Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 08
Ragna'rock på plejehjemmet
Børn fra Børnehaven Ragnarok liver op på Plejehjemmet Fælledgården, når de synger og hygger sammen med de gamle. Samarbejdet har gennem fire år ført børn og gamle sammen, og det er godt for begge parter, mener pædagogerne. Men indimellem må børnene forholde sig til, at deres gode venner bliver demente eller dør
Af: Vibeke Bye Jensen
Rappe strømpefødder glider, hopper og danser på det store parketgulv, som ellers mest slides af langsomme, slæbende skridt og rolatorhjul. Dæmpet samtale drukner i glade børnestemmer, mens lænestolene fyldes af damer og herrer af ældre model.
"Jeg glæder mig sådan til at komme herned, når børnene kommer," siger Ketty Andresen, 87 år, ud i luften. Hun undgår med nød og næppe at blive hvirvlet omkuld af break-dance-spjættende ben, mens hun tøffer hen til en god plads ved vinduet.
"Det giver sådan et liv i det hele, når vi har besøg af børnene," siger Inga Toxværd, 83 år. "Og så får vi bonet gulvet," griner hun.
De to og cirka 12 andre beboere på Plejehjemmet Fælledgården på Jagtvej, Østerbro i København har fået besøg af børnene Asta, Vega, Marie, Isabel, Mille Marie, Simon og Søren og pædagogen Ebba Jørgensen fra Børnehaven Ragnarok, der ligger fem minutters gang fra plejehjemmet. Hver 14. dag synger og hygger børn og gamle sammen. I løbet af de fire år, samarbejdet har stået på, har børn og gamle knyttet tætte kontakter. Dog skal børnenes navne lige repeteres for hjerner, der så let glemmer det, de lige har lært. Til gengæld guides de gamle tilbage til deres egen barndom og glemmer for en stund, at de er sat ud på et sidespor og ikke mere er med i det pulserende liv.
Lone Meldgaard Hansen, musikpædagogen, der er ansat til at synge og lege med beboerne på plejehjemmet, mener, at børn og gamle er en genial kombination. De gamle føler, at de er en del af noget, og at de er noget værd, når de kan fortælle børnene om gamle dage. Og børnene, de labber det i sig og møder de gamle uden fordomme.
"Via tilknytningen til børnene finder den gamle ind til barnet i sig selv. Samværet med børnene giver de gamle lov til at lege og finde ind til følelser, som man ellers ikke har kontakt med, når man er en pæn, ældre dame, der skal holde på formerne. Ved at spejle sig i børnene husker de gamle deres egen barndom og får hentet ting frem fra deres eget liv, som det kan være godt at huske på, når man går og synes, at det hele er lidt trist," siger hun.

Sange til huskeren. Efter den værste starttumult falder der snart ro over både børn og rullestole. Og da Lone Meldgaard Hansen vil snakke om, hvad det er for en dag, imponerer børnene med at vide, at det er Kyndelmisse. Det har de lige snakket om til morgensamlingen, inden de gik over på plejehjemmet. Den første sang "Det er hvidt derude", kan de også, for den sang de i børnehaven her til morgen. Næste sang er "Jeg en gård mig bygge vil". Mange af de gamle har enten arbejdet på en gård eller er vokset op på en og kan fortælle historier om det.
Temaet for de næste sange er dyr, og både børn og gamle kan synge med på "Poul sine høns", "Sur, sur, sur, lille bi omkring" og "Elefantens vuggevise". Børnene snakker om, at de er blevet stukket af en bi, og det kan mange af de gamle også huske, at de er blevet.
Pludselig ser et af børnene en skorstensfejer uden for vinduet, og straks forlades dyretemaet til fordel for "Skorstensfejeren gik en tur".
Lone Meldgaard Hansen forsøger at få hukommelsen på gled ved at spille nogle melodier på klaveret, og så skal både børn og gamle gætte, hvad det er for en sang. Asta på fem tre kvart år er hurtig og råber:
"Det er "Der sidder en vovse i et vindue"".
Men da de skal gætte, hvem der sang den sang, må Asta klare sig med svaret: "Det er i hvert fald en dame", mens den ældre generation husker Elga Olga, som var det i går, de havde set hende i Cirkus Ib i Fælledparken.
Nogle sange kræver en sangbog, og børnene deler hurtigt "Seniorsangbogen" rundt. Mille Marie tager også selv en og kan sagtens synge med på "I skoven skulle være gilde", selv om hun har vendt bogen på hovedet.
Og så er det tid for saftevand til alle. Et par skålsange får saften til at glide ned, og Ebba Jørgensen underholder med en sønderjysk skålsang, som hun kan huske fra sin barndom.

Dejlig livligt. Denne kyndelmisse-mandag er regnvåd og grå og inspirerer til sange som "Lille sky gik morgentur", "Om mandagen i regnvejr på Solitudevej" og "Regndråber drypper i mit hår". Asta synes, at der er for mange sange, hun ikke kender, og mener, at det er tid for "Min hat den har tre buler" med fagter og flere og flere udeladelser af ord. Det er svært, og der må grines af sig selv og hinanden, når teksten går i fisk.
92-årige Lilly Beck siger igen og igen:
"Det er dejlig livligt med sådan nogle børn". Ellers er hun mest optaget af fotografens nymodens digitalkamera. Sådan et vil hun meget gerne lære at bruge.
"Min søster, som er 72, synes, at jeg er for gammel. Men jeg har meget lyst," siger hun.
Efter endnu et par sange er formiddagen gået, og det er tid for børnene fra Ragnarok at vende snuden hjemad. Et dejligt pusterum, som Inga Toxværd kalder det, er slut, men om 14 dage kommer børnene igen, og så vil de optræde med nogle sange, lover de.

Lærer at være noget for andre. "Vi er nok de eneste børn, de ser," mener Isabel på fem år. Hun er helt sikker på, at de gamle er glade for, at de kommer og synger sammen med dem. Asta er lidt utilfreds med, at der kun blev plads til en sangleg i dag, men ellers er det sjovt.
"Det er ret godt at være på plejehjemmet, fordi vi hygger os sammen og laver en masse gymnastik, som vi selv finder på," siger hun.
Isabel savner Tut, en af de gamle som hun har fået god kontakt med.
"Men det kunne være, at hun var syg. Det er synd for hende," siger hun.
Netop konfrontationen med sygdom og død er en del af prisen for at knytte venskaber til gamle mennesker. Men det, mener Ebba Jørgensen, er ikke for meget for børnene.
"Vi fortæller børnene, når en af de gamle, som de kender, ikke mere kan være med, fordi han eller hun ikke kan tænke så godt eller ikke mere kan tale. Eller om Else, der ellers var frisk, men pludselig døde. De stiller ikke så mange spørgsmål, men vi har fået snakket en del om, hvad det vil sige at blive gammel og om at dø. På vores morgenmøder snakker vi om mange forskellige ting, og det er min erfaring, at børn sagtens kan tumle selv meget filosofiske snakke. Vi kommer ofte vidt omkring," siger hun.
Kontakten med plejehjemmet begyndte, da et af børnene en dag, da de bare gik forbi, undrede sig over, hvad der foregik inde bag de store vinduer. Pædagogerne fik en aftale i stand om at komme ind og se plejehjemmet. Senere har bekendtskabet udviklet sig til, at børn og gamle har været på fire dejlige ture sammen sidste år. Og altså til munter sang og leg hver anden mandag.
"Vi synes, at det er så god en idé, at vi gerne vil opfordre andre institutioner til at få lavet en aftale med det nærmeste plejehjem. Børnene kan godt forstå, at al den klappen på håret og kinden mest er for de gamles skyld. Jeg synes, at det er godt for nutidens børn, der er så meget i centrum, at de også lærer, at man godt kan være med til at glæde andre. De kan jo se, at de gamle er glade for, at de kommer. Jeg tror, at de forstår, at de gør noget godt ved at komme på plejehjemmet. Og i øvrigt får de jo masser af kærlig opmærksomhed oveni," siger Ebba Jørgensen.