre politikområder. På uddannelsesområdet straffes unge både økonomisk og i forhold til optagelseskravene, hvis de ikke starter deres videregående uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse.

På arbejdsmarkedsområdet straffes og kontrolleres de arbejdsløse på mangfoldige måder og så raffineret, at mange tror, at det udelukkende er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde.

På integrationsområdet holdes der heller ikke igen. Forældre til kriminelle unge skal kunne udvises, danske statsborgere med anden etnisk baggrund kan udvises, unge under 25 år kan ikke gifte sig med udenlandske statsborgere og så videre.

Selv på børneområdet er straf og sanktioner kommet på dagsordenen med et utal af test og vurderinger, som lynhurtigt får skilt fårene fra bukkene.

Her er stigmatiseringen dog gået for vidt, selv for regeringen, hvorfor den har foreslået, at sprogvurderingerne i treårsalderen kun foretages, hvor det skønnes fagligt begrundet. Det er et lille skridt i den rigtige retning, men indtil nu desværre kun undtagelsen, der bekræfter reglen.

Men har vi brug for dette slå, spark og bid-regime? Nej, for ikke nok med at forestillingen om, at vi kan straffe os til et bedre samfund, er yderst tvivlsom og uden historisk belæg, så siger al vores viden, at vi faktisk også opnår det modsatte.

Tværtimod har vi behov for en anden vej, vi har behov for kreative, fantasifulde og legende mennesker, vi har behov for at åbne op for andre, vise tolerance, lære af andre og af det nye.

Og denne åbenhed og fantasifuldhed skabes ikke ved at lære kanoner udenad, eller ved at fordoble disciplinen, endsige ved at straffe forældrene. Den skabes ved at anerkende barnet og den unge, deres egne potentialer og interesser, bruge dem og dermed finde vejen til det meningsfulde liv, som alle har ret til og krav på, og som nogle har behov for hjælp og støtte til at finde.