Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 25
Ny mistanke: Jobbet kan give pædagoger kræft
Pædagoger har en forhøjet risiko for at udvikle lymfeknudekræft. Til gengæld har de har 10 procent mindre risiko for at få hudkræft. Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse.
Af: Trine Vinter Larsen
Det er ikke lige meget, om man er jord- og betonarbejder, sygeplejerske eller pædagog, når det handler om risiko for at udvikle kræft.
En ny og omfattende kortlægning af sammenhængen mellem erhverv og risikoen for at få kræft dokumenterer, at risikoen for få bestemte typer kræft afhængiger af, hvad man arbejder med.
Pædagoger har ligesom andre ansatte i omsorgs- og sundhedssektoren generelt en lidt lavere risiko for at få kræft end gennemsnittet af ansatte i Danmark, viser undersøgelsen.
Men ser man nærmere på de enkelte kræfttyper, fremkommer der nogle markante udsving, hvor pædagoger enten har højere eller lavere risiko for at få en specifik type kræft end ansatte i andre erhverv.
Det fortæller arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen, som for Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet kortlægningen, der er den største nationale undersøgelse af sin art nogensinde.

God og dårlig nyhed. Ifølge arbejdsmiljøforskeren er der en både god og en dårlig nyhed til pædagogerne i kortlægningen.
Den gode nyhed er, at mandlige pædagoger ansat i vuggestuer og børnehaver har en betydelig lavere risiko for at få for eksempel testikelkræft end andre. Deres kvindelige kolleger kan glæde sig over, at de sjældnere end andre rammes af livmoderhalskræft og hudkræft.
Rapporten er en ren kortlægning og stiller derfor ikke spørgsmålet, hvorfor en særlig type kræft forekommer mere eller mindre i et bestemt erhverv, men Johnni Hansen tør dog godt gætte, når det gælder kvindelige pædagogers nedsatte risiko for hudkræft:
"Risikoen er 10 procent lavere, og det kan skyldes, at ansatte i børnehaver og vuggestuer opholder sig mere udendørs end 'gennemsnitsdanskeren' og således langsomt opbygger bruning af huden og dermed lettere undgår solskoldning om sommeren," siger Johnni Hansen, der ikke henter sine argumenter ud af den blå luft.
"Det samme er set i en række udprægede udendørserhverv som for eksempel landbrug, fiskeri samt jord- og betonarbejde," fortæller han.

Pædagoger får lymfekræft. Den dårlige nyhed til pædagogerne er, at de har en overrisiko for at få kræft i lever, lungehinde eller knogler, hvilke imidlertid er meget sjældne kræftformer. Mere alvorlig er en øget forekomst blandt daginstitutionspædagoger af lymfeknudekræft, som tidligere landsholdsspiller Brian Laudrup for nylig blev diagnosticeret med.
Undersøgelsen viser, at pædagoger har en overrisiko på 20 procent for at få lymfekræft af typen Non-Hodgkin lymfom. Denne kræftform kan have en direkte sammenhæng med erhvervet, mener arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen.
"Det er en kræftform, der hyppigere rammer, når immunforsvaret er svækket, som det muligvis kan være tilfældet for ansatte i børneinstitutioner - for eksempel på grund af de evigt forekommende snotnæser," siger han.
Hvorvidt pædagogers immunforsvar er nedsat, og om det er en medvirkende årsag til den øgede forekomst af lymfekræft, ved ingen. Men Johnni Hansen mener, det kan være interessant at undersøge.
"Selvom rapporten alene er en kortlægning, viser den, hvor det kan være relevant at forske mere indgående i sammenhængen mellem erhverv og kræft. Det er også sådan, man i sin tid begyndte at interessere sig for den i dag dokumenterede sammenhæng mellem for eksempel arbejdet med træstøv og næsekræft eller sammenhængen mellem rygning og lungekræft," siger Johnni Hansen.

BUPL kræver handling. Selvom forretningsudvalgsmedlem i BUPL Lis Pedersen aldrig før har hørt, at der kan være en sammenhæng mellem risikoen for lymfekræft og pædagogers arbejdsmiljø, forekommer sammenhængen hende åbenlys, når hun hører, at et nedsat immunforsvar kan være årsag til lymfekræft.
"Jeg vil mane til besindighed om de få tilfælde af knoglekræft og leverkræft, men når det gælder lymfekræft, ved vi jo fra mange andre undersøgelser, at pædagoger ofte har et svækket immunforsvar og er udsat for mange vira og bakterier i deres daglige arbejde med små børn," siger Lis Pedersen.
Hun mener, at den ny viden må få politikerne i kommunerne endnu mere op på dupperne i forhold til at sikre pædagogerne et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Lis Pedersen fremhæver to helt konkrete steder, hvor kommunerne burde sætte ind:
"Man kan med et snuptag mindske risikoen for nedsat immunsforsvar ved for det første at skaffe mere plads, lys, luft og rum i institutionerne og for det andet ved at forbedre standarden i forhold til rengøring," siger hun.

Dyrt for samfundet. Selvom det kan være dyrt at bygge nye institutioner og udbedre de gamle, mener Lis Pedersen, at der i sidste ende vil være penge at spare ved at forbedre arbejdsmiljøindsatsen.
"Det er for dyrt at lade være. For det vil koste langt mere for samfundet at lade stå til og se på, at flere medarbejdere måske udvikler kræft og må tage fri fra arbejde for at gå til behandling, eller at de i sidste ende må indlægges på hospitalerne og modtage en meget dyr kræftbehandling," siger Lis Pedersen.
Hun er til gengæld glad for at høre, at færre pædagoger end gennemsnittet udvikler hudkræft, men fremhæver, at arbejdsforholdene indendørs burde være lige så gode for pædagogerne, som når de er på legepladsen.
"Det er kun godt, at det fungerer, når pædagogerne er ude, men mange aktiviteter foregår inde, og om vinteren er der også mange børn indenfor. Så nytter det ikke, at lokalerne er for små, indeklimaet for ringe, og at bakterierne frit kan spredes rundt i lokalet og fra person til person," siger Lis Pedersen, der ligesom Johnni Hansen håber, at nogle vil finde det interessant at forske mere i den sammenhæng, der ifølge kortlægningen kan være mellem pædagogers arbejde og især lymfekræft.

Savner dokumentation. Johnni Hansen understeger, at sammenhængen kun kan anskues som en teori, indtil der er forsket mere i den. Han fremhæver, at kortlægningen fra Kræftens Bekæmpelse alt i alt viser, at risikoen for kræft blandt ansatte i børneinstitutioner ikke er større end blandt andre lønmodtagere.
"I det store hele ligger risikoen for kræft for både mænd og kvinder, der er ansat inden for social- og sundhedssektoren, i underkanten af risikoen for andre lønmodtagere i Danmark. Hvis man sammenligner pædagoger med for eksempel ansatte i jern- og metalindustrien, så er risikoen for kræft lille blandt pædagoger," siger Johnni Hansen.
Han synes dog, det er en god og konstruktiv anvendelse af kortlægningen, hvis den bruges til at iværksætte forebyggende indsatser i arbejdsmiljøet. Han mener også, at kortlægningen kan bruges som dokumentation i for eksempel arbejdsskadesager, hvis en ansat har fået kræft på grund af forhold i arbejdsmiljøet.
I BUPL's arbejdsskadeteam har man endnu ikke hørt om arbejdsskadesager, hvor en pædagog har fået kræft på grund af sit arbejde. Og Johnni Hansen understreger også, at den foreliggende viden om pædagoger og eksempelvis lymfekræft ikke er dokumentation nok i en arbejdsskadesag.
"Problemet er, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation i dag, og før man kan få arbejdsskadeerstatning for en kræftsygdom, skal der være håndfast dokumentation. Det er der på en lang række andre områder, og der findes 30-40 forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger, som man i dag kan få arbejdsskadeerstatning for. Helt klassisk er, at for eksempel asbest og støv kan resultere i lungekræft og lungehindekræft. Og der er også set eksempler på, at tjenere og ansatte i hotelbranchen har fået erstatning, hvis de har fået lungekræft af at være udsat for passiv rygning i deres arbejde og ikke selv har røget. Men for pædagoger og sammenhængen med lymfekræft er der lang vej endnu," siger Johnni Hansen.

Om lymfeknudekræft
Lymfeknudekræft er en kræftsygdom i lymfeknudernes celler.
Der findes cirka 400 lymfeknuder i kroppen.
Der findes to hovedformer for lymfeknudekræft:
1. Hodgkin lymfom optræder i cirka 125 nye tilfælde årligt i Danmark og udgør cirka 20 procent
af tilfældene af lymfeknudekræft. Over 80 procent bliver helbredt for Hodgkin lymfom. Den ambulante behandling består af kemoterapi og strålebehandling.
2. Non-Hodgkin lymfom rammer cirka 900 personer årligt i Danmark. Behandlingen består af kemoterapi, strålebehandling og antistoffer.
Årsagen til Non-Hodgkin lymfom er oftest ukendt. Man har dog konstateret en øget
hyppighed hos personer med et svækket immunforsvar.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Om kortlægningen
Arbejdsmiljøforsker Johnni Hansen har sammen med seks medforfattere for Kræftens Bekæmpelse kortlagt risikoen for hver af 52 kræftformer i 307 erhverv blandt mandlige og kvindelige lønmodtagere i Danmark fra 1970 til 2003. Flere end 500.000 kræftramte lønmodtagere indgår i undersøgelsen, der er den største nationale undersøgelse af sin art nogensinde.
Kortlægningen af risiko for kræft blandt ansatte i Danmark er udgivet for ni branchemiljøråd i 16 rapporter, som hver især kan downloades via linket: www.cancer.dk/rapporter.
Kræft blandt pædagoger i dagtilbud er behandlet i delrapporten 'Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i social- og sundhedssektoren i Danmark'. Side 45-49. Tabel 7 og 8.

Eksempler på kræftrisiko i udvalgte erhverv
Køn, erhverv og kræfttype Overrisiko i procent**
Kvinde, bagerbutiksansat, mund 100
Mand, taxachauffør, lunge 40
Kvinde, hotelansat, livmoderhals 80
Mand, maler, tunge 70
Mand, journalist, svælg 40
Kvinde, revisor, endetarm 60
Mand, ansat på jernskibsværft, lunge 470
Kvinde, rengøring, livmoderhals 90
Kvinde, folkeskole, nyre 50
Kvinde, pædagog, lymfe (Non-Hodgkin lymfom) 20
** Alle tal er udtryk for, hvor stor overrisikoen for den bestemte kræfttype er i forhold til andre lønmodtagere. De forskellige kræftformer er mere eller mindre hyppige, så tallene siger ikke noget om, hvor stor risiko der generelt er for at få den ene eller anden slags kræft. Men tallet siger, hvor meget overrisiko man i gennemsnit har, når man har arbejdet i en bestemt branche.

Flere eksempler kan ses på www.avisen.dk, der under overskriften 'Se om dit job kan give dig kræft' har samlet tal for 75 erhverv, der nævnes i kortlægningen fra Kræftens Bekæmpelse.