Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 18
Mere rod i systemet
Børn og forældre må leve med den ene fejl efter den anden, når sager om forældremyndighed og samvær skal afgøres. Børn&Unge kan dokumentere flere fejl.
Af: Gitte Rebsdorf
Fejlene hober sig op i forhold til forældreansvarsloven, og det rammer skilsmissebørn, som i forvejen er udsatte. Børn&Unge har tidligere afsløret, at de børnesagkyndige undersøgelser, der ligger til grund for afgørelser om forældremyndighed og samvær, er fyldt med fejl, og at myndighederne træffer afgørelser på et fejlagtigt grundlag.
Nu viser det sig, at der også er fejl i klagesystemet og i Familiestyrelsens vejledning.
Børn og forældre, der ønsker at klage over en psykiater, som har udarbejdet en børnesagkyndig undersøgelse, er ladt i stikken. Myndighederne afgiver nemlig helt forskellige forklaringer på hvem, der behandler disse klager.
I Familiestyrelsens vejledning om børnesagkyndige undersøgelser fra september 2009 fremgår det, at klager over psykiatere skal ske til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Familiestyrelsen oplyser til Børn&Unge, at nævnet siden januar i år har været overført til Patientombuddet, og at klager skal sendes dertil.
Men i Patientombuddet afviser kontorchef Thomas Anker-Møller, at de behandler klager over psykiatere, der har udført en børnesagkyndig undersøgelse. Han henviser til, at retsplejelovens regler styrer området, og at klager over børnepsykiatere derfor skal behandles af retten.
"Vi har ikke disse sager. Det styres af retterne, og der skal man henvende sig, hvis man er utilfreds med en undersøgelse," siger han.
Myndighederne giver altså vidt forskellige oplysninger om, hvem der tager sig af klager over psykiatere, der har udført en børnesagkyndig undersøgelse. Familiestyrelsens vejledning har ellers eksisteret i mere end to år, og den har været i høring hos det tidligere patientklagenævn, men altså uden at de divergerende opfattelser er blevet rettet.
"Jeg ved godt, at der er lavet en vejledning, som desværre skriver noget forkert. Jeg skal også have taget fat i dem. Det, der står i vejledningen, er ikke rigtigt i forhold til praksis. Det er noget skidt," siger kontorchefen fra Patientombudet.

Lang ventetid. Børnesagkyndige undersøgelser bliver brugt af retterne og statsforvaltningerne og har stor betydning for et barns fremtid. De bliver brugt, når der skal træffes afgørelser om forældremyndighed, eller om barnet skal have bopæl hos sin mor eller far. Undersøgelserne bliver foretaget af både psykiatere og psykologer.
Mens det er uklart, hvor forældre, der ønsker at klage over en psykiaters undersøgelse, skal gå hen, må forældre, der ønsker at klage over en psykolog væbne sig med tålmodighed. Ventetiden på at få behandlet en klage i Psykolognævnet er lang. Psykolognævnet oplyser, at der i gennemsnit er 6-9 måneders ventetid. Den lange ventetid får nogle forældre til at opgive at klage.
"Jeg opgav, og jeg har aldrig klaget til Psykolognævnet. Der var ellers alvorlige fejl i undersøgelsen. Psykologerne skal jo gennemgå rapporten med forældrene, inden den sendes til statsforvaltningen. Men det skete aldrig i vores tilfælde. Jeg gjorde statsforvaltningen opmærksom på de mange fejl, men de lukkede i stedet min sag og sendte den videre til retten, før jeg kunne nå at få en afgørelse fra Psyko­lognævnet," fortæller Yvonne ­Hennesser, der er fraskilt og mor til tre børn.

Børnene lider. Børn&Unge har fået utallige henvendelser fra forældre, som beretter om, hvordan deres børn lider under de mange fejl og sager, som kan trække ud i flere år.
Som beskrevet i Børn&Unge nummer 16 er antallet af klager over psykologer, der udfører børnesagkyndige undersøgelser, steget markant de seneste år. Stigningen ville formentlig have været endnu større, hvis ventetiden på at få behandlet en klagesag ikke havde været så lang. Men formanden for Psykolognævnet, Eva Pedersen, afviser, at sagsbehandlingen kan gå hurtigere.
"Det er ofte nogle meget komplicerede sager. Der skal altid partshøres, inden nævnet kan træffe en afgørelse. Nogle gange må parterne høres flere gange, og det påvirker sagsbehandlingstiden. Jeg kan ikke tage stilling til, om det er rimeligt. Vi arbejder, så hurtigt vi kan," siger Eva Pedersen.
Som Børn&Unge har beskrevet, får nævnets afgørelser ikke nogen betydning for hverken de psykologer, som har udarbejdet undersøgelserne, eller den afgørelse om bopæl eller forældremyndighed, som myndighederne træffer. Det har fået den nye socialminister Karen Hækkerup (S) til at bebude stramninger og mere kontrol.

Deleordninger rammer børn
Skilsmissebørn, der bor lige meget hos deres mor og far, er mere udsatte end andre skilsmissebørn. At pakke, skifte bopæl og falde til i et nyt hjem er besværligt, og derfor er børn i deleordninger hårdere ramt end andre skilsmissebørn, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Deleordningerne tilgodeser snarere forældrenes behov, så de kan få lige adgang til børnene, fastslår undersøgelsen.
"For at disse ordninger skal kunne fungere for børnene, kræver det, at forældrene er gode til at bygge bro mellem de to hjem, og at de hjælper med at få det til at fungere det andet sted," siger seniorforsker Mai Heide Ottosen fra SFI.
Men det er langt fra alle forældre, der mestrer denne opgave, viser undersøgelsen.
"Vi havde forventet, at forældre med deleordninger er gode til at samarbejde om børnene. Men til vores overraskelse forholder det sig ikke sådan. Mange forældre har det rigtig skidt med hinanden og kan ikke finde ud af at hjælpe hinanden med at kæde de to miljøer sammen," siger Mai Heide Ottosen.
Omkring hvert sjette skilsmissebarn lever i dag i en deleordning. Men når forældrenes samarbejde er konfliktfyldt, kan børnene blive fanget i en loyalitetsklemme. I de værste tilfælde bliver barnet brugt af den ene forælder mod den anden, viser den danske undersøgelse.