Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 06
Brobygning; Skolen skal lære børn at læse
En rundspørge til 10 skoler viser, at de generelt er tilfredse med de børn, de modtager fra daginstitutionerne. Ingen af skolerne har faglige forventninger, men vil gerne have skoleparate og selvhjulpne børn. Der er et godt samarbejde om overgangen fra børnehave til skole de fleste steder.
Af: Vibeke Bye Jensen vbj@bupl.dk
Børn skal ikke kunne læse, skrive eller regne, når de begynder i skolen. Det viser en rundspørge, Børn&Unge har foretaget til 10 skoleledere på folkeskoler jævnt fordelt i hele landet om skolens forventninger til de børn, de overtager fra børnehaverne.

De siger, at indlæring af bogstaver og tal er skolens opgave.
Poul Skriver, skoleleder på Favrdalskolen i Haderslev, mener, at børn skal have lov til at være børn, mens de går i børnehave, for de har mange år til at lære det, de skal.

»Det skal vi nok sørge for, så vi stiller ingen faglige krav. Det vigtigste er, at børnene har sociale kompetencer og har lyst til at komme i skole,« siger han.

Til gengæld vil 8 ud af de 10 gerne have skoleparate børn. Det betyder, at skolen forventer at modtage skolemodne, selvhjulpne børn, som er klar til at lære noget. Otte ud af 10 skoler har formelle krav om, at børnene skal kunne binde deres sko, skal kunne koncentrere sig i et stykke tid ad gangen, kan tage mod en kollektiv besked, kan fungere i et fællesskab, er selvhjulpne med hensyn til tøj og toiletbesøg og kan holde på en blyant.

Ib Gerner Christensen, skoleleder på Klostermarksskolen i Roskilde, udtrykker det således:

»Vi har forventninger om, at børnene er selvhjulpne, at de kan modtage en kollektiv besked, selvom vi godt ved, at mange ikke kan. En del af børnene kan heller ikke sidde ordentligt på en stol, men det skal vi nok lære dem. At kunne indgå i en gruppe og kunne vente på sin tur samt ikke altid at skulle være i centrum er vigtige kompetencer.«

På Græsted Skole i Gribskov Kommune vil skoleleder Kurt Nymann gerne have lidt mere hånd i hanke med, hvad børnene kan eller ikke kan. Derfor er skolen sammen med daginstitutionerne i gang med at lave et brobygningsdokument, som skal beskrive, hvad børnehaverne skal sørge for.

»Vi har blandt andet foreslået, at man screener børnene inden skolestart, så vi kan se, hvilket niveau børnene er på. Så er det lettere for os at hjælpe børnene, der hvor de er,« siger han.

Ændrede forventninger
To af skolerne har ingen forventninger. De ser det som deres opgave, at tage sig af de børn, de nu får. Det gælder for eksempel for N.J. Fjordsgades Skole i Århus. Her siger skoleleder Jette Bjørn Hansen, at et brobygningsprojekt har betydet, at skolen kender børnene godt, inden de starter i skolen.

»Vi kender deres styrker og svagheder, og det gør det nemmere for os at være klar til de børn, der kommer. Det er vores opgave at tage børnene med de læringskompetencer, de har, og arbejde videre derfra,« siger hun.

På Nexø Skole på Bornholm har man ændret holdning til sine forventninger. Skoleleder Per Arndal mener, at på grund af den tidlige skolestart må skolen have andre forventninger end tidligere.

»Før forventede vi, at de skulle kunne sidde på en stol, selv kunne tage sko på, og at de kunne færdes i et fællesskab. Vi tager nu mere børnene, som de er. Og de er lidt mere umodne nu, hvor de er yngre, når de starter i skolen. Det må vi tage højde for,« siger han.

Får de børn, vi forventer
Alle 10 skoler siger, at de får de børn, som de forventer at få. Fire af skolerne er helt tilfredse, mens seks skoler siger, at de fleste børn kan, hvad de skal kunne. De børn, der har vanskeligt ved at leve op til forventningerne, er ofte børn, som også har haft brug for ekstra støtte i børnehaven.

Flere skoleledere mener, at nogle børn – især drenge – ville have godt af at vente med skole­starten, men at det er vanskeliggjort af, at det er blevet meget sværere at få starten udskudt. Det mener blandt andre Poul Skriver, Favrdalskolen i Haderslev.

»Det betyder, at vi får nogle, som ikke er helt skoleparate. De børn burde vente et år med at starte, og forældrene skal lytte efter pædagogerne i børnehaven, for de har som regel ret,« siger han.

Flere skoleledere siger, at det er en udfordring, at børnene starter så tidligt i skolen, og at de allerede i børnehaveklassen mødes med formelle læringskrav. Det gælder blandt andre Per Arndal, skole­leder på Nexø Skole på Bornholm, som dog er glad for, at børnehaver og skoler nærmer sig hinanden, hvad læringssyn angår.

»Det er godt med et nyt læringssyn, hvor daginstitutioner og skolen har fokus på, at børn både skal lege og lære i begge systemer,« siger han.

Godt samarbejde
Grunden til, at det går så godt med at afstemme forventningerne mellem børnehave og skole, er måske, at man i langt de fleste kommuner har et velfungerende samarbejde om overgangen.

Rundspørgen viser, at i otte af kommunerne har man haft et formelt samarbejde i mange år. I to af kommunerne er man i gang med at etablere eller udvide samarbejdet. De fleste steder sker samarbejdet på foranledning af kommunen.

I Århus deltager en del skoler i et pilotprojekt, som skal styrke samarbejdet. På Vejlby Skole i Århus Kommune har skolen taget initiativ til et endnu tættere samarbejde, fordi skolen gerne vil fortælle børnehaverne, hvad skolen er i dag.

SFO-leder Steen Andersen, som står for indskolingssamarbejdet, har mærket, at der er behov for at føre børnehavepædagogerne up-to-date med læringsstile og skolens brug af ny teknologi. Desuden har lærere og indskolings­personale også forventninger om, at børne­haverne forbereder børnene på skolen.

»Vi ser gerne, at daginstitutionerne ’leger’ skole op til et halvt år, før børnene skal begynde her,« siger han.

Udsatte børn
Børn&Unge har også spurgt skolelederne, om der er noget, som pædagogerne kan gøre bedre for at forberede børnene til skolen. Fem siger nej, blandt andre Erik Larsen, skoleleder på Rosengårdskolen i Odense.

»Daginstitutionerne skal fortsætte med at arbejde, som de gør nu, for de gør det godt. Det er okay, hvis de lærer børnene om bogstaverne, men de har en fin tilgang til børns læring, som det er nu,« siger han.

Resten af skolelederne er også tilfredse, men siger, at børnehaverne kunne blive bedre til at overdrage oplysninger om de børn, som har vanskeligheder, og som eventuelt har brug for ekstra støtte.

Det gælder blandt andre Ib Gerner Christensen, Klostermarks­skolen i Roskilde.

»Det er dumt, at fagligt velkvalificerede folk ikke får givet os besked ofte nok. Vi vil gerne kende børnenes styrker og svagheder, for så kan vi bedre sætte dem sammen i klasser, der fungerer med det samme. Hvis vi kender børnenes behov for støtte, kan vi meget hurtigere hjælpe dem,« siger han.

Jens Peder Gregersen, skoleleder på Egholmskolen i Vallensbæk, er enig.

»Men vi har nævnt det for pædagogerne, så vi håber, at det bliver bedre,« siger han.